tag:blogger.com,1999:blog-20198387221149033302024-02-19T08:19:28.552+01:00Obasi i Danmark- min personlige vinkel på en skæv verdenRikkehttp://www.blogger.com/profile/02468884368063208796noreply@blogger.comBlogger436125tag:blogger.com,1999:blog-2019838722114903330.post-44636924828623093162020-03-24T06:48:00.002+01:002020-03-24T06:54:19.857+01:00Dag #10 med ny corona-normalOk, så skifter vi gear. Ikke mere vis-ser-lige-hvordan-det-kommer-til-at-gå. Nu er det alvor. Søren og Mette var på skærmen igen i går, og med dystre miner, næsten på grådens rand, meddelte Mette, at vi tager 2 uger til. Nuvel, ikke så overraskende, men alligevel en brat opvågning. Det her fjernundervisning og hjemmeskole er kommet for at blive, og jeg bliver nødt til at sadle om fra nødløsninger til ny normal med orden og struktur, med skemaer og rutiner, med krav og forventninger.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg3z2tyoD0crp87f6cvmaaqRI4JOoSsKVLZq431kk1fdnUCF11NyJWlnvhDF7_GvTbWe9oVtT2v5H2zFzxKGfnPRjy_lJYuY45d2QH0-Zu8SwZaZ2i_ME-qakFaDzc7JsOA-yZ6_WinfNE/s1600/9B73D05E-CA61-49DA-9EE6-EE3A4F9A7449.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1200" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg3z2tyoD0crp87f6cvmaaqRI4JOoSsKVLZq431kk1fdnUCF11NyJWlnvhDF7_GvTbWe9oVtT2v5H2zFzxKGfnPRjy_lJYuY45d2QH0-Zu8SwZaZ2i_ME-qakFaDzc7JsOA-yZ6_WinfNE/s320/9B73D05E-CA61-49DA-9EE6-EE3A4F9A7449.jpeg" width="240" /></a></div>
<br />
Slut med at sove længe for skolebarnet. Slut med at mor laver alle måltider. Slut med selv at vælge hvad der skal ske. Slut med at se hvordan det går. Fra tirsdag morgen skal der simpelthen andre bolder på suppen. Det betyder blandt andet, at jeg nok må en tur forbi min arbejdsplads og hente mit tastatur og skærm, så jeg igen kan skrive "d" og mellemrum. Esther skal introduceres til bulletjournal-metoden, så hun kan få overblik over sin tid og sine opgaver. Sønnen skal have maddage, så han ikke bare står op ved 4-5-tiden og forventer varm morgenmad. Stuen må have en makeover, så vi ikke vader rundt i rod, som hele tiden kommer i vejen for alt det, som vi burde lave. Tilsyneladende kræver den forlængede lockdown en enorm energi, men jeg kan mærke, at det skal til, hvis ikke det hele skal sande til.<br />
<br />
Normalt ville jeg hente en stor del af min energi i fællesskabets kom-vi-gør-det-sammen. Men det er ikke rigtig muligt nu, så jeg forsøger at grave dybt ind i mig selv og finde en lille rest frem fra det skjulte. Måske har der gemt sig lidt lige der, hvor jeg også fandt en portion, da jeg fødte et barn eller mistede et job. Måske ligger der alligevel en nødforsyning gemt, som min krybdyrhjerne i al sin visdom har stuvet af vejen til onde tider. Måske kan jeg kører lidt på adrenalin, for en ting er sikkert, lockdown er ikke for svagarme og nullermænd. Det her kræver hår på brystet og viljestyrke en olympisk atlet værdig. Og det skal jeg opbyde. Ikke fordi jeg har valgt det, eller føler mig særlig sikker på at jeg kan, men fordi situationen kræver det og fordi jeg er et ordenligt menneske.<br />
<br />
Jeg kan mærke at det hjælper at skrive det. Jeg fornemmer at overlevelsesinstinktet for et øjeblik tager over. Jeg håber at det holder længe nok til at få sat det hele i system, for jeg er ikke skabt som solist. Jeg trives bedst i grupper. Jeg er et menneske-menneske og derfor netop nu som fisk uden vand. Jeg prøver, det lover jeg. Kunne vi ikke aftale, at alle prøver, så vi hurtigt kan komme tilbage til den gamle normal? Eller i hvert fald tæt på.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgxJ0SL7tvSDgx3mmI_3OC1HjC6MGBKTOHEAPjk_VeLBnsEIpCRG8BkXIHlC-AGiCy-9-FzTBM2Tir3a0kwox6t6Y4KRfeDc9mStNv7XKiJCLUkRQipGE7w49CHfJP2poZiN9ydkGMdKAU/s1600/E5695E84-6DDB-47F5-80E7-0081261AF3F7.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1281" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgxJ0SL7tvSDgx3mmI_3OC1HjC6MGBKTOHEAPjk_VeLBnsEIpCRG8BkXIHlC-AGiCy-9-FzTBM2Tir3a0kwox6t6Y4KRfeDc9mStNv7XKiJCLUkRQipGE7w49CHfJP2poZiN9ydkGMdKAU/s320/E5695E84-6DDB-47F5-80E7-0081261AF3F7.jpeg" width="256" /></a></div>
<br />Rikkehttp://www.blogger.com/profile/02468884368063208796noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2019838722114903330.post-52241211686065588432020-03-20T07:40:00.000+01:002020-03-20T08:36:10.171+01:00Dag #8 i corona-skole<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjDcZ47ngHYKH8zMYtOarpFG1m8ETaI8oP_R8teb0UvCrnOGJJkf8O9I8J6CpISDZzXkH5UFgRDkHFH2M1a-fmOBTfpf3rXApGqUFUjEu6BZGh3A9EMuJkv7u0RBpINvPyCBbZ9CnKo9dE/s1600/5D5A8169-76E8-4908-8B19-6A5D1BECD5F2.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1200" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjDcZ47ngHYKH8zMYtOarpFG1m8ETaI8oP_R8teb0UvCrnOGJJkf8O9I8J6CpISDZzXkH5UFgRDkHFH2M1a-fmOBTfpf3rXApGqUFUjEu6BZGh3A9EMuJkv7u0RBpINvPyCBbZ9CnKo9dE/s320/5D5A8169-76E8-4908-8B19-6A5D1BECD5F2.jpeg" width="240" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
Esther går i 4. klasse. Normalt er hun nogenlunde glad for at gå i skole, dog uden den helt store kærlighed til klassefællesskabet, som ofte er temmelig udfordret i 4. B. Derfor skulle man måske forvente, at fjernundervisning ville være et hit. Skole uden træls kommentarer, larm og skæld ud. Men sådan er det ikke helt. Hun savner selvfølgelig pludselig en masse af det, som hun slet ikke havde bemærket som værdifuldt før. En hjælpende hånd fra en kammerat, skolemælk, muligheden for lige at spørge om hjælp. Hun savner faktisk bare den normale skole. Samtidig nyder hun opmærksomheden fra mor, roen til at arbejde uforstyrret og muligheden for selv at vælge hvad hun vil lave. Alt i alt kan man vel sige, at hun ikke er i krise over fjernundervisningen. Endnu.<br />
<br />
Lidt anderledes forholder det sig for moderen. Jeg forsøger selv i bedste pionerånd at bedrive fjernundervisning for mine elever, og jeg oplever både modgang og succes på den konto. Jeg forstår hvor udfordrende situationen er for lærerstaben, og jeg forsøger at få noget fornuftigt ud af en virkelig kaotisk situation. Måske netop derfor er det super frustrerende, at være modtager af fjernundervisning, som på mange måder ligger milevidt fra de standarder, som jeg har forsøgt at stille op for mig selv.<br />
<br />
Det er skolernes ansvar at leverer fjernundervisning. Det forstår jeg som undervisning, som retter sig mod eleverne. Derfor skriver jeg til mine elever og planlægger læringsaktiviteter og opgaver til dem. Jeg formidler til elever, fordi det er dem, som går i skole. Jeg vælger ud og vælger fra. Sammensætter et program med en didaktisk og faglig struktur, som jeg forventer, at mine elever vil blive dygtigere af at deltage i. Et enkelt dogme, synes jeg. Og dog så langt fra det, som jeg ser som forældre.<br />
<br />
Nu kunne dette godt komme til at lyde som en grov nedsabling af min datters skole, og det vil jeg gerne på forhånd undskylde. Det er slet ikke mit ærinde. I stedet har jeg lyst til at fortælle lidt om de udfordringer, som jeg oplever som forælder til et skolebarn. Nu hvor du kender mine egne bestræbelser, kan du måske bedre forstå min frustration.<br />
<br />
På Esthers skole har man aldrig helt taget læringsplatformen til sig. Man har Min Uddannelse (MU), men den bruges stort set ikke i det daglige. Det hævner sig lige nu, hvor den kunne have været et fantastisk redskab til at holde styr på fjernundervisningen. I stedet har skolen valgt at bruge AULA til at kommunikerer fjernundervisningen ud på. Det duer AULA (heller) ikke til. De forskellige lærere laver beskeder og opslag efter for godt befindende. De kommer med forslag, anvisninger og anbefalinger i et væk. De skriver til mig om hvad jeg kan gøre, for at undervise mit barn. De sender mig links og instruktioner, som jeg forventes at videreformidle til mit afkom. Stop! Det er faktisk ikke mig, som skal fjernundervises eller for den sags skyld fjernstyres til at hjemmeskole mit barn. Skolen skal undervise barnet. Under urimelige og vanskelig vilkår, nuvel. Jeg skal hjælpe til med at få det til at lykkes, og det gør jeg gerne og med stor energi. Men jeg skal ikke hjemmeundervise. Det kunne jeg måske godt, men jeg har faktisk ikke tid eller lyst til det. Det med lysten er måske sat ud af kraft, det er jeg med på, men ... Der er en god grund til at det hedder fjernundervisning og ikke hjemmeundervisning. Det er ikke mig, som skal undervise. Det er skolen.<br />
<br />
Og hvorfor er det så vigtig en pointe for mig? Kunne jeg ikke bare løfte opgaven til alles lettelse, i stedet for at flyve til tasterne. Jo, det kunne jeg måske, men jeg gør det ikke, for jeg synes at der ligger en grundlæggende misforståelse her, som vil lige så godt kan forsøge at rette op på, nu hvor der er udsigt til flere ugers fjernundervisning endnu.<br />
<br />
Jeg ville ønske, at min datters skole ville skrive til hende om hvad hun skal lave. Brug energien på at kommunikere med eleverne. Så skal jeg nok som mor hjælpe med at få det til at ske. Jeg ville ønske, at skolen holdt op med at komme med forslag til ting vi kan fylde dagene op med. Vi har ikke brug for mere underholdning, heller ikke af faglig karakter. Læg dog en plan for hvad ungerne skal lærer og hvad de skal lave for at lærer det. Og kommuniker det til dem! Jeg ville ønske, at skolen lavede interne aftaler for hvordan der kommunikeres til eleverne. Udnyt læringsplatformen, selv om I ikke har den store rutine. Saml al information på et sted, så ungerne kan hitte ud af det. Jeg hjælper gerne her hjemme, men det kræver, at de kommunikerer i børnehøjde. Jeg ville ønske at skolen lavede undervisning. Det lyder måske flabet, men det er ikke ment sådan. Jeg skelner helt enkelt mellem lektier og undervisning. Lektier er i min optik de aktiviteter, som elever laver efter undervisningen og typisk hjemme. Undervisning er de aktiviteter, som eleverne deltager i for at lære noget nyt. Det foregår typisk i skolen, Der er ikke brug for en masse lektier, men for undervisning. Også for børn i 4. klasse. Det er ikke nok, at de træner alt det, som de har lært. Der skal nyt til. Er det en ideel måde at gøre det på? Nej, helt sikkert ikke, hvilket jo også er årsagen til, at vi til dagligt ikke bruger denne metode. Er det nødvendigt? Ja, for ellers lærer vores unger reelt ikke noget under lockdown, og det er synd og skam, for de er klar til nye udfordringer.<br />
<br />
Jeg lover, at jeg som mor vil gøre alt hvad jeg kan, for at hjælpe mit barn igennem fjernundervisningen! Jeg lover, at jeg vil understøtte den undervisning, som skolen bedriver. Jeg lover, at jeg ikke vil undsige skolen over for poden. Jeg lover ... men jeg forventer også noget mere af skolen. Vi er alle ved at finde vores ben i dette corona-vanvid, og det kommer sikkert til at tage lidt tid, men vi må godt have forventninger til hinanden, også når vi arbejder hjemmefra.Rikkehttp://www.blogger.com/profile/02468884368063208796noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2019838722114903330.post-90499288781133358082020-03-17T21:13:00.001+01:002020-03-17T21:13:22.019+01:00Dag #5 i corona-undrenJeg er træt, så grusom træt, og jeg gider altså ikke høre efter... cirka sådan lyder teksten til en af min barndoms hitsange. Jeg husker ikke helt hvem og hvornår, men jeg hørte den vist mest i Lenes kælder, for hendes hus var fyldt med musik og hjemme hos os var der mest ord.<br />
<br />
Idag er det mig, som er træt. Måske endda grusomt træt. Jeg har holdt åbent i min lille filial af Campusskolens hjemmeskole. Jeg har forsøgt at opnå kontakt til 24 elever i 7. klasse. Forsøgt at akkommodere læring ud i det naturfaglige felt. Selv om det måske for mange lyder som et uoverskueligt forehavende, så volder det mig til dagligt ikke det store besvær, og derfor heller ikke idag den store bekymring. Nej, de dybe panderynker har en helt anden årsag. Hele 4 elever i dagens klasse bad om at måtte lave dagens nøje tilrettelagte individuelle opgaver sammen med en makker. Til dagligt ville det være helt i tråd med min pædagogiske og didaktiske linje, men idag skræmte det mig fra vid og sans. På deres vegne forstås. De havde to og to overnattet sammen og gennemførte nu dagens fjernundervisning i skøn forening. NEJ! Nej, nej. Nej, det må i ikke. I må ikke arbejde sammen. Så kunne vi jo lige så godt sidde i bygning 3 alle sammen og hoste på hinanden. Har I slet ikke fattet budskabet? Og midt i min frustration over elevernes bekymrende adfærd slog det mig, at jeg var ved at hidse mig op over de helt forkerte mennesker. Teenagere har lidt udfordringer med konsekvensanalyse. Det er noget med nogle pandelapper, så vidt jeg husker. Forældre derimod forventes at være vokset fra disse udfordringer. Hvorfor i den glade himmel har de så inviteret de andres unger til pyjamasfest og hyggedag på børneværelset? Hvorfor? Det er jo horribelt. Jeg sagde eller skrev ikke noget. Jeg skønnede at det ikke var midt bord. Det var ikke let.<br />
