Obasi i Danmark

Se man det?!!!

2012-02-07T10:44:00.001+01:00

Fuglius og Fuglia

Vi har fået en ny undulat. Allerede nu hører man hvor langsomt og uinteressant mit liv er for tiden. Hvis en ny undulat kan få plads på forsiden, kan der ikke være meget andet på programmet, tænker du nok. Og jeg med dig. Jeg lever i en osteklokke med min helt egen form for travlhed på indersiden medens verdens helt almindelige travlhed udspiller sig på ydersiden. Her hjemme kan ting som vasketøj, afhentning af bøger på biblioteket, opdatering af diverse elektroniske medier og fodring af havens vilde fugle fylde min kalender og forsage sin egen form for stress. Ude i virkeligheden, som jeg stadig lejlighedsvis besøger, er det ting som job, skole, trafik og familielogistik, som stresser. Det er svært at måle sig med i min ledighed.

Trods alle udsigter til ikke at få et job foreløbig, har jeg rigeligt at tage mig til hele tiden. Faktisk er det svært at finde tid til at sidde og hænge i sofaen, drikke mig fuld på byens bænke, indkøbe grimt tøj med alt for larmende mønstre eller at handle i Aldi. Jeg ligner faktisk bare mig selv i min almindelige lidt kedelige garderobe; jeg bruger en del tid på at læse og skrive, nu uden at formidle det til elever i folkeskolen; og jeg handler lige hvor jeg vil, og helst ikke i Aldi (med undtagelse af bleer, som med fordel kan købes netop der.).

Jeg er ved at være klar med de sidste detaljer i min kolonihavebog, og vi er nu begyndt at tale om en udgivelsesdato. Jeg skal nok sige til, når det ligger fast. Jeg glæder mig til at afslutte projektet, og gruer samtidig for en tid uden projekter. Heldigvis har Ghana-udvalget bedt mig om at se på noget inspirations-materiale til kirkerne, så jeg har noget nyt og spændende at tage fat på. Det glæder jeg mig faktisk til. Jeg har besluttet mig for ikke at tage hul på det, før bogen er i skabet.

Og nu tilbage til fuglen, for det er faktisk ikke det eneste, som jeg købte forleden. Planen var at køre til Ringsted og købe en makker til Fugl, som nu har boet hos os i nogle måneder, og dermed har gjort sig fortjent til en kæreste. Det er nu tydeligt at Fugl er en han, og derfor ville det være sjovt med en hun-fugl også. Jeg drog derfor afsted i bidende kulde mod dyre-bixen, hvor den første fugl kommer fra. Hurtigt fandt jeg en ny fugl, som formodes at være en hun. Den blev indfanget, sat i en lille æske, og på grund af den bidende kulde blev æsken pakket ind i aviser. Ned i tasken kom fuglen, og så videre i teksten for mig. Jeg havde også et andet ærinde i byen, så jeg trillede over til Føtex for at købe en iPad. Sådan en har jeg længe ønsket mig, og jeg har overvejet både op og ned og frem og tilbage. Nu skulle det være, og jeg var så klar, at jeg naivt forestillede mig at det kunne foregå lidt lige som når jeg køber alt muligt andet: ind i butikken; finde varen, hen til kassen, og hjem igen. Der tog jeg fejl. I dagens anledning, eller måske mest på grund af vejret, måtte jeg tage fuglen med mig ind i Føtex. Det var let at forvisse sig om at den havde det godt, eller i hvert fald stadig var i live, for hver gang jeg kom til at skubbe til tasken, skræppede dyret op, så det kunne høres langt væk. En dame i butikken gjorde mig venligt opmærksom på at min telefon ringede. "Nej, det er ikke min telefon, det er bare en undulat i min taske!" forsøgte jeg. Hun så bare uforstående på mig og stak mig et af de der overbærende smil, som i virkeligheden betyder: "Du aner jo ikke