mandag den 24. marts 2014

Cykel-film


I dag har vi igen været ude at øve med cyklen. Esther er meget stolt over at kunne køre selv, og nu kan hun næsten sætte igang selv. Her er en lille snas med cyklende datter. Bemærk især det lille jubelråb når hun kører forbi fotografen.

Det næste hun skal lære er at holde til højre.

lørdag den 22. marts 2014

Esther kan cykle

Esther og cyklen
Med et tørklæde om livet og en støttende hånd fra mor, har Esther længe kunne køre på sin cykel. Hun har ikke haft støttehjul, men har klaret sig med lidt støtte i stedet. I dag ville hun gerne cykle ud til kolonihaven, og da vejret var fint og humøret højt, gjorde vi det. På vej der ud kunne jeg mærke at hun er tæt på at kunne køre selv, så da vi skulle hjem igen, lagde jeg ruten om ad Veddebanen, hvor man kan cykle uden risiko for at komme ud i biltrafikken.

Der gik ikke lang tid før jeg kunne slippe mit greb i tørklædet, og Esther kunne køre selv. Hun er naturligvis ikke så sikker på pedalerne, og kommer jævnligt til at træde tilbage i stedet for frem. Det giver nogle bratte opbremsninger, men hun kommer hurtigt igang igen. Hun kan stadig ikke selv komme igang, og det kniber også stadig med at stoppe op, men hun kan fint køre.

Jeg kunne af gode grunde ikke fotograferer under træningen, så du må nøjes med et billede af den stolte cykelryttet ved siden af cyklen. Snart kan hun kører helt selv, og så kommer der naturligvis billeder af det.


Godwin 16 år

Torsdag fyldte Godwin 16 år. Der er ikke ret langt fra 16 til 18, og det er lidt underligt at tænke på at han snart er voksen. Følelsen forstærkes naturligvis at af han ikke bor her hjemme for tiden. 

Vi fejrede dagen ved at vi hentede ham på efterskolen og tog ham med ud at spise. Han tog sin ven Sylvester med, og på Café Luccas sad Edith og ventede på os. Det var en overraskelse for Godwin, og han blev rigtig glad. 

Edith og Godwin
Esther og Sylvester
Det var en rigtig hyggelig mini-fest, og selv om det er svært at finde tid til at fejre ham rigtigt, så må jeg nok forsøge at finde på noget i en weekende, hvor han er her hjemme.

Tillykke med de 16 år Godwin! 

lørdag den 15. marts 2014

Esther til sin første opvisning

Esther i opvisningsdragt
I dag har jeg været i Sorø Hallen til gymnastikopvisning. Det var Esthers debut på gulvet, og hun havde set meget frem til denne dag. I de seneste uger har hendes gymnastikhold "nano" trænet intensivt på deres serier til den fælles opvisning, og i dag løb den så af stablen. 4-5 forskellige pigehold fra SOR skulle lave et program sammen, og Esthers hold skulle være med for første gang. Der er 9 piger på nano-holdet, og i dag var der 8 stk. klar til opvisning. De fine dragter blev fundet frem, og pigerne kom i dem. Esther var vældig stolt, lige indtil det øjeblik, hvor de skulle øver programmet sammen. Så frøs hun fuldstændig. Hun ville ikke på gulvet, og da hun langt om længe kom der ind, stod hun bare helt stille, medens alle andre hoppede og dansede omkring hende. Jeg var tæt på at opgive og tage hende ud, men Ragni (træner), som har en engels tålmodighed når det kommer til nano-gymnaster, overtalte hende til at gå med ind alligevel.

Inde i hallen var der fyldt med folk. DGI-stævnet løber over to dage med opvisninger fra morgen til aften. Aldrig så snart var Esther kommet på gulvet, før hun begyndte at bevæge sig. Som ved et trylleslag vågnede hun op fra sin frosne tilstand, og pludselig kunne hun være med i hele opvisningen. Kun en enkelt gang kiggede hun bekymret hen på mig; resten af tiden hold hun sin opmærksomhed rettet mod trænere og assistenter. Resultatet var en rigtig fin opvisning, hvor hun rigtig kunne vise alle sine moves frem. Hvor var nano-pigerne bare søde!

Efter denne opvisning kommer der endnu 3, og hvis de øver grundigt, kan det være, at de også bliver gode til boldserien, som i høj grad volder dem kvaler. Esther tabte kun bolden to gange i dag, og det må siges at være temmelig godt gået. Sommetider er det fuldstændig hat og briller, men det går bestemt i den rigtige retning.

Esther var ikke meget for at afleverer sin fine dragt, da vi skulle hjem. Heldigvis får hun den igen næste gang, og så håber jeg at vi slipper for at hun fryser helt til is igen. Det skulle jo gerne være sjovt, og jeg synes da også at spore en vis stolthed hos datteren, trods alt. Om ikke andet, så er moderen vældig stolt.

I morgen er Godwins hold på programmet, så vi må i hallen igen.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...