<br />
Her til aften har Søren og Mette så igen trukket overskrifter på dagens pressekonference. Al kontakt for alle aldersgrupper skal begrænses. I morgen skal jeg igen fjernundervise. Der vil jeg ikke være lige så påholdende med at blande mig. Der vil jeg sige til og fra. Der vil jeg kæmpe for alle bedste. Der vil jeg tusind ting, som måske slet ikke er mulige, men som føles helt rigtige lige nu. Men lige nu er jeg overvældet. Tunge budskaber fra politikere, myndighedspersoner, ja selv fra majestæten har lagt sig som en askesky fra et mellemstort islandsk vulkanudbrud over min bevidsthed. Al flytrafik i min indre lufthavn er lukket ned. Jeg har bare lyst til at forlade kontroltårnet et øjeblik. Til at lukke øjnene og lade være med at tage ansvar for alt og alle. Jeg orker ikke lige at forholde mig mere. I stedet vil jeg sove. Bare et øjeblik. Og håbe på at det går mig bedre end den lille pige med svovlstikkerne, så jeg i morgen kan stå op til en ny dag med fornyet styrke.<br />
<br />
Tak Gud fordi du lover os, at nåden er ny hver morgen. Jeg lægger det hele i dine hænder for et øjeblik. Ikke at mit lille løft gør en kæmpe forskel for verden, men det er anstrengende nok for mig alligevel.Rikkehttp://www.blogger.com/profile/02468884368063208796noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2019838722114903330.post-53514487549812658902020-03-17T07:49:00.000+01:002020-03-17T07:49:05.487+01:00Dag #4 i corona-skoleHverdagene har indfundet sig og fjernundervisningen skulle stå sin prøve. Det blev lidt af en ilddåb for alle digitale systemer. Folk havde svært ved at komme på AULA, meebook, Clio, Teams og mange af de andre skønne faciliteter, som skolerne nu er fuldstændig afhængige af. Flaskehalsen var nok i virkeligheden Uni-login, som dagen igennem drillede de fleste.<br />
<br />
Jeg var på nogenlunde tidligt, og blev pænt lukket ind i systemet uden problemer. Faktisk opdagede jeg næsten ikke udfordringerne, før folk begyndte at skrive om dem på facebook, som tilsyneladende ingen problemer har med at håndterer digitale stormløb.<br />
<br />
Det værste var ikke de digitale problemer, men den sværm af brok, som de afstedkom. Jeg kan mærke at jeg med alderen har udviklet en kæmpe pyt-kapacitet og en voldsom brok-intollerance. Naivt gik jeg ud fra, at det var et naturligt modningstegn, men nu må jeg sande, at ikke lades alderdom afstedkommer netop disse symptomer. Faktisk nok nærmest det modsatte for somme. Jeg har virkelig svært ved brok. Jeg betragter det som mentalt udstødning, som bedst håndteres ved at slippe det ud i frisk luft langt fra andres mentale radius. Deri er mange nok uenige, for det virker som om en del foretrækker at rette udstødningsrøret direkte ind i kabinen og forpeste tilværelsen for alle i rummet. Jeg bliver så træt og ruller mit vindue ned, så sagerne kan slippe ud.<br />
<br />
Denne gang handlede brokken om “systemet”, som tilsyneladende bare er en stor grå masse af digitalitet, som bare har at virke, uanset hvad vi udsætter det for. Systemer, som til dagligt fungerer tåleligt, har overraskende nok svært ved at følge med, når hele det danske skolevæsen overgår til online undervisning på en gang. Brokkehovederne gik til tasterne med klager over at det er for dårligt, at “de” ikke var klar til sådan en situation, at “de” skulle have forberedt sig bedre, at systemerne jo slet ikke duer og at nu kunne vi lige så godt droppe al skolegang og holde fri. Jeg har lyst til at råbe grimme ord. Du får et derivat her.<br />
<br />
Hvordan skulle nogen som helst have forudset dette behov for øjeblikkelig omstilling til fjernundervisning, og have indstillet sig på det? Hvem er disse “de”, som tilsyneladende gør det himmelråbende dårligt? Hvad er lige alternativet ( ikke partiet, som bestemt kunne tåle det samme spørgsmål, men sikkert ikke kunne komme op med et rimeligt svar)? Forestiller man sig virkelig, at vi bare kan lade være med at forsøge, fordi noget er svært. Come on! Det har aldrig været let at drive skole. Nu er udfordringerne flyttet ud på nettet, ind i stuerne hos familien Danmark, og NU skal der gøres noget. Suk! Har du nogensinde forsøgt at får 200 teenagere til at gå fra pause til time? Har du forsøgt at få en kollektiv besked igennem til børn i store grupper? Har du nogensinde afviklet noget som helst digitalt helt uden forhindringer? Nej, vel. Men det har vi, lærerne, og vi har det sorte bælte i det. Så tag det bare roligt. Det er alt for tidligt at gå i panik. Lærerne er rustet til modstand, mon ikke også vi kan håndtere lidt digital modgang. Jeg er i hvert fald villig til at gøre forsøget, og om et øjeblik går jeg ned til mit spisebordog ringer ind til endnu en dejlig dag med fjernundervisning. 7. E kaster sig over en omgang naturfagsundervisningen, og stiller skarpt på vandets kredsløb. Bliver det let? Sikkert ikke. Men vi kan godt. Når nu det ikke kan være anderledes.Rikkehttp://www.blogger.com/profile/02468884368063208796noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2019838722114903330.post-24805616973107243102020-03-15T23:18:00.000+01:002020-03-15T23:18:36.039+01:00Dag #3 i corona-kaosSikke en dag! Søndag uden kirke. Det sker ikke tit her, og faktisk heller ikke idag, selv om det ikke var helt som vanligt. Jeg havde udset mig et par gudstjenester på nettet, som jeg ville se. Den første var i Kirken i Kulturcenteret, som jeg for mange år siden besøgte i en periode. De linede op med fuldt lovsangsband, mødeleder, prædikant og tolk. Meget flot. Jeg så med på facebook. Det gav faktisk en fin mulighed for at deltage ved at bruge chatten under mødet. Det er en sær fornemmelse at være sammen på så stor afstand. Der sker noget andet, og virkelig vigtigt, når mennesker mødes helt fysisk. Når vi står i det samme rum, hører den samme musik, mærker den samme stemning. At deltage digitalt er en god erstatning, når nu det ikke kan være anderledes, men det står på ingen måde mål med det økologiske fælleskab af mennesker, som ser hinanden og ikke kun dem, som står på platformen. Jeg savner min menighed. Savner varme hilsner, folk som kender mig, de små elementer af indforstået dialog i mødet, kaffen og snakken, når mødet slutter. Jeg savner det, som Gud gør med os, når vi sammen søger Ham. Jeg vælger at lade savnet blive til forventning. Hvor skal det blive godt, når vi igen i tryghed kan samles. Vi skal feste og fejre og glæde os over Ham, som er større end vira og virak. Ham som er alle tings skaber og opretholder! Ham som er.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEisJytGDcpwQAs73TqPmxtYvD62_P8lAjXLHEOIDlritZ_7uZ6EVV9F5QsKV-TkmSc60ux8bG4f_AhoPDDw8UymkEIbHoA_OUywASvk_qDkQSVnj8fkF08uXAO8RAom6lZG4izOua6_pQ0/s1600/375E7DAE-615D-4535-A4CD-27B19D57AE57.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1200" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEisJytGDcpwQAs73TqPmxtYvD62_P8lAjXLHEOIDlritZ_7uZ6EVV9F5QsKV-TkmSc60ux8bG4f_AhoPDDw8UymkEIbHoA_OUywASvk_qDkQSVnj8fkF08uXAO8RAom6lZG4izOua6_pQ0/s320/375E7DAE-615D-4535-A4CD-27B19D57AE57.png" width="240" /></a></div>
<br />
Jeg snuppede også et fint eftermiddagsmøde i Strandvejskirken. Varmt og godt. Stadig på distancen. Langt bedre end ingenting og slet ikke nok. Jeg kommer snart og besøger jer. Det var skønt at kigge med.<br />
<br />
Kirke fandt sted midt i et kaos af rengøring, oprydning, ommøblering og sofaindkøb. I et overmodigt anfald af samfundssind besluttede jeg mig for, at dreje på det lille økonomiske tandhjul, som jeg nu engang har magten over. Jeg gik på nettet og gjorde et indkøb, som længe har stået på min ønskeseddel. Jeg gik i virtuel IKEA og købte mig en ny sofa. Og ikke et sekund for tidligt. Dens forgænger har længe være klodset op på en litterær cocktail af Kirken i et kulturhistorisk perspektiv, bind 4-9, Ternet Ninja og Min første pegebog med entreprenørmaskiner (muligvis under en anden titel), for bare at nævne de vigtigste værker. Samtidig havde en sand myriade af tæpper, sjaler og andet strik invaderet den i en sådan grad, at det var svært at få plads til familiens øvrige medlemmer, hvilket med tiden har ført til en skør vane med at ligge oven på hinanden, undertegnede altid nederst (der sparede du lige en opringning til Børneværnet). Det ville nok have hjulpet med en oprydning under alle omstændigheder, men fyldet skal mest ses som et udtryk for, at sofaen ikke i sig selv slog til længere. Ud måtte den, og særlig presserende blev det, da IKEA venligt meddelte, at den nye sofa ville anduve matriklen mellem 11:30 og 14:00 dd. Der var lige en detalje, som var glippet i min iver efter at spendere tidligere på dagen. Faktisk var min oprindelige tanke, at med hjemmearbejde i to uger, ville det være let at tage imod fragtmanden. Goddaw mand økseskaft. Jeg nåede slet ikke til hjemmearbejdet. Til gengæld måtte jeg i huj og hast afskaffe sofa-liget for at gøre plads til Flottebo. Ja, de kan det der med navne i det svenske. Jeg siger ikke dette med nogen form for stolthed, men blot for at opmuntrer dig til at kigge under din sofa, hvis du da ikke for længst har gjort det: der kan gemme sig temmelig mange penge i pant under sådan en tingest. Det var vist godt at den kom ud, så vi kunne efterkomme Sundhedsstyrelsens opfordring til at være særlig opmærksom på rengøring. Tjek herfra! Tak Esther for en brav indsats. Og tak Godwin for en kæmpe indsats med at skrue Flottebo sammen. Det er vist ikke rigtig et job for dig med saml-selv-møbler. Så meget for mit forslag til dig om at søge job i IKEA, hvor du kunne slippe for regn og rusk. Glem hvad jeg sagde. Det er ikke for dig. Men flot arbejde under vanskelige forhold. Nu kan vi ligge ved siden af hinanden. Det skal nok blive godt.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgMYYPu-U3984drRM_4rF_lK3pdTKLlEoL7dub49fKWF2maCJfGfbuwF6hzuNlh4avqjAzHYvWIPFz6TgegtT92ZIz9OEHPKd5LsxqouLb8bU37MYg1xFBQZN0oMtzYFAcDpSmwDNNwsKY/s1600/D995E06A-B34C-47CD-B86E-DAA0BFB7FF37.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1200" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgMYYPu-U3984drRM_4rF_lK3pdTKLlEoL7dub49fKWF2maCJfGfbuwF6hzuNlh4avqjAzHYvWIPFz6TgegtT92ZIz9OEHPKd5LsxqouLb8bU37MYg1xFBQZN0oMtzYFAcDpSmwDNNwsKY/s320/D995E06A-B34C-47CD-B86E-DAA0BFB7FF37.jpeg" width="240" /></a></div>
<br />
Og så til hjemmearbejdspladsen, som oprindeligt stod på mit dagsprogram. Det lykkedes at omdanne mit spisebord til et arbejdsbord. Nu må vi så spise andre steder, men når klokken ringer ind til fjernundervisning i morgen, vil jeg sidde klar ved mit bod, flankeret af syv undulater og et enkelt fjernundervist barn. Det er mit håb, at vi får etableret en corona-normal, som kan redde os fra kaos og konflikt i en hverdag med meget få andre mennesker at omgås, end dem som jeg selv har født. Nu må vi se. Rammerne er i hvert fald tjenlige nu.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjibTOj47CH3nxnPLh2CJ5koVLeKF-j6zd7Xvs2ZBKkozZT67hWdUy19Y4ZcTzDgzxO1E6AdC72oaeJac7ias-0jEQcW3zoXi121TDkfpEBmhTTab40U0IaGMfE_eD-caR3kcTzXTaf3cY/s1600/F5BC8920-7E07-4FE2-B330-3B45B513C5EB.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjibTOj47CH3nxnPLh2CJ5koVLeKF-j6zd7Xvs2ZBKkozZT67hWdUy19Y4ZcTzDgzxO1E6AdC72oaeJac7ias-0jEQcW3zoXi121TDkfpEBmhTTab40U0IaGMfE_eD-caR3kcTzXTaf3cY/s320/F5BC8920-7E07-4FE2-B330-3B45B513C5EB.jpeg" width="320" /></a></div>
<br />Rikkehttp://www.blogger.com/profile/02468884368063208796noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2019838722114903330.post-39463943937855115572020-03-14T23:57:00.000+01:002020-03-14T23:57:40.061+01:00Dag #2Vejret har været fantastisk, for lige at bemærke det, som faktisk er, som det plejer. Men ellers er verden stadig på hovedet. Selv Mads & Monopolet var ramt af corona, først med reduceret sendetid, derefter med reduceret bemanding, da Søren Pind var hjemme med corona-lignende sygdom, og endelig bar både spørgsmål og svar præg af krisen. Det er både godt og skidt. Godt fordi vi har brug for at tale ordenligt sammen, og det er M&M garanter for og skidt fordi det snart tager overhånd og helt mister proportion. Ja, situationen er alvorlig og jeg tager den alvorligt. Samtidig er andre ting også alvorlige, og dem må jeg ikke glemme i mediestormløbet på min bevidsthed. Derfor tog jeg i skoven med min datter. Ud i vinden. Ud i virkeligheden. Dog viste selv virkeligheden sig at have lidt overlast. Der herskede “Palle alene i verde”-artige tilstand der ude. Vi mødte andre mennesker, og så alligevel ikke. Alle holdt behørig afstand, hilste kun lavmælt og hastede så ud af smittezonen igen. Vi cyklede i buer uden om hinanden, undgik at tale sammen og så undskyldende på hinanden ved den mindste rømmen. Hver især inde i sin egen corona-fri boble. Nok en illusion, men når det er alt man har, er illusioner faktisk rare at holde fast i.<br />
<br />
Vi gik på jagt efter et par geocaches. Det er en individuel sportsgren med et indbygget element af gemmeleg. Således utrolig godt skikket til netop denne type af krise. Vi listede os ind på en blomsterkrukke, et krat og et fuglehus og fremdrog skatte af tvivlsom værdi. Vi udrettede noget. Vi fik røde kinder, smil på læberne, vind i håret og vigtigst af alt: noget andet at tænke på. Det føltes godt. Vi må gøre det igen. Snart. Dog er der udsigt til stadig tiltagende distancer i takt med at vi får has på alle caches i vores lille by. Måske er det netop hvad vi får brug for. Det må tiden vise.<br />
<br />
Vi dristede os forbi bageren på vej hjem. Esther blev efterladt udenfor, som cykelvogter og i sikker afstand til andre mennesker. Jeg blev lukket ind som kunde nr. 2 i butikken. Den næste fik også lov, men nr. 4 blev pænt bedt om at vente udenfor. Jeg betalte med kontaktløs betaling, beholdt både hjelm og handsker på og slap afsted med et valnøddebrød og en tvivlsom samvittighed. Jeg mærker kviksandet under mine fødder.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjKvGrp8hC4pQSAbxhX_49Yq1xDd5KgRFA-t6jEpbm9RIOCLgmVvazaQQhCTsysMWph4YAwPdZTx6P0A0mXhmJYAyBsCuUvNpySaQZgKiVmTxghSap4hOBy2xHu3abz2Aaftg9AMWUzm30/s1600/21719E10-0EBE-47E6-A2C6-ECB903B296B7.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1200" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjKvGrp8hC4pQSAbxhX_49Yq1xDd5KgRFA-t6jEpbm9RIOCLgmVvazaQQhCTsysMWph4YAwPdZTx6P0A0mXhmJYAyBsCuUvNpySaQZgKiVmTxghSap4hOBy2xHu3abz2Aaftg9AMWUzm30/s320/21719E10-0EBE-47E6-A2C6-ECB903B296B7.jpeg" width="240" /></a></div>
<br />
Idag lukkede Danmark sine grænser for omverden. I et forsøg på at bekæmpe ondet med en national karantæne er bommen nu gået ned for alle udlændinge uden “anerkendelsesværdigt formål”, hvad det så end måtte betyde. News har brugt eftermiddagen på at misforstå ekspertens ord om at dette tiltag ikke havde et medicinsk formål. Jeg er blevet en stor fan af Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen, som på et pressemøde fint forklarede, hvordan det medicinske perspektiv ikke foreskrev grænselukning, men at det i stedet var en politisk beslutning grundfestet på andre indikatorer. Medierne fik det til: sundhedsvæsnet anbefaler ikke grænselukning. Suk! Måske skulle jeg se mindre News og lytte til mere P1. Det tror jeg at jeg vil prøve i morgen. Så slipper jeg også for reklamerne.<br />
<br />
Jeg kan mærke at jeg har brug for snart at finde ind i en ny normal, hvor vi følger alle anbefalingerne og samtidig holder sammen. Jeg trives ikke med dette mål af afstand, og tænker, at det er tid til at finde nye veje. Italienerne er på sporet af noget fint, når de sammen synger fra altanerne. Vi må kunne finde på noget lige så fint her. Det ser jeg frem til.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />Rikkehttp://www.blogger.com/profile/02468884368063208796noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2019838722114903330.post-31562410809893195222020-03-13T23:46:00.000+01:002020-03-14T00:08:17.503+01:00Dag 1 i Corona-landI virkeligheden er vi langt forbi dag 1. Sandheden er, at vi har været i krise i et par uger allerede, men dagen idag adskiller sig alligevel, og jeg regner den derfor for den første. Dette er nemlig min første hjemme-dag i den landsdækkende lock-down, hvor alle vi offentlige ansatte er forvist fra vores arbejdspladser, men ikke fra jobbet.<br />
<br />
Igår forsøgte vi i huj og hast at omforme en almindelig skole til en digital skole med fjernundervisning, videokonferencer og telefonmøder. Jeg reddede mig oven i købet en helt ny titel, og kan nu kalde mig fjernundervisningskoordinator for matematik. Jo jo, kom ikke her og sig, at krisen ikke påvirker os alle. Det var en sær vemodig afsked, da alle uden nogen form for fysisk kontakt hilste farvel på ubestemt tid, pakkede lidt flere sager i taskerne end vi plejer, og trillede fra Campusskolen og hjem til vores familier, for at drive skole på distancen i de næste par uger.<br />
<br />
Her til morgen kastede jeg mig over computeren ved 8-tiden, bare for at opdage, at ingen andre var til stede. De var nok et eller andet sted, men altså ikke i kontakt med mig. Jeg fornemmer allerede en temmelig ensom periode. Op ad dagen tjekkede flere og flere ind, og et par gange havde jeg noget, som minder om dialog. Det skal jeg vist lige vænne mig til.<br />
<br />
Nu har jeg planlagt to ugers fjernundervisning til mine 4 hold, koordineret efter bedste evner, holdt mig orienteret på tre forskellige fora, hjemmeundervist Esther, bagt pandekager, hæklet en fraktal (ikke færdig endnu), set flere pressemøder end jeg bryder mig om, kommunikeret med min aldrende mor, som har spenderet dagen med en spadseretur i zoologisk have, hjulpet kammeratforældre på facebook med matematikfessor, luftet undulaterne, købt ind (uden hamstring) og lagt kabaler. Nu er dagen brugt op og jeg slutter den af her på bloggen.<br />
<br />
I morgen vil jeg holde fri, rydde op, etablerer et hjemmekontor, cykle en tur, høre Mads & Monopolet, ringe til en ven, tegne en bibelstreg, kramme mine unger og glæde mig over, at vi stadig er raske og ved godt mod. Og så vil jeg forsøge at komme på titlen til den det sang med “Må jeg smitte dig lidt med ægte glæde?”.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjUIrh8d-Q_JqRGHeeVWcTFa9JgwCAjoVeBCRsJxTU4VTjjeeNAqLcbV0UyV91qOysL6tkgTn3_qTFl_G-4qdVSaJElgGZZDLd1adUaIKEvHU7rMwB_MYTuen5sLnPr6Zs9CT9_HD0A4i8/s1600/C334C176-5308-419C-8E61-F0AFC7DDA00C.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1200" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjUIrh8d-Q_JqRGHeeVWcTFa9JgwCAjoVeBCRsJxTU4VTjjeeNAqLcbV0UyV91qOysL6tkgTn3_qTFl_G-4qdVSaJElgGZZDLd1adUaIKEvHU7rMwB_MYTuen5sLnPr6Zs9CT9_HD0A4i8/s320/C334C176-5308-419C-8E61-F0AFC7DDA00C.jpeg" width="240" /></a></div>
<div style="text-align: center;">
Dagens absolut dårligste tilbud. Det bliver et Nejtak herfra. </div>
<br />Rikkehttp://www.blogger.com/profile/02468884368063208796noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2019838722114903330.post-34375510467080384752017-04-24T21:02:00.001+02:002017-04-26T19:56:40.716+02:00Mit Project Life 2017<div>
<span style="font-family: "helvetica neue light" , , "helvetica" , "arial" , sans-serif;">I weekenden var jeg for første gang siddende scrapper på Scrap-a-Mania, som blev afholdt i Sorø, kun 100 meter fra mit hjem. Det var en fornøjelse, så tak til dig, hvis du var med til at gøre weekenden festlig. </span></div>
<div>
<span style="font-family: "helvetica neue light" , , "helvetica" , "arial" , sans-serif;"><br /></span></div>
<div>
<div class="separator" style="clear: both;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiJw8bEnXnC5UOe_Nt6jZ8vP1vXwU1vpt2QBX6A-KoHvv2l_BfxA7kv680uO9FuNV8sWERu8NO6-l06pO0B-AuGE0wnGgx-zki3iiTCQPMXVspSqyU_90Az60-BoNq6Z1JqSrp2kNmrz4k/s640/blogger-image--438707541.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiJw8bEnXnC5UOe_Nt6jZ8vP1vXwU1vpt2QBX6A-KoHvv2l_BfxA7kv680uO9FuNV8sWERu8NO6-l06pO0B-AuGE0wnGgx-zki3iiTCQPMXVspSqyU_90Az60-BoNq6Z1JqSrp2kNmrz4k/s640/blogger-image--438707541.jpg" /></a></div>
<br /></div>
<div>
På SAM talte jeg med flere nysgerrige, som spurgte til mit Project Life-setup, så her kommer en lille rundtur i mit 2017-album efterfulgt af en guide til hvordan jeg gør. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Jeg har netop taget hul på mit 3. år med Project Life. I de første 2 år lavede jeg et opslag pr. uge og ind imellem særlige sider til fester og ferier. Det har været fint, og jeg er rigtig glad for mine albums. I år har jeg ladet mig inspirere af en amerikansk dame, som jeg fandt på youtube. Hun sætter alle sine billeder ind i en lang køre uden mellemrum eller fyld-kort. I stedet dekorerer hun sine billeder lidt mere. Vi bruger begge Collect til at samle billederne i, og til at skrive tekster til billederne. Jeg er ikke sikker på om den findes til Android. Beklager. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
<div class="separator" style="clear: both;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEilaZU2m8qq7rPZb2dVMA66P1qgr7bI-PMMZmGemvc0AX1RtO-vSo_70CQNTCln8zyGCLjotyoyuzfz3n6RkKTE2fmftZO5vt6AYSMwW2Oa-zeVPXare0pE2QAJJjb5JCeBK1gDkPwMPUs/s640/blogger-image--1552923795.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEilaZU2m8qq7rPZb2dVMA66P1qgr7bI-PMMZmGemvc0AX1RtO-vSo_70CQNTCln8zyGCLjotyoyuzfz3n6RkKTE2fmftZO5vt6AYSMwW2Oa-zeVPXare0pE2QAJJjb5JCeBK1gDkPwMPUs/s640/blogger-image--1552923795.jpg" /></a></div>
<br /></div>
<div>
Her er et par af mine sider. De er ikke helt færdige, og et enkelt sted mangler et kort, men man fornemmer nok stilen. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
<div class="separator" style="clear: both;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjculla7m_ATcsrh6sKUvl32OIMJ959hFjOEL44ZmRERCznKj_Qayyx5pvSggx_eNJy1FN4HtaHGmDZNBXnBVtLjHF7yueVHWSa13DSr-mddJ1OZ7drrIsccgi15ThEcmcsBcgfQMqlYMM/s640/blogger-image-713408716.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjculla7m_ATcsrh6sKUvl32OIMJ959hFjOEL44ZmRERCznKj_Qayyx5pvSggx_eNJy1FN4HtaHGmDZNBXnBVtLjHF7yueVHWSa13DSr-mddJ1OZ7drrIsccgi15ThEcmcsBcgfQMqlYMM/s640/blogger-image-713408716.jpg" /></a></div>
<br /></div>
<div>
<div class="separator" style="clear: both;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg3gNnj9A2Q5hhRbkRmadcnuDyOeZjGOWpNZGZGokSpCTLtLV05qRwVK4dD3Q3RPoqh9_R4vbgHRyDGrIQz7u1Yri1wWMX-QU4Zjjq09IwLXLr68LIrLdA-RkQLInvRheBeao60n7hlmA8/s640/blogger-image--175621982.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg3gNnj9A2Q5hhRbkRmadcnuDyOeZjGOWpNZGZGokSpCTLtLV05qRwVK4dD3Q3RPoqh9_R4vbgHRyDGrIQz7u1Yri1wWMX-QU4Zjjq09IwLXLr68LIrLdA-RkQLInvRheBeao60n7hlmA8/s640/blogger-image--175621982.jpg" /></a></div>
<br /></div>
<div>
<div class="separator" style="clear: both;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjWdcqST2DvEMeS-8k6HW-64DTQaX1pD2TQwG9BfzZwLM8CnaAwg89CW8B8Wvb3kQZg2l3p6eOlatyr2vAtugd05i2FtTScSUIKhrBu2HP7YaijhOHYYtLbuyyAvEPOFWGSdFfF9xX_Mss/s640/blogger-image--1472624114.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjWdcqST2DvEMeS-8k6HW-64DTQaX1pD2TQwG9BfzZwLM8CnaAwg89CW8B8Wvb3kQZg2l3p6eOlatyr2vAtugd05i2FtTScSUIKhrBu2HP7YaijhOHYYtLbuyyAvEPOFWGSdFfF9xX_Mss/s640/blogger-image--1472624114.jpg" /></a></div>
<br /></div>
<div>
Som du kan se, bruger jeg stort set altid sider i Design F. Det passer mig fint at jeg ikke skal tage stilling til format, når jeg fremkalder billeder. Jeg laver dem stort set altid i 3x4 tommer til dagligt. Ved fester og ferier, hvor jeg har flere billeder, laver jeg ofte collager i PicFrame, og får dem printet i 6x4 tommer i stedet for. Så kan jeg få mange flere billeder med, og man kan lidt bedre se dem. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Jeg er ikke ret god til pynt, og foretrækker en ret enkel stil. Derfor forsøger jeg mig med lidt men godt. Det er stadig nyt for mig, så jeg øver mig endnu. Med tiden finder jeg nok min helt egen stil. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Jeg har tidligere haft uge-kort i mit album, men i år er de helt afskaffet til fordel for helt enkle måneds-kort lavet i Collect-app. Her begynder februar sammen med Nuser: </div>
<div>
<br /></div>
<div>
<div class="separator" style="clear: both;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiMx4zUBB7x0KWePTjXrL_PuE9CQDkz4iSIyR7qFSMg1TVoL1fyn82zXbsnk-aWf5BPvPX2gKv6fgzK3t_A7kscqisSjojlegjiZGZ1-myB_OJulBZAWLcJVMyrfW7CSFkPpI_Qb3Xhfn0/s640/blogger-image--208635256.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiMx4zUBB7x0KWePTjXrL_PuE9CQDkz4iSIyR7qFSMg1TVoL1fyn82zXbsnk-aWf5BPvPX2gKv6fgzK3t_A7kscqisSjojlegjiZGZ1-myB_OJulBZAWLcJVMyrfW7CSFkPpI_Qb3Xhfn0/s640/blogger-image--208635256.jpg" /></a></div>
<br /></div>
<div>
I mine albums er der billeder fra alle dage i året. De viser min og familiens hverdag, og jeg fotograferer stort og småt. Man finder således billeder af alt muligt fra fødselsdagsfester, 1. skoledag, ny vaskemaskine, vejret, SMSer, facebookopdateringer, madpakker, nye sko, job og vigtigst af alt; mine unger. Det er ikke stor fotokunst, og jeg har valgt at have en dogme-tilgang til billederne. Jeg ville gerne være en dygtig fotograf og fremvise formfuldendte motiver, men sådan er det altså ikke, så jeg tager bare billeder og bruger dem som de er, med et minimum af redigering. Det vigtigste for mig er, at de hjælper mig med at bevare et minde. Det kan et uskarpt billede faktisk godt. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Og nu til et par tekniske detaljer. Her er et kort overblik over min procedure. Mange har spurgt. Hvis du er ligeglad, så spring det bare over. Det er en lidt tør omgang. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
1) Jeg tager alle billeder med min iPhone. Jeg er ikke en særlig dygtig fotograf, men jeg prøver at tage mange billeder, både tæt på og langt fra, så jeg har noget at vælge imellem.</div>
<div>
<br /></div>
<div>
2) Jeg gemmer opslag fra Facebook, vigtige nyheder fra diverse nyhedstjenester, SMSer fra ungerne og hvad jeg ellers falder over. Jeg elsker screenshot-funktionen på min telefon. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
3) Jeg laver jævnligt vejr-billeder med appen InstaWeather. Især når vejret er sært eller fantastisk. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
4) Jeg bruger Collect til at samle billeder og tekst. Jeg har tilkøbt en design-pakke, så jeg har lidt flere muligheder i Collect. Det er penge godt givet ud, synes jeg. Dagligt, eller næsten dagligt, vælger jeg billeder ud til mit album, og skriver tekster til dem. Jeg skriver de bedste tekster, når situationen er i frisk erindring. Jeg vælger for det meste et kvadratisk layout til billederne. Det giver et roligt udtryk på siderne; lidt insta-agtigt var der en, der sagde. Jeg har billeder til alle dage i året. Det behøver man ikke, men jeg har vænnet mig til det, og snyder gerne lidt. Hvis jeg mangler til en dag, så sætter jeg et billede ind, som ikke hører til en bestemt dato; f.eks. er det ikke så vigtigt med datoen på billedet af mit æbletræ, hvis bare det bliver i samme uge sådan cirka. Det er lidt pjattet, og især når man skriver det ned, men sådan er jeg altså. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
5) Når jeg har samlet billeder fra et par måneder, er jeg klar til at bestille print. Først exporterer jeg billederne fra Collect-app til kamerarullen i telefonen. Det tager lidt tid, hvis der er mange. Appen kan ikke klare dem alle på en gang, så jeg laver et par uger af gangen. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
6) Når billederne ligger på telefonen, bruger jeg appen PicFrame til at sætte dem sammen 2 og 2. Jeg bruger formatet 3x2 for at få det til at passe med billederne fra Collect og 10x15 cm print. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
<div class="separator" style="clear: both;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhwCWc6Ww_4cdErt4LuhncDGhP8VvF_UVpjFYRQcYZTlIHkBtRPw9hUhB-AObRNYlRH3KxGNdkxp5tJBGyHWvUZ9XWVUx8arAgqVHl9hfdAUvd1sEKJ9EP_2skJJNtzFBotpY0UPljBieI/s640/blogger-image-688006293.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhwCWc6Ww_4cdErt4LuhncDGhP8VvF_UVpjFYRQcYZTlIHkBtRPw9hUhB-AObRNYlRH3KxGNdkxp5tJBGyHWvUZ9XWVUx8arAgqVHl9hfdAUvd1sEKJ9EP_2skJJNtzFBotpY0UPljBieI/s640/blogger-image-688006293.jpg" /></a></div>
<br /></div>
<div>
7) Når alle billeder er klippet sammen, sender jeg dem til print hos fujidirekte.dk. De er meget stabile, og har ofte gode tilbud. Deres print er ikke altid helt perfekte, men det tager jeg med. En enkelt gang har jeg klaget og fået nye billeder hjem. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
8) Når billederne kommer hjem, skærer jeg dem over på min Fiskars-skæremaskine, og så er de klar til albummet. Så skal der bare scrappes.</div>
<div>
<br /></div>
<div>
Det lyder ret omfattende, når jeg sådan skriver det ned trin for trin, men i virkeligheden er meget af det rutine og lidt hygge til en god tv-udsendelse. Jeg plejer at overføre og klippe billeder sammen til en krimi. Det går meget fint. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Hvis du har spørgsmål til noget af det, som jeg har skrevet, så er du meget velkommen til at skrive en kommentar. Jeg skal forsøge at være kvik til at svare. Hvis jeg er for langsom, kan du forsøge dig på Facebook, hvor jeg er forbi dagligt. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Tak fordi du læste med helt her til! Og god fornøjelse med scrapperiet. </div>
<div>
<div class="separator" style="clear: both;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhAjywne-qivCyZJ2SPy3anhnMffnfYgR2KbPhCh7K02dYnAPwJW4Z7jYnulA0OKWoBp_W7_61kW8GodPimJaakSfoJtb5YaTjEiUAbSGVEo_Mlq22d7VnlfJ_vMU4vdcQhxH8BEjsfQnU/s640/blogger-image--1962541958.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhAjywne-qivCyZJ2SPy3anhnMffnfYgR2KbPhCh7K02dYnAPwJW4Z7jYnulA0OKWoBp_W7_61kW8GodPimJaakSfoJtb5YaTjEiUAbSGVEo_Mlq22d7VnlfJ_vMU4vdcQhxH8BEjsfQnU/s640/blogger-image--1962541958.jpg" /></a></div>
</div>
<div>
<br /></div>
Rikkehttp://www.blogger.com/profile/02468884368063208796noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-2019838722114903330.post-30724771811803341662017-02-10T21:35:00.004+01:002021-09-27T21:03:44.771+02:00Pixihue med pixikrave<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgcjQqWZq3Bcv-XjzV6FoY0A5iG3nuwNhdhD2lYUv4kiDq8bboaiE8v_bSvM7_326qyC4WtrmsAvcIuwKZkV-z58Dxyc7eeC_dlNeLxP6aY5A5Dgl7GS05SQhaDnhIhyDuZqgXk4XW4oaA/s1600/pixi.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgcjQqWZq3Bcv-XjzV6FoY0A5iG3nuwNhdhD2lYUv4kiDq8bboaiE8v_bSvM7_326qyC4WtrmsAvcIuwKZkV-z58Dxyc7eeC_dlNeLxP6aY5A5Dgl7GS05SQhaDnhIhyDuZqgXk4XW4oaA/s320/pixi.jpg" width="243" /></a></div>
Flere har efterspurgt opskriften på den krave, som jeg har designet til pixihuen. Jeg har i en periode solgt opskriften, men nu må det være på tide at dele den gratis. Du er derfor velkommen til at bruge opskriften. Jeg ville blive rigtig glad hvis du husker at nævne hvor du fandt den, hvis du skriver om dit strik på f.eks. facebook.<br />
<br />
God strikkelyst!<br />
<br />
<a href="https://www.dropbox.com/s/jukg53x8o5j2bon/pixihue%20m%20krave%20opskrift.pdf?dl=0">Download opskrift dropbox<br /></a>
<br />
<a href="https://drive.google.com/file/d/0B1fZzaAY81qYTnVBNEg4ekc5ZjQ/view?usp=sharing" target="_blank">Download opskrift Google Drive</a>Rikkehttp://www.blogger.com/profile/02468884368063208796noreply@blogger.com14tag:blogger.com,1999:blog-2019838722114903330.post-65461829364905175462015-11-25T12:14:00.001+01:002015-11-25T12:14:26.717+01:00Hold-i-hånden-luffe<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Inspireret af et kærestepar jeg kender, som holder af at gå tur sammen, har jeg opfundet denne lille lune sag. Hvis du har lyst til at gøre mig kunsten efter, kan du forsøge dig med denne opskrift.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiqiZgIoOpzbaBdx5-T54W5C2FdnXzUgmq3Pn-qqBRtjixl7fuUaLzy4Zb0uX8giAu1efKLI7I3SZev8dawgZem9I8822r6Zh1s40Z3EcV000DVqlyjG5TfksphKfHcq35AJhhD5X2-kNs/s1600/IMG_5874.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiqiZgIoOpzbaBdx5-T54W5C2FdnXzUgmq3Pn-qqBRtjixl7fuUaLzy4Zb0uX8giAu1efKLI7I3SZev8dawgZem9I8822r6Zh1s40Z3EcV000DVqlyjG5TfksphKfHcq35AJhhD5X2-kNs/s640/IMG_5874.JPG" width="480" /></a></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><b>Materialer</b>: Cirka 1 nøgle uldgarn passende til pinde 3½. Et sæt
strømpepinde 3½ og en lang rundpind 3½.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><b>Ribrør</b>: Slå 40 m
op på stømpepinde. Fordel maskerne på pindene og strik 10 cm dobbelt-rib (2r,
2v). Strik 3 omgange ret. Tag på første retpind ud til 50 m ved at tage en
maske ud i hver af vrang-rillerne i ribben. Sæt røret på rundpinden, og lav et
ribrør til på samme måde. Sæt begge rør på samme rundpind.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><b>Luffen</b>: Rørene
kommer til at ligge ved siden af hinanden. Strik 2 omgange ret over alle
maskerne. Det er lidt bøvlet i begyndelsen, men bliver lettere, når man kommer
lidt længere. Træk rundpindens streng/wire ud i begge sider af arbejdet i
begyndelsen, som ”magic loops” (vimeo.com/7236581). Skift til strømpepinde igen
undervejs, når arbejdet ”løsner lidt op”. Sæt en tråd som mærke mellem den
sidste maske på det ene rør og den første maske på det andet rør. Herfra tages
ind således: 1r, 1r løs af, 1 r, løft den løse maske over den sidste, strik ret
til 3 masker før den næste samling (sæt eventuelt et mærke ind). Strik 2 ret
sammen, 2r, 1r løs af, 1 r, løft den løse maske over den sidste, strik ret til
3 masker før den mærket, 2 ret sammen, 1r. Strik herefter en omgang i ret. Fortsæt
med en omgang med indtagninger og en omgang glat i alt 13 gange. Herefter tager
der ind på hver omgang, til der kun er 8 masker tilbage på pindene. Klip garnet
over og træk det igennem maskerne. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><b>Montering</b>: Sy hullet
imellem ribrørene sammen på forsiden. Hæft enderne.<o:p></o:p></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
Rikkehttp://www.blogger.com/profile/02468884368063208796noreply@blogger.com5tag:blogger.com,1999:blog-2019838722114903330.post-59890680467321660102015-01-18T22:12:00.002+01:002015-01-18T22:12:26.582+01:00Project Life i luften<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiWlG0gEu73t-0Xipvy3IUfZABYaM4pFP_zabt3qjJrbjhRCC4e-FYmPY9XffUNveG20YrpYB3se9k8oCrcgnIhytYlNr9qbdKwLSVsOp7TEQSooTxGvk-xaohOQM4Olv_3DiGMNVI670s/s1600/IMG_2045+(1).JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiWlG0gEu73t-0Xipvy3IUfZABYaM4pFP_zabt3qjJrbjhRCC4e-FYmPY9XffUNveG20YrpYB3se9k8oCrcgnIhytYlNr9qbdKwLSVsOp7TEQSooTxGvk-xaohOQM4Olv_3DiGMNVI670s/s1600/IMG_2045+(1).JPG" height="216" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Uge 1 og 2</td></tr>
</tbody></table>
Lørdag lå der et brev i postkassen med de første billeder til mit <i>Project Life</i>-album. Ihh... hvor har jeg glædet mig til at komme rigtig igang. Det tog ikke mange minutter at få klippet billederne ud og organiseret dem. Langt mere kompliceret var det at vælge kort til at fylde ind imellem dem. Jeg har købt et <i>Rain</i>-kit, og det har mange lidt mørke farver. Jeg synes at det ser meget godt ud sammen med de hvide kanter på billederne, men nu kan jeg se at der er behov for en smule mere pynt, gerne i lyse farver. Jeg har vist også brug for at finde nogle bogstaver til at skrive ugerne på opslagene. Derfor har jeg bestilt lidt flere stumper hjem. Man skal vist passe på at denne hobby ikke kommer til at koste en formue.Rikkehttp://www.blogger.com/profile/02468884368063208796noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-2019838722114903330.post-65309302733458138312015-01-11T01:02:00.001+01:002015-01-12T19:30:03.086+01:00Project Life kalender-kort<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj_m84qnClBabkS6-bnyUxuZ4Zg5YtXWj9s9Ek194gHEG8gSgfXowwdQQMWHSsYEzsVwXGCigS39-lnrECy_DsGSVbvXLb03nW4rL6vTo2VosaSMCkeJ0-YcEX-QVIc2slWRvryp03dVTQ/s1600/kalender+klip.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj_m84qnClBabkS6-bnyUxuZ4Zg5YtXWj9s9Ek194gHEG8gSgfXowwdQQMWHSsYEzsVwXGCigS39-lnrECy_DsGSVbvXLb03nW4rL6vTo2VosaSMCkeJ0-YcEX-QVIc2slWRvryp03dVTQ/s1600/kalender+klip.JPG" height="378" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">PL kalender-kort</td></tr>
</tbody></table>
Nu har jeg brugt nok tid på at lede efter kalenderkort til mit <i>Project Life</i>. I stedet for at bladre endeløse links igennem, har jeg lavet et sæt kort selv. Nu skal jeg bare finde på en snedig måde at få dem printet i en ordentlig kvalitet. Mon ikke det kan lade sig gøre.<br />
<div>
<br /></div>
<div>
Hvis du kan bruge<a href="https://drive.google.com/file/d/0B1fZzaAY81qYN0tmSGc1am0xN2c/view?usp=sharing" target="_blank"> mine kort,</a> skal du være meget velkommen. Giv mig gerne en kommentar, hvis du bruger dem.</div>
Rikkehttp://www.blogger.com/profile/02468884368063208796noreply@blogger.com7tag:blogger.com,1999:blog-2019838722114903330.post-44231826674920740592014-12-30T20:53:00.002+01:002014-12-30T20:53:49.469+01:00Sn@p, December Daily og Project Life<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
For et par måneder siden fik jeg fingrene i et <i>Panduro</i>-katalog. Det er altid lidt farligt for mig, for jeg inspireres let til nye projekter, og dette dette var ingen undtagelse. De viste en enkelt side med <i>Sn@p-albums</i>, og det var nok for mig. Ved først givne lejlighed drog jeg til Næstved, og købte mig et startsæt. Min tanke var at lave et lille album om geocaching; en anden af mine efterhånden talrige hobbies. Resultatet blev dette lille album, som jeg stadig bygger videre på, når der er anledning til det.</div>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjF_1bygs2G7svrOzr00ixqCN5K29b88xe8VNs7l8dFhY4KGDtPnRB7xRpQLwKVDim0fvss8YK6Cmc0RFXN4x04vlAM3PHiNrJS7lNhJr3npDzKdDIseuzncqbMf5_AB4xArRTHwcjGRk0/s1600/SAM_2287.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjF_1bygs2G7svrOzr00ixqCN5K29b88xe8VNs7l8dFhY4KGDtPnRB7xRpQLwKVDim0fvss8YK6Cmc0RFXN4x04vlAM3PHiNrJS7lNhJr3npDzKdDIseuzncqbMf5_AB4xArRTHwcjGRk0/s1600/SAM_2287.JPG" height="360" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Team IHIALAs geo-album</td></tr>
</tbody></table>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiihXupQmUhrbw-toO7liUU7RPTWbdqfsWIaAbB4LzM7iM5hLZHpEPVJZ0ewpiu97BD6vUOWuRTb4CqZm1eykSjNcqQQWPZsewPOFBthtAzxMAaHHJaJC2nv0Sq68kVO_B4XoFikzKmdRM/s1600/SAM_2288.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiihXupQmUhrbw-toO7liUU7RPTWbdqfsWIaAbB4LzM7iM5hLZHpEPVJZ0ewpiu97BD6vUOWuRTb4CqZm1eykSjNcqQQWPZsewPOFBthtAzxMAaHHJaJC2nv0Sq68kVO_B4XoFikzKmdRM/s1600/SAM_2288.JPG" height="360" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Team IHIALAs geo-album</td></tr>
</tbody></table>
Som man kan se er konceptet simpelt. Man sætter billeder, kort og diverse småting ind i sider, som mest af alt ligner gammeldags fotolommer. Man kan skrive så meget eller lidt, som man lyster. Jeg holder mig til det enkle af flere forskellige årsager; de første værende mit begrænsede talent og manglende erfaring. Med tiden finder jeg måske en særlig personlig stil, men lige til at begynde med prøver jeg mig bare frem.<br />
<br />
Nu har ting i mine hænder det med at udvikle sig, og somme tider endda tage overhånd. Jeg håber at der stadig er tale om det første, for et album var naturligvis ikke nok. Der kom hurtigt flere ideer til. I min stadige søgen efter inspiration på nettet faldt jeg over <i>Project Life</i>. Det handler meget kort fortalt om at dokumentere sin hverdag med billeder og noter, som samles i et album for et år ad gangen. Videoen herunder præsenterer det lidt grundigere (men altså kun på engelsk). Du kan også læse lidt mere om det <a href="http://projectlife-kortswap.dk/project-life/">her</a> på dansk.<br />
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div style="text-align: center;">
<iframe allowfullscreen="" frameborder="0" height="315" src="//www.youtube.com/embed/6RE-BwTy3I0?rel=0" width="560"></iframe>
</div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
Umiddelbart virkede det temmelig uoverskueligt, og jeg kiggede derfor mest på layout-ideer. Dem var der mange af. En video på <i>YouTube</i> satte mig på sporet af en app, som man kan bruge til at lave en fotodagbog. Det var en fin måde at gøre det hele enkelt og praktisk på.<br />
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div style="text-align: center;">
<iframe allowfullscreen="" frameborder="0" height="315" src="//www.youtube.com/embed/vZEaXtvX0O4?rel=0" width="560"></iframe></div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
Denne video er en del af en lille serie, som man let kan finde resten af på <i>YouTube</i>.</div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
Jeg anskaffede <i>Collect-appen</i>, og satte mig for at forsøge at fange motiver til alle dage i en måned. Det blev til denne lille samling af motiver fra vores hverdag.</div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg0NpK49Q262XjSsqcW9H3cPaO09S6L4gPTnVPVmNvXJ_MSWKWnefStD6rqtTnsg5B9AwEdNr7OjLkhol3cyXM-JDWPqVttNEDB-nWGGwoOtavMiq4BoNSFmIKQ7bEbqV3mRpwcVBSQwDs/s1600/IMG_1915+(1).JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg0NpK49Q262XjSsqcW9H3cPaO09S6L4gPTnVPVmNvXJ_MSWKWnefStD6rqtTnsg5B9AwEdNr7OjLkhol3cyXM-JDWPqVttNEDB-nWGGwoOtavMiq4BoNSFmIKQ7bEbqV3mRpwcVBSQwDs/s1600/IMG_1915+(1).JPG" height="640" width="458" /></a></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
Disse billeder har jeg ikke rigtig brugt til noget, men det gav mig ideen til at gøre noget lignende for december-måned. Jeg har tidligere forsøgt mig med at lave en jule-dagbog med alle vores små og store traditioner i, men under held. Jeg kom aldrig i mål med det, og det var måske fordi det var for besværligt. Med denne metode ville jeg kunne samle billeder og lave et lille album. Først tænkte jeg på at lave et afsnit for i år, et for det næste og måske det næste igen. Ret hurtigt måtte jeg dog sande, at dette års samling alene sagtens kan fylde et album selv. Jeg har derfor igennem hele december taget billeder hver dag. Ikke smukke og kunstneriske billeder, men hverdagsbilleder af svingende kvalitet. Tanken er ikke at lave et fotoalbum i traditionel forstand, men at fange vores julemåned. Jeg har samlet stumper; julekort, gavebånd, billettet og lignende sammen, og er snart klar til at sætte det hele sammen. Foreløbig ser albummet selvfølgelig lidt tomt ud uden billederne, som snart kommer med posten, men ideerne mangler ikke.</div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhGLOzmLWuVIbIvCdsxhRx0c-fibAAGIo1pb_kN5WU5zR6yPwR7_W8O67IHs10l8492BmLlFJR-9klNgRtoN242WAHn27ONBteKrBuol2_tHhsHE9NqU4r3dN0O0NVBkxqfFnFMbARt0e8/s1600/SAM_2286.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhGLOzmLWuVIbIvCdsxhRx0c-fibAAGIo1pb_kN5WU5zR6yPwR7_W8O67IHs10l8492BmLlFJR-9klNgRtoN242WAHn27ONBteKrBuol2_tHhsHE9NqU4r3dN0O0NVBkxqfFnFMbARt0e8/s1600/SAM_2286.JPG" height="360" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">December Daily, 1. december</td></tr>
</tbody></table>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh91ypbj33SI-o6gmQKbuHGKWdRijCnJML1JLz7yKtflLG-TrDeS0pPUSYXtDEHf58tv-1-3nBnIy-K6hu2BqW6lgB97wTUHOwpkhWDDdZVgcQ9PW3cg9zxPD8nilm7UzO03Gl68kpVZ5w/s1600/SAM_2283.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh91ypbj33SI-o6gmQKbuHGKWdRijCnJML1JLz7yKtflLG-TrDeS0pPUSYXtDEHf58tv-1-3nBnIy-K6hu2BqW6lgB97wTUHOwpkhWDDdZVgcQ9PW3cg9zxPD8nilm7UzO03Gl68kpVZ5w/s1600/SAM_2283.JPG" height="360" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">December Daily, 9. december. Julekort fra Ghana</td></tr>
</tbody></table>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjMBPBBF2divaHzv-bBN5oXUWxM4fqgm9xgPKZb0R3RjV7v9qVAcn6IF48ytcQJqcgX-QVBDeGs3Xb9WMpP-f7QccEnv9w7wy0_gzoVHxzVIGee_X0gmSr42a6PqHVVKqIe4gBjcGOqHWU/s1600/SAM_2282.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjMBPBBF2divaHzv-bBN5oXUWxM4fqgm9xgPKZb0R3RjV7v9qVAcn6IF48ytcQJqcgX-QVBDeGs3Xb9WMpP-f7QccEnv9w7wy0_gzoVHxzVIGee_X0gmSr42a6PqHVVKqIe4gBjcGOqHWU/s1600/SAM_2282.JPG" height="360" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">December Daily, 24. december. Juleaften i Klosterkirken</td></tr>
</tbody></table>
<div style="text-align: left;">
Ret hurtigt opdagede jeg, at jeg selvfølgelig ikke var den eneste, som var kommet på denne idé, men at det faktisk er et koncept, som har sit helt eget navn; <i>December Daily</i>. Godt det samme, for det gav mig et fint søgeord til at finde bunker af inspiration på nettet. </div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
Med <i>Sn@p-album</i> og <i>December Daily</i> havde jeg alligevel fået blod på tanden til at prøve kræfter med <i>Project Life</i>, så jeg indkøbte som en julegave fra min gamle mormor, som trofast begaver os med et beløb hvert år til jul, et sæt med et album, lommer og et start-sæt af kort til at sætte ind imellem alle billederne. Min tanke er at holde det simpelt og bevare fokus på at samle billeder fra vores hverdag. Det kommende år bliver et spændende år, hvor der kommer til at ske mange ting i vores lille familie. Det vil jeg forsøge at samle i mit <i>Project Life</i>-album. Det skal nok vise sig at bliver en lige lovlig stor udfordring, og der vil helt sikker bliver huller ind imellem, men jeg vil alligevel forsøge. Godwin er allerede træt af mig, når jeg tager billeder af alt muligt og umuligt, så han kommer nok ikke til at figurere så meget, som jeg kunne ønske mig...</div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
Midt i alle disse planer for billeder, som stadig ikke er fremkaldt end sige taget, faldt jeg over en kasse med gamle billeder af min far. Jeg tror at de er fra min fars eller farmors hjem, og de har bare ligget gemt væk her. De måtte da have et album... Et fint lille juleferie-projekt tog form. Billederne blev sorteret og samlet i et lille album. Foreløbig er der slet ikke lavet dekorationer i albummet, og det bliver nok heller ikke til meget af det, men der skal da skrives lidt her og der, og det tænker jeg stadig over. Lige nu ser det sådan ud, og jeg hygger mig med at kigge på det og se alle de ligheder, som især drengene i familien har med min far.</div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhWAoVEFd7izb-NhlPnGPCuHW0updXu5J51hZNz4ICPfOHAz-KtBFujv62VJmaB96zmzDb4hehu5I_PTUhhEwSWdsBDNRX8hf36DZm9ru5m_R4mm2C_LZrFCclToVZRztNFcDqNirCxiWs/s1600/SAM_2281.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhWAoVEFd7izb-NhlPnGPCuHW0updXu5J51hZNz4ICPfOHAz-KtBFujv62VJmaB96zmzDb4hehu5I_PTUhhEwSWdsBDNRX8hf36DZm9ru5m_R4mm2C_LZrFCclToVZRztNFcDqNirCxiWs/s1600/SAM_2281.JPG" height="360" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Det tidligste billede af min far, som var adopteret sidder naturligvis forrest.</td></tr>
</tbody></table>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgtFgnFmKeo1sbHedKvvS2Ji9vvtseUy2GwaKGcYTJ5646m2TZHzU5_dTEcR5Kr262MvNgl5H3tReYcXAw5QoZ972vc9qZpFTHpHkfz1PXncQgbd3Xk2ZSpSxfsc_uvjCyavFEoVtDg_aU/s1600/SAM_2277.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgtFgnFmKeo1sbHedKvvS2Ji9vvtseUy2GwaKGcYTJ5646m2TZHzU5_dTEcR5Kr262MvNgl5H3tReYcXAw5QoZ972vc9qZpFTHpHkfz1PXncQgbd3Xk2ZSpSxfsc_uvjCyavFEoVtDg_aU/s1600/SAM_2277.JPG" height="360" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Billeder, kort og program fra min fars tid som barne-skuespiller.</td></tr>
</tbody></table>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhnJVavMxwQCF369TAgRw-1pHALmi-bUX5ITt8m9w1qb_GwiccwUoOplV8Jhg2_GcFMN5hfb1ZiJh6ROJ1QZbTZZ4DI-3hFQWDOXzZQfdmbL32by26Z0IBROE93vm4fmwzeyxiDHYLZPvQ/s1600/SAM_2278.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhnJVavMxwQCF369TAgRw-1pHALmi-bUX5ITt8m9w1qb_GwiccwUoOplV8Jhg2_GcFMN5hfb1ZiJh6ROJ1QZbTZZ4DI-3hFQWDOXzZQfdmbL32by26Z0IBROE93vm4fmwzeyxiDHYLZPvQ/s1600/SAM_2278.JPG" height="360" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Et af mine favorit-billeder</td></tr>
</tbody></table>
Jeg kommer nok til at skrive lidt om dette i ny og næ på bloggen også. Du er velkommen til at bladre forbi, hvis det bliver lidt for broget for dig. Til gengæld tror jeg ikke at du slipper for at se et album, hvis du kommer forbi mit hjem en dag...<div>
<br /></div>
<div>
Rigtig godt nytår!</div>
Rikkehttp://www.blogger.com/profile/02468884368063208796noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2019838722114903330.post-33507673423500924772014-12-09T13:38:00.002+01:002014-12-30T20:54:18.240+01:00En lille hilsen til 8E<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEicM4buzMvZ-P_RfnH3VmV-fxrDCudkAbhPFcs4NC0GmVjpnca7NoPwkNzl6kG3-qk_jzZev3gD2zNgCHxUJBxrzVwh2MJ7cxo3KsX3G5rqHCx2XVgb5zkvxIxr-g2GwvJ89nz0HRxqb1E/s1600/IMG_1626.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEicM4buzMvZ-P_RfnH3VmV-fxrDCudkAbhPFcs4NC0GmVjpnca7NoPwkNzl6kG3-qk_jzZev3gD2zNgCHxUJBxrzVwh2MJ7cxo3KsX3G5rqHCx2XVgb5zkvxIxr-g2GwvJ89nz0HRxqb1E/s1600/IMG_1626.JPG" height="320" width="320" /></a>Hej 8E<br />
<br />
Her en lille hilsen til jer alle sammen. Jeg glæder mig til at følge jeres arbejde med projektopgaven, selv om jeg naturligvis er lidt ked af at vi ikke skal have mere matematik i år. Vi må tage revanche til næste år, hvor vi får rigtig travlt.<br />
<br />
Vi ses på Campus<br />
Rikke<br />
<br />
<span style="font-size: x-small;"><br /></span>
<span style="font-size: x-small;"><br /></span>
<span style="font-size: x-small;">PS. Nu har I bare at skrive en hilsen tilbage...</span><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
Rikkehttp://www.blogger.com/profile/02468884368063208796noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-2019838722114903330.post-52301494775105533102014-11-16T11:15:00.000+01:002014-11-16T11:15:45.094+01:00Gerlev Legepark<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
For et par uger siden ringede min gode veninde Henriette og spurgte om vi ville med i <i>Gerlev Legepark</i>. Det ville vi selvfølgelig gerne af mere end en grund. Først og fremmest er det altid skønt at lave noget sammen med Henriette og hendes familie, for det andet er <i>Legeparken </i>et fantastisk fint sted for både store og små.<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhljQLwciwgksn8n44kjWP3pcbPf_3qYHq53Z65ZK9BjsUp57XqmgeqsxMoghKjBOYr0msBMT5mj3xvYONoarxLp-p2dxSNa66XXTog7xcbUGBTzxPvz_mcIKubT-_pxDPFVWbnyuXZwMM/s1600/SAM_2176.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhljQLwciwgksn8n44kjWP3pcbPf_3qYHq53Z65ZK9BjsUp57XqmgeqsxMoghKjBOYr0msBMT5mj3xvYONoarxLp-p2dxSNa66XXTog7xcbUGBTzxPvz_mcIKubT-_pxDPFVWbnyuXZwMM/s1600/SAM_2176.JPG" height="360" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Fællesleg på græsset</td></tr>
</tbody></table>
Dagen bød blandt andet på fælleslag på græsset. En instruktør guidede de fremmødte i en håndfuld gamle lege, og både børn og voksne hyggede sig med det. Jeg holdt mig til at fotofragere. Min ryg er stadig ikke stærk nok til at lege sådan, men sjovt så det bestemt ud.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi3x_hxl44E5XQzJmZlkLDfneYfHYhgmbY6Tg2HO0w4VWt5zMgDuhDmanzSZw5RgyDsbjn0vMUfxWG-oYGE4fAsM4doz__BigWxOXSGUc98a0IxHrfrl2AfLC5w3KNHHIr0IwZUfWQwKF0/s1600/SAM_2179.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi3x_hxl44E5XQzJmZlkLDfneYfHYhgmbY6Tg2HO0w4VWt5zMgDuhDmanzSZw5RgyDsbjn0vMUfxWG-oYGE4fAsM4doz__BigWxOXSGUc98a0IxHrfrl2AfLC5w3KNHHIr0IwZUfWQwKF0/s1600/SAM_2179.JPG" height="640" width="360" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Esther på stylter</td></tr>
</tbody></table>
Da Godwin var lille var vi også i legeparken. Jeg kan tydeligt huske at han med sin vanlige sans for ballance lynhurtigt mestrede stylterne. Denne gang var der også rift om stylterne, og selv om de lange ikke var helt lange nok til drengen, stavrede han alligevel hurtigt omkring. Esther kastede sig også ud i styltegang, og kæmpede bravt for at få det til at lykkes. Hun fandt disse helt lave stylter, og det lykkedes hende at blive så god, at hun kunne gå lidt omkring. Jeg tror at hun ønsker sig stylter til jul.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhUv0Opw182w5SSX7QWjuHPcKGVAkRPeFuAQSqg3HIaJHgvXQ5caetKQaIdKQROENVWfyPu3HQ59jkv67cBroWP3h3Z1ErRf1dms5pExaxPb762REqYYm7AeLhk62a727FCr_CwyyF42OA/s1600/SAM_2181.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhUv0Opw182w5SSX7QWjuHPcKGVAkRPeFuAQSqg3HIaJHgvXQ5caetKQaIdKQROENVWfyPu3HQ59jkv67cBroWP3h3Z1ErRf1dms5pExaxPb762REqYYm7AeLhk62a727FCr_CwyyF42OA/s1600/SAM_2181.JPG" height="640" width="360" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Esther på stylter</td></tr>
</tbody></table>
Vi kastede os ud i en lille skattejagt på området, og den førte os rundt til forskellige udfordringer. Et sted skulle vi bygge sandslotte, og det tog ikke mange minutter før dette mesterværk tog form. Både børn og voksne deltog, og sikke en masse de fik bygget.<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiHGWsxbfNgZJZapVy8I7GH2b5sQ5klHNWuVp6lqKZfRIlyQuew0rdDLACAuhI6JESLKUilyX2eNms8rYYT__81CLyaDsVM6ezvkjBC3JoYNZQMyCR-IDzjQtX5FdipqmNO5Zype0lzfmU/s1600/SAM_2187.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiHGWsxbfNgZJZapVy8I7GH2b5sQ5klHNWuVp6lqKZfRIlyQuew0rdDLACAuhI6JESLKUilyX2eNms8rYYT__81CLyaDsVM6ezvkjBC3JoYNZQMyCR-IDzjQtX5FdipqmNO5Zype0lzfmU/s1600/SAM_2187.JPG" height="360" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Sandslotte...</td></tr>
</tbody></table>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgR7DowdxZYxJ4Uhrpmgoc5q7EBT68TKnW79zsrInNy0tnI7vtXsfgEly3PPhLOjedQNaKK2uqaZcrHtGWxo_eoqKTbGNq6_FruR4LH4ZRMpQg6XgkW4qQHyUfPbRKToTl5wkcbgIsTy6Q/s1600/SAM_2190.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgR7DowdxZYxJ4Uhrpmgoc5q7EBT68TKnW79zsrInNy0tnI7vtXsfgEly3PPhLOjedQNaKK2uqaZcrHtGWxo_eoqKTbGNq6_FruR4LH4ZRMpQg6XgkW4qQHyUfPbRKToTl5wkcbgIsTy6Q/s1600/SAM_2190.JPG" height="360" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">...for alle.</td></tr>
</tbody></table>
Et andet sted på ruten kom vi til denne udfordring. Det var ikke helt tydeligt hvad det gik ud på, så vi opfandt selv en leg. Det blev lidt af en samarbejdøvelse og viste sig at være ganske udfordrende. Ved at trække og slække på de 4 tov fik vi A-bukken til at gå hen over græsset. Det var ikke helt så let, som det måske ser ud. <br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjnDL29GbFz-lSiEzx8TTqJBzsxZZ-b7kXqJ_ZtaRaDLopFDLyeD3oIG0FVW51IreSZaVu6I-hLMzgi-LTluxgoWwWk7As5vLT446FqPoOsyLaU46NYN8G1utXuPCrcq4GogIv4RIqxSek/s1600/SAM_2192.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjnDL29GbFz-lSiEzx8TTqJBzsxZZ-b7kXqJ_ZtaRaDLopFDLyeD3oIG0FVW51IreSZaVu6I-hLMzgi-LTluxgoWwWk7As5vLT446FqPoOsyLaU46NYN8G1utXuPCrcq4GogIv4RIqxSek/s1600/SAM_2192.JPG" height="360" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Esther på A-bukken </td></tr>
</tbody></table>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhOo2ECk3Y3UywhdhgQ1m9RAuBsNBkX-ZOgy53av9KQWedcwuEJHpJroCl2oGulhyphenhyphenOvd-wUzKqHJEmyZy2RyyQi8zTEf8ez2N0Fuel22ax8w3ISpPocxrUr1N3hgvWivd9WwdtJKEYTtLQ/s1600/SAM_2195.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhOo2ECk3Y3UywhdhgQ1m9RAuBsNBkX-ZOgy53av9KQWedcwuEJHpJroCl2oGulhyphenhyphenOvd-wUzKqHJEmyZy2RyyQi8zTEf8ez2N0Fuel22ax8w3ISpPocxrUr1N3hgvWivd9WwdtJKEYTtLQ/s1600/SAM_2195.JPG" height="360" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Hanna får en tur</td></tr>
</tbody></table>
Sådan en dag i legeparken bør man unde sig selv og sin familie med jævne mellemrum. Det er en super fin anledning til at finde sit indre legebarn frem, og der er god plads til at gå til den med både spil og lege. Jeg har været der flere gange, og uanset hvilken alder ungerne (og de voksne) har, er der noget at hygge sig med. Måske skulle vi gøre det til en tradition.<br />
<br />
Tak til Henriette, Henrik, Hannah, Hans Otto, Godwin og Esther for en rigtig fin dag i legeparken. Til næste år vil jeg også lege med.<br />
<br />
<span style="font-size: x-small;">PS. Vi fandt selvfølgelig også lige en geocache ved Legeparken. Man kan ikke bare lige gå forbi sådan en...</span>Rikkehttp://www.blogger.com/profile/02468884368063208796noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2019838722114903330.post-45014685693797867602014-11-16T10:51:00.000+01:002014-11-16T10:52:49.321+01:00Jeg blogger alt for lidt for tiden...<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://atl-web.dk/onewebstatic/6a36d29ade-Lov%20409.gif" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://atl-web.dk/onewebstatic/6a36d29ade-Lov%20409.gif" height="320" width="196" /></a></div>
<div>
... og det skyldes lov 409. Ja, jeg kan godt høre at det lyder underligt, men det er faktisk sandt. I gamle dage (før love 409) havde jeg min computer fremme her hjemme hver dag. Jeg brugte den til at forberede mig til min undervisning, og jeg arbejdede på mange forskellige tider af dagen. Nu sker det ikke mere. Jeg laver mit arbejde på min arbejdsplads, pakker min computer ned i tasken, og tager den med hjem, men jeg tager den næsten ikke frem hjemme. Den ligger i tasken fordi jeg måske får brug for at skrive en besked eller udnytte den (lovligt) til private formål. Da jeg ikke skal arbejde hjemme, bliver den for det meste i tasken, og når den ikke står fremme, er det ikke lige så nærliggende at blogge til dagligt. Ja, jeg kunne selvfølgelig bare tage den frem, men det gør jeg bare ikke. Jeg fylder i stedet mit bord med andre ting, og nyder at kunne holde fri, når jeg har fri.<br /><br />Nu ser jeg at det går ud over mange andre gøremål. Jeg får ikke skrevet så meget, som jeg gerne vil. Jeg får ikke blogget, netbanket og emailet så meget som tidligere, og nu må det være nok. Forleden viste jeg mine blogs frem for en af mine klasser, og da jeg først fik kigget på dem, kunne jeg mærke at jeg savner dem. Nu vil jeg tilbage til tasterne. Nu skal der fotograferes, skrives, dokumenteres og reflekteres. Her i den mørke tid vil jeg forsøge at komme ind i en god vane med at få skrevet igen. Jeg har forsøgt at nøjes med Facebook og Instagram, men jeg kan se at det slet ikke slår til. Der er for lidt indhold, for mange hurtige (læs overfladiske) bemærkninger og for langt imellem det, som jeg gerne vil læse. Derfor må jeg ind i Blogland igen. Jeg vil læse op på alle de blogs, som jeg længe har forsømt, og jeg vil forsøge at skrive på mine, når der ellers er noget af værdi at skrive ned. Og jeg vil begynde lige med det samme. Om et øjeblik vil jeg kaste mig ud i et ægte blogindlæg eller to. Jeg har allerede uploadet billederne fra mit kamera. Det er nemlig ikke oplevelserne, som mangler, men bare det at dele dem.<br /><br />Læs endelig med, hvis du har lyst. Og en særlig tak til 8. E, som har inspireret mig. Jeg glæder mig til at se om I faktisk læser med, så smid en kommentar, hvis I ser dette.</div>
Rikkehttp://www.blogger.com/profile/02468884368063208796noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2019838722114903330.post-84794507167261948272014-07-07T00:20:00.001+02:002014-07-07T00:29:23.025+02:00Google-konto hacket og genfundetFlere har undret sig over hvor mine blogs blev af, og der skal nok også være folk, som er kede af at jeg ikke har besvaret deres mails. Her kommer den korte version.<br />
<br />
Natten mellem onsdag og torsdag modtog jeg en storm af mails, og derefter blev der fuldstændig stille. Jeg læste dem ikke, for det var midt om natten. Den efterfølgende morgen var min konto væk. Sammen med mange års mails forsvandt også mine og kolonihaveforeningens blogs og alle mine billeder. Det var lidt af et chok, og jeg gik naturligvis straks igang med at genvinde kontrollen over min konto. Det viste sig dog hurtigt at det ikke var så let endda. Den var ikke bare spærret, den var slet og ret fjernet.<br />
<br />
Jeg forsøgte naturligvis alle de krumspring, som google venligt stiller til rådighed for at man kan gendanne sine date, men intet virkede. Det var ikke muligt at få kontakt til min profil. Jeg ledte med lys og lygte efter en måde at komme i personlig kontakt med google på, men det er lettere sagt en gjort. Af en eller anden besynderlig årsag har en stor internet-virksomhed som google ikke lagt sine kontakt-informationer ud på nettet. Jeg endte med at skrive et indlæg på et forum, men det kom der ikke så meget ud af.<br />
<br />
Jeg oprettede en alternativ mailadresse hos google, for man kan ikke komme i kontakt med dem, hvis man ikke er kunde i butikken. Rigtig smart. Til sidst fik jeg opsnappet en mailadresse, som jeg kunne skrive til (mail-support@google.com). I første omgang gjorde det ikke den store forskel, men det føles alligevel godt at gøre et eller andet, selv om jeg ikke hørte fra dem med det samme.<br />
<div>
<br /></div>
<div>
I mellemtiden anmeldte jeg episoden til politiet, som de anbefaler på deres fine hjemmeside. Det kommer der nok ikke ret meget ud af, for de forventer ikke at forbrydelsen er sket i Danmark, og derfor ligger det lidt uden for deres område. Hmm....</div>
<div>
<br /></div>
<div>
Her til aften tikkede der så en mail ind (på den nye adresse) fra google. De havde fikset problemet, og jeg kunne nulstille mit login og få min konto igen. Utroligt! Sikke en lettelse. Det var dog med nogen skepsis at jeg gennemgik de mange trin på vejen til fuld kontrol, og det viste sig da også, at der var et par forhindringer under vejs. Først kunne jeg konstaterer at kontoen nu var på arabisk; et sprog, som jeg på ingen måde mestre. Det holdt lidt hårdt at omstille det til dansk, når man ikke kan læse hvad der står på siden. Da det endelig lykkedes, kunne jeg konstaterer at kontoen var sat op til at videresende alle mine mails til den yahoo-e-mail-adresse, som alle mine kontakter har fået tilsendt i en tiggermail, og som altså ikke tilhører mig. Det blev ændret hurtigt. Jeg kunne også aflæse at kontoen var brugt fra er fremmed IP-adresse og at der var tilføjet en ny alternativ adresse til nulstilling af password. Meget snedigt.</div>
<div>
<br /></div>
<div>
Jeg tror at jeg har fået ryddet op i det og ændret i mine sikkerhedsindstillinger, så de ikke lige kan stjæles igen. Alligevel må jeg jo se i øjnene, at min konto ikke er spor mere sikret, end den var før den blev hacket. Den er nu beskyttet med et andet password og jeg har gjort alle de digitale armbøjninger, som jeg kan, men sikker føler jeg mig ikke længere.</div>
<div>
<br /></div>
<div>
Stor er min glæde dog over gensynet med mine blogs, som ser ud til at være helt uændrede. Det var virkeligt et hårdt slag at miste dem, og jeg må ærligt indrømme, at det har gjort mig trist i de sidste par dage. Jeg har efterhånden blogget i en del år, og de indeholder billeder og beretninger fra vores families liv og mit fritidsliv med have osv. Det har dog været dejligt at opleve hvordan mange forskellige mennesker har kontaktet mig med efterlysning af bloggene. Det er dejligt at vide at I læser med, og jeg glæder mig til at skrive videre nu. Faktisk har jeg ofte under vejs i dette bøvl tænkt på, at dette ville jeg da lige skrive på bloggen... Der er meget god social kontakt i blogger-universet.</div>
<div>
<br /></div>
<div>
Lad mig til sidst bruge anledningen til at undskylde for den ulejlighed, som mange har haft. Jeg har aldrig været på Cypern, og jeg er ikke i nød. Hvis du har lyst til at sende mig 15.000 kroner, må vi lige tale sammen om det personligt. Jeg håber ikke at du har sendt penge ud i verden, uden at tale med mig om det. I så fald er jeg bange for, at du må skrive dem på tabskontoen. Beklager. Tak til alle jer, som har kontaktet mig på den ene eller anden måde, for at gøre opmærksom på problemet. Tilgiv mig mine noget afmålte (og måske ligefrem grove) svar. Det var en frustrerende oplevelse, som gjorde mig kort for hovedet og ked af det. Det var ikke meningen at det skulle gå ud over dig. Jeg håber ikke at dette sker for dig, og jeg kan kun komme med et enkelt råd: hold styr på dine sikkerhedsindstillinger så godt, som du kan, så slipper du måske...<br />
<br />
Tilbage står nu arbejdet med at få indstillet mine adresser og koder hele vejen rundt. Det bliver lidt af et mas, men det går nok.</div>
Rikkehttp://www.blogger.com/profile/02468884368063208796noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2019838722114903330.post-50411949782340053602014-06-23T00:47:00.003+02:002014-06-23T00:47:58.382+02:00Øm og dopet<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhBH-aSQboEkeRdCiWgHf2R8Cx1cnF2xhWoWRhwL1TAoMmweNHRCZzB8Hwfp0Yu9bTxuB_nzU2oeOVuP8Q3DsEGjUnNMk5RNQ-6EIOFGHt0zrz62diS7dd1Z5cJgjh_Kmjo37icGQMxdBo/s1600/SAM_1933.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhBH-aSQboEkeRdCiWgHf2R8Cx1cnF2xhWoWRhwL1TAoMmweNHRCZzB8Hwfp0Yu9bTxuB_nzU2oeOVuP8Q3DsEGjUnNMk5RNQ-6EIOFGHt0zrz62diS7dd1Z5cJgjh_Kmjo37icGQMxdBo/s1600/SAM_1933.JPG" height="640" width="632" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">"Slikskålen"</td></tr>
</tbody></table>
I sidste weekend begyndte min ryg at gøre knuder. Det blev ikke bedre af at tumle med Esther. Mandag kunne jeg stort set ikke holde ud at sidde på en stol, og det var svært at finde ro i kroppen. Tirsdag måtte jeg melde mig syg. Jeg kunne ikke holde ud at sidde ned. Det er ikke første gang jeg har problemer med ryggen, så jeg kender proceduren; hvile skroget et par dage, og så bliver jeg snart klar igen. Bare ikke denne gang.<br />
<br />
Tirsdag aften måtte jeg opgive at klare smerterne med det, som stod på hylden her hjemme. Jeg ringede til vagtlægen, som hurtigt sendte en læge ud til mig. Han gav mig et par pille og besked på hvordan jeg kunne tage dem, som jeg allerede havde hjemme. "Søg egen læge, hvis det bliver værre!". Det gjorde det ikke lige med det samme, så jeg kørte Esther i børnehaven og mig selv hjem i seng igen. Jeg kunne godt mærke at det ikke var godt at sidde i bilen, så jeg hentede hende på gåben. Det gik faktisk fint, omend lidt langsomt.<br />
<br />
Om aftenen, da jeg ville rejse mig fra sofaen for at gå i seng, gik det dog galt. Jeg kunne ikke ligge, sidde eller stå, og intet hjalp. Der var ikke så meget at gøre, så jeg ringede 112, og de sendte en ambulance ud til mig. Jeg fik også fat i min svigerinde, som noget søvndrukken kom og tog sig af Esther, som allerede sov. I ambulancen forsøgte de at lægge et drop, men måtte opgive. Mine blodårer er ikke designet til den slags. I stedet fik jeg næsespray og langsomt faldt jeg så meget til ro, at jeg kunne køres til akutmodtagelsen på Slagelse Sygehus. Det var min første tur i ambulance, og ikke noget jeg har lyst til at gentage, selv om de flinke reddere gjorde hvad de kunne for at hjælpe mig.<br />
<br />
I Slagelse blev jeg forsynet med mere medicin, og da smerterne langsomt fortog sig, besluttede de for at sende mig hjem med en pose piller og en lang instruktion i at tage dem. Ingen kunne hente mig ved 3-tiden, så jeg fik lov til at vente til morgenstunden. Alligevel lykkedes det mig ikke at finde en, som ville køre, og jeg var nød til at tage en taxa. Allerede i bilen kunne jeg mærke, at smerterne var på vej tilbage, og selv om jeg passede min medicin igennem dagen, blev det værre til natten.<br />
<br />
Jeg endte med at ringe til vagtlægen igen. Jeg ville egentlig høre om jeg kunne gøre noget med min medicin selv, men de sendte en læge her ud med det samme. Han var noget mere informativ end de tidligere, og kunne forklare mig hvad problemet var. Facet-syndrom; noget med et forstuvet led i ryggen. Det ville fortage sig af sig selv og uden men, men altså ikke uden smerter. Mere medicin, denne gang en indsprøjtning og en fordobling af mine doser var hans bud på en kur. Jeg er ikke den store fan af overdreven brug af medicin, men denne gang tog jeg imod med kyshånd. Han udstyrede mig med en ny plan og en lang række recepter, og så faldt jeg endelig i søvn.<br />
<br />
Dagen efter måtte jeg indkalde Anneli til at hjælpe mig. Jeg var fuldstændig hjælpeløs, og kunne umuligt tage mig af Esther. Line hentede hende og Anneli passede mig hele dagen; indkøb af medicin og mad, opvask, madlavning og god selskab. Slet ikke dårligt, bare en kedelig anledning.<br />
<br />
Nu hygger jeg mig på min pillekur. Imorgen vil jeg forsøge at tale med min egen læge. Jeg skulle jo gerne igang igen. Foreløbig er landvindingerne til at få øje på. I dag har jeg været oppe at gå; endda så langt som ud i haven (den her hjemme). Jeg har også lavet min egen morgenmad og sidder netop op og skriver. Det holder ikke så længe ad gangen, men resten må jeg så ligge ned til.<br />
<br />
Godwin har været hjemme på weekend, og har virkelig hjulpet til. Det bliver spændende at se hvordan den kommende uge bliver. Jeg skulle gerne bliver lidt mere sikker på benene. Lige nu vil mit venstre ben ikke helt som jeg vil, og det er ikke til at stole på. Jeg er også lidt omtåget, men ikke så meget, som i starten. Jeg holder mig til min lille "slikskål", og sørger for at tage min cocktail på slaget døgnet rundt. Når det virker, skal man ikke pille ved det.<br />
<br />
Hvor jeg dog hader at være sat ud af spillet. Det irriterer mig at jeg går glip af ting, og svigter aftaler og løfter, som andre regner med at jeg holder. Jeg håber at jeg når at blive rask inden ferien. I første omgang håber jeg dog bare på at blive smertefri. Det ville også være smart at kunne trappe lidt ned på medicinen, så jeg kan kører bil igen. Ja, det kører ikke lige for mig, men på tirsdag kommer der igen hjælp, og det skal nok blive hyggeligt.Rikkehttp://www.blogger.com/profile/02468884368063208796noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2019838722114903330.post-45711114131079419752014-04-18T18:43:00.000+02:002014-04-18T18:43:16.859+02:00Københavnertur på langfredag<div>
Kirstine og jeg havde aftalt en tur i påskeferien sammen med ungerne. Da vejrudsigten bød på ustadigt vejr, besluttede vi os for noget indendørs, og kørte afsted mod København, for at gå på Zoologisk Museum. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Det er år og dag siden jeg har været der, og min erindring gjorde bestemt stedet uret. Det er et rigtig flot museum med massere af fine udstillinger og en imponerende samling af skeletter og udstoppede dyr. Ungerne var især meget optagede af skeletterne, og de tumlede rundt, og larmede sikkert mere, end man almindeligvis synes om i de lærdes haller. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
En af de rigtige fine ting var føle-udstillingen, hvor man havde lov til at røre ved udstoppede dyr og skeletter. Vi løste en lille opgave med kranier, og Esther gættede mange af dem rigtigt, selv om koncentrationen ikke var helt i top. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Som noget særligt var der en udstilling af fotografier af Afrikas vilde dyr. Det var nogen meget flotte billeder, og jeg havde gerne brugt mere tid på at nyde dem, men ungerne var lidt for urolige, så vi gik videre til flere "rigtige" dyr.</div>
<div>
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiFogjibH_vJh0kK-ulpzbuX3S7MVP0clkwdLZII0D3yHh3RX3Cfb6P-aVdGdga0ZcWQ5h7oTQqAs5O47GrxutgrH1Eob3tYDhRTMqsLTF32GoZJPQpJ_42TSxDJo9pLMhg9_oUH_YYQvI/s1600/SAM_1731.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiFogjibH_vJh0kK-ulpzbuX3S7MVP0clkwdLZII0D3yHh3RX3Cfb6P-aVdGdga0ZcWQ5h7oTQqAs5O47GrxutgrH1Eob3tYDhRTMqsLTF32GoZJPQpJ_42TSxDJo9pLMhg9_oUH_YYQvI/s1600/SAM_1731.JPG" height="360" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Christian og Esther og en hvalros-familie</td></tr>
</tbody></table>
Størst lykke bragte dog det lille udsnit af et skib, som ungerne straks gjorde sig selv til kaptajner over. De var ikke til at rokke fra den post, og de hyggede sig kongeligt med at sejle alle mulige steder hen.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjnsJ3p3Dp9Sm3ytpFDZrnJb6LAy4NVy0K03gkvF19PmWmq_Ep2rjG6YpQPt6ayS9RjLj_cuTRyj-Sbfo-XVc3F6aX_iVMp4O91r272NjCHz4zr9b9frcGS4aWwc7o_p5mXFG2wFy2S6mQ/s1600/SAM_1738.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjnsJ3p3Dp9Sm3ytpFDZrnJb6LAy4NVy0K03gkvF19PmWmq_Ep2rjG6YpQPt6ayS9RjLj_cuTRyj-Sbfo-XVc3F6aX_iVMp4O91r272NjCHz4zr9b9frcGS4aWwc7o_p5mXFG2wFy2S6mQ/s1600/SAM_1738.JPG" height="360" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Kaptajnerne</td></tr>
</tbody></table>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
Jeg ville ellers gerne have haft et billede af dem sammen med disse to, som sad på sidde-trappen i den store hal, men det gad ungerne slet ikke at deltage i. Måske ikke så underligt, når jeg tænker nærmere over det...<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiTfzfJ-7gKHdI_n-54zkkQJFe69eBia2GJf37pfGyt83W_TgthNG7LSMxg-4f2wycSZou8Xf2wAFEAqj5xbjYqTNhYH5_mmBIbDbOsMugWssczeH2hptz_yhPLnaCfw9dGHbiIwHLQvh4/s1600/SAM_1735.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiTfzfJ-7gKHdI_n-54zkkQJFe69eBia2GJf37pfGyt83W_TgthNG7LSMxg-4f2wycSZou8Xf2wAFEAqj5xbjYqTNhYH5_mmBIbDbOsMugWssczeH2hptz_yhPLnaCfw9dGHbiIwHLQvh4/s1600/SAM_1735.JPG" height="360" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Skelettet</td></tr>
</tbody></table>
Zoologisk Museum er bestemt et fint udflugtsmål for både børn og voksne, og jeg tror ikke at det gør noget, at man har været der før. Vi kommer i hvert fald gerne tilbage en dag om ikke så længe.<br />
<br />
Da vi kom ud igen, var solen højt på en blå himmel, så vi besluttede os for at køre ned til havnen, for at se Den lille Havfrue og Amalienborg. Der var et mylder af turister, men en rigtig fin stemning, og da vi først fik gelejdet ungerne væk fra den københavnske trafik, var det faktisk et fint område at gå på opdagelse i. Vi havde oven i købet held med at finde en cach midt i mylderet. Det er jeg faktisk ganske stolt af.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEifXRaYc6i-M6jFVfurFV8Euin7C7hpbE1ehA-CkBd6utJfcq8zljBxiqikOcRwQT2JJG7a49quLhQ_XwcSRBuyXvO4WD4g1KgSYIHnn_PrXea5dweGHr4KyyEoEfZ78qSxyOsL8__ISvg/s1600/SAM_1741.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEifXRaYc6i-M6jFVfurFV8Euin7C7hpbE1ehA-CkBd6utJfcq8zljBxiqikOcRwQT2JJG7a49quLhQ_XwcSRBuyXvO4WD4g1KgSYIHnn_PrXea5dweGHr4KyyEoEfZ78qSxyOsL8__ISvg/s1600/SAM_1741.JPG" height="360" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Udkigstårnet ved Den Lille Havfrue</td></tr>
</tbody></table>
Esther og Christian var selvfølgelig særligt glade for den fine lille legeplads med udsigtstårnet på. <br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEguktsP2DrRBaEws9s2XZQJU_pG2GWK2Ly-GFuS-4JvkSyJ-l8wIxOEhOul1BzeefIejzrCbZas6zhrLUNvki07FSzxZ5zajJZ0y6KK_v9MJXuZ0IShtIUI0efnF3RvEDbA2QFsrFpXQjk/s1600/SAM_1745.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEguktsP2DrRBaEws9s2XZQJU_pG2GWK2Ly-GFuS-4JvkSyJ-l8wIxOEhOul1BzeefIejzrCbZas6zhrLUNvki07FSzxZ5zajJZ0y6KK_v9MJXuZ0IShtIUI0efnF3RvEDbA2QFsrFpXQjk/s1600/SAM_1745.JPG" height="640" width="360" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Kunst på Havnen</td></tr>
</tbody></table>
På vej mod Amalienborg fandt vi denne lille sag. Esther og Christian skulle selvfølgelig sidde på den, og her forsøger Esther at gøre robot-manden kunsten efter. Det er dog som om hendes arme og ben ikke er helt lange nok til at sidde som ham.<br />
<br />
Vi fik set både Amaliehaven, Amalienborg, Garderne, Gefionspringvandet (uden spring), Den Anglikanske Kirke, Den Lille Havfrue, Kongeskibet Dannebrog, Operahuset, havnebussen og Mærsks skibe (modellerne) på den lille improviserede tur. Slet ikke dårligt.<br />
<br />
Det var to meget trætte børn, som blev spændt fast i bilen, og turen hjem bar da også præg af korte lunter og høje stemmer. Det dårlige vejr, som vi havde frygtet, så vi først noget til, da vi kom tilbage til det vestsjællandske.<br />
<br />
Tak til Kirstine og Christian for endnu en rigtig fin udflugt. Vi glæder os til at tage på tur med jer en anden gang.Rikkehttp://www.blogger.com/profile/02468884368063208796noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-2019838722114903330.post-28937596329034376772014-03-24T22:03:00.001+01:002014-03-24T22:05:08.146+01:00Cykel-film<div style="text-align: center;">
<iframe allowfullscreen="" frameborder="0" height="360" src="//www.youtube.com/embed/fR6jxPkZGUA" width="640"></iframe>
</div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
I dag har vi igen været ude at øve med cyklen. Esther er meget stolt over at kunne køre selv, og nu kan hun næsten sætte igang selv. Her er en lille snas med cyklende datter. Bemærk især det lille jubelråb når hun kører forbi fotografen.<br />
<br />
Det næste hun skal lære er at holde til højre.Rikkehttp://www.blogger.com/profile/02468884368063208796noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2019838722114903330.post-21992315909602752102014-03-22T14:32:00.003+01:002014-03-22T14:32:28.874+01:00Esther kan cykle<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgoo_7l-Q_SxzuHXIrQFSAinWEfWJFOLpn-AHM7T46esp8LvqbL9odtGK6RjEfISMbRm7aPwREbWD-Fv2RvssuLaLjVjSWasaAoBMwpYMGxfpF9BcksjHgx3573_EYEzA3nbKvwCoV73aA/w983-h553-no/MV900F" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgoo_7l-Q_SxzuHXIrQFSAinWEfWJFOLpn-AHM7T46esp8LvqbL9odtGK6RjEfISMbRm7aPwREbWD-Fv2RvssuLaLjVjSWasaAoBMwpYMGxfpF9BcksjHgx3573_EYEzA3nbKvwCoV73aA/w983-h553-no/MV900F" height="360" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Esther og cyklen</td></tr>
</tbody></table>
Med et tørklæde om livet og en støttende hånd fra mor, har Esther længe kunne køre på sin cykel. Hun har ikke haft støttehjul, men har klaret sig med lidt støtte i stedet. I dag ville hun gerne cykle ud til kolonihaven, og da vejret var fint og humøret højt, gjorde vi det. På vej der ud kunne jeg mærke at hun er tæt på at kunne køre selv, så da vi skulle hjem igen, lagde jeg ruten om ad Veddebanen, hvor man kan cykle uden risiko for at komme ud i biltrafikken.<br />
<br />
Der gik ikke lang tid før jeg kunne slippe mit greb i tørklædet, og Esther kunne køre selv. Hun er naturligvis ikke så sikker på pedalerne, og kommer jævnligt til at træde tilbage i stedet for frem. Det giver nogle bratte opbremsninger, men hun kommer hurtigt igang igen. Hun kan stadig ikke selv komme igang, og det kniber også stadig med at stoppe op, men hun kan fint køre.<br />
<br />
Jeg kunne af gode grunde ikke fotograferer under træningen, så du må nøjes med et billede af den stolte cykelryttet ved siden af cyklen. Snart kan hun kører helt selv, og så kommer der naturligvis billeder af det.<br />
<br />
<br />Rikkehttp://www.blogger.com/profile/02468884368063208796noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-2019838722114903330.post-58726421032026320962014-03-22T14:24:00.002+01:002014-03-22T14:25:06.242+01:00Godwin 16 år<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Torsdag fyldte Godwin 16 år. Der er ikke ret langt fra 16 til 18, og det er lidt underligt at tænke på at han snart er voksen. Følelsen forstærkes naturligvis at af han ikke bor her hjemme for tiden. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Vi fejrede dagen ved at vi hentede ham på efterskolen og tog ham med ud at spise. Han tog sin ven Sylvester med, og på Café Luccas sad Edith og ventede på os. Det var en overraskelse for Godwin, og han blev rigtig glad. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEikzVAsrQBxYifdo0Dxmt-645Syp3rRlO1zX9WXB7qMZbKlHXc1yICcxFIBcy_K7Z6bukLdyCR-l5iKn1FCS2SNjTXnFMxID4Sg6F1LMPqVg3vSpvlpW2Mf7f_37gaNUwEx2phNnT1W1dA/w983-h553-no/MV900F" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEikzVAsrQBxYifdo0Dxmt-645Syp3rRlO1zX9WXB7qMZbKlHXc1yICcxFIBcy_K7Z6bukLdyCR-l5iKn1FCS2SNjTXnFMxID4Sg6F1LMPqVg3vSpvlpW2Mf7f_37gaNUwEx2phNnT1W1dA/w983-h553-no/MV900F" height="360" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Edith og Godwin</td></tr>
</tbody></table>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhnEGAF1Uq49gvzwEsX2lw-EzPsB50mLFgw7EgTGBK52o6C-Or5Ibrv0Ewp8642v4SrGDHZ5AjOPsvj9VMdpqaHmTDFH5HuBbC53Xaii-HpTydarKes-8-KJXMATNwaDg_2vG3GuVmDAVQ/w983-h553-no/MV900F" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhnEGAF1Uq49gvzwEsX2lw-EzPsB50mLFgw7EgTGBK52o6C-Or5Ibrv0Ewp8642v4SrGDHZ5AjOPsvj9VMdpqaHmTDFH5HuBbC53Xaii-HpTydarKes-8-KJXMATNwaDg_2vG3GuVmDAVQ/w983-h553-no/MV900F" height="360" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Esther og Sylvester</td></tr>
</tbody></table>
Det var en rigtig hyggelig mini-fest, og selv om det er svært at finde tid til at fejre ham rigtigt, så må jeg nok forsøge at finde på noget i en weekende, hvor han er her hjemme.<br />
<br />
<div style="text-align: center;">
<span style="font-size: x-large;">
Tillykke med de 16 år Godwin! </span></div>
<div>
<br /></div>
Rikkehttp://www.blogger.com/profile/02468884368063208796noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2019838722114903330.post-22007682916269185912014-03-15T22:34:00.001+01:002014-03-15T22:34:32.700+01:00Esther til sin første opvisning<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: right; margin-left: 1em; text-align: right;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgJs7JYZr9ei5PrxMflkC3HuT5kw__vV2dKXyTaVjDgWaoGvuJn4FOorZZQUKd8mZdYaAoVi-nhiB0jWTCbNSCsOA4bNdIWhYxMerVjAMyT4v1FOUUjeuVk3wRqB-WUzpwyhcnJdqeBx18/w329-h552-no/" imageanchor="1" style="clear: right; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgJs7JYZr9ei5PrxMflkC3HuT5kw__vV2dKXyTaVjDgWaoGvuJn4FOorZZQUKd8mZdYaAoVi-nhiB0jWTCbNSCsOA4bNdIWhYxMerVjAMyT4v1FOUUjeuVk3wRqB-WUzpwyhcnJdqeBx18/w329-h552-no/" height="640" width="377" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Esther i opvisningsdragt</td></tr>
</tbody></table>
I dag har jeg været i Sorø Hallen til gymnastikopvisning. Det var Esthers debut på gulvet, og hun havde set meget frem til denne dag. I de seneste uger har hendes gymnastikhold "nano" trænet intensivt på deres serier til den fælles opvisning, og i dag løb den så af stablen. 4-5 forskellige pigehold fra SOR skulle lave et program sammen, og Esthers hold skulle være med for første gang. Der er 9 piger på nano-holdet, og i dag var der 8 stk. klar til opvisning. De fine dragter blev fundet frem, og pigerne kom i dem. Esther var vældig stolt, lige indtil det øjeblik, hvor de skulle øver programmet sammen. Så frøs hun fuldstændig. Hun ville ikke på gulvet, og da hun langt om længe kom der ind, stod hun bare helt stille, medens alle andre hoppede og dansede omkring hende. Jeg var tæt på at opgive og tage hende ud, men Ragni (træner), som har en engels tålmodighed når det kommer til nano-gymnaster, overtalte hende til at gå med ind alligevel.<br />
<br />
Inde i hallen var der fyldt med folk. DGI-stævnet løber over to dage med opvisninger fra morgen til aften. Aldrig så snart var Esther kommet på gulvet, før hun begyndte at bevæge sig. Som ved et trylleslag vågnede hun op fra sin frosne tilstand, og pludselig kunne hun være med i hele opvisningen. Kun en enkelt gang kiggede hun bekymret hen på mig; resten af tiden hold hun sin opmærksomhed rettet mod trænere og assistenter. Resultatet var en rigtig fin opvisning, hvor hun rigtig kunne vise alle sine moves frem. Hvor var nano-pigerne bare søde!<br />
<br />
Efter denne opvisning kommer der endnu 3, og hvis de øver grundigt, kan det være, at de også bliver gode til boldserien, som i høj grad volder dem kvaler. Esther tabte kun bolden to gange i dag, og det må siges at være temmelig godt gået. Sommetider er det fuldstændig hat og briller, men det går bestemt i den rigtige retning.<br />
<br />
Esther var ikke meget for at afleverer sin fine dragt, da vi skulle hjem. Heldigvis får hun den igen næste gang, og så håber jeg at vi slipper for at hun fryser helt til is igen. Det skulle jo gerne være sjovt, og jeg synes da også at spore en vis stolthed hos datteren, trods alt. Om ikke andet, så er moderen vældig stolt.<br />
<br />
I morgen er Godwins hold på programmet, så vi må i hallen igen.Rikkehttp://www.blogger.com/profile/02468884368063208796noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2019838722114903330.post-19320922375001806012014-01-11T13:22:00.001+01:002014-01-11T13:30:30.650+01:00Godwin retur fra Østrig<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhNVYL8qBNTCxz5A8dfTKDPhW1LMcLcwq_hLQqvE9XAAHYSwCm_UGi905pwwliIy8baqEkfG8Ft1oYaAtWFlMMXi3guqi4-f9RuatpmD6fs2RBKTPjcKV6-MXW3kWTDZyxTkdvFAtV-eRY/s1600/MV900F" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhNVYL8qBNTCxz5A8dfTKDPhW1LMcLcwq_hLQqvE9XAAHYSwCm_UGi905pwwliIy8baqEkfG8Ft1oYaAtWFlMMXi3guqi4-f9RuatpmD6fs2RBKTPjcKV6-MXW3kWTDZyxTkdvFAtV-eRY/s1600/MV900F" height="360" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption">Velkommen hjem Godwin!</td></tr>
</tbody></table>
Jeg har netop hentet Godwin på efterskolen. Vi ankom lige inden busserne kørte ind foran skolen og læssede 180 trætte ski-turister af. Godwin var glad og tilfreds, og selv om han endnu ikke har fortalt alverden, er det tydeligt, at han har haft en fantastisk tur fyldt med gode oplevelser.<br />
<br />
Ja, han var klædt sådan, da han kom hjem. Han har nu opnået den helt rigtige påklædning for en efterskole elev: de ligner hinanden, og ikke længere andre teenagere. Det er helt klassisk at efterskoleelever skaber deres egen dress-code, som på skolen virker helt naturlig, men som uden for skolen kan forekomme ret særpræget. Det har de som regel ingen sans for når de går på skolen, så jeg tager billeder, så vi kan hygge os med synet senere. Det plejer nemlig at gå ret hurtigt over, når de kommer hjem igen. Selv lignede jeg en krydsning imellem en vagabond og en punker, da jeg kom hjem fra efterskole. Det var min mor vist ikke vild med, men hun tog det pænt, og det gik over, selv om det nok varede længere end for de fleste. Jeg har aldrig været så optaget af at se ud som andre.<br />
<br />
Nu har sønnen gem sig på sit værelse. Han trænger tydeligvis til at være lidt alene, og det er selvfølgelig helt ok. Han kommer nok ned, når han bliver sulten. Jeg er rigtig glad for at han har fået denne oplevelse, som jeg nok selv ville have taget ham med på.Rikkehttp://www.blogger.com/profile/02468884368063208796noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2019838722114903330.post-85866404600253894072013-12-31T15:16:00.002+01:002013-12-31T15:16:55.168+01:00Endelig havelåge<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhPojWAIz6_9Ihehc66RrUUYgTZ1IzeiLWdWLTgE7hyphenhyphenNJAT21n8vUGGRwRotiMWTjsleufwDlua7O3tkgp4Pbg2SsmwgFNbMdeidCCyMyxFCKxwI2fWThrQgSdbpPHY6sWoQm3IAkzoG7E/s1600/MV900F" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhPojWAIz6_9Ihehc66RrUUYgTZ1IzeiLWdWLTgE7hyphenhyphenNJAT21n8vUGGRwRotiMWTjsleufwDlua7O3tkgp4Pbg2SsmwgFNbMdeidCCyMyxFCKxwI2fWThrQgSdbpPHY6sWoQm3IAkzoG7E/s640/MV900F" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Havelågen</td></tr>
</tbody></table>
Et af feriens projekter en nu næsten færdigt. Lige nu afventer jeg dog at min nye skruemaskine lader op til at skrue det sidste beslag på. Jeg har alt for længe haft planer om at sætte en låge op, og faktisk har lågen i en lang periode stået i hullet, støttet af et par jernspyd. I dag tog jeg mig sammen. Vejret var fantastisk fint til at være ude, og jeg ville gerne bruge min nye maskine. Derfor drog jeg til jem&fix, hvor man øjensynligt have savnet mig. Jeg fik i hver fald en meget venlig betjening, og lovede at komme igen til foråret, når der skal købes ind til kolonihaven. Det blev dog lidt før, for jeg måtte tilbage for at købe en muggert...<br />
<br />
Det var slet ikke let af banke stolpefødderne i jorden, men til alt held ko min meget flinke nabo forbi, og tilbød mig at låne en større hammer. Faktisk blev han så grebet af projektet, at han selv bankede beslagene i jorden. Jeg siger tusind tak. Det ville have taget mig en evighed og kostet enorme mængder af kræfter. Efterfølgende var det nogenlunde lige til at skrue beslag på lågen og sætte den op. Desværre lader skruemaskinen utroligt langsomt op, så nu når vi vist ikke mere i dag. Det ville ellers have været skønt at få det færdigt, så måske ordner jeg lige det sidste i aften, hvor man jo ikke har så meget andet at tage sig til i ventetiden (!!!).<br />
<br />
Jeg ønsker dig et godt nytår, og håber at det vil bringe dig megen glæde og gode oplevelser.Rikkehttp://www.blogger.com/profile/02468884368063208796noreply@blogger.com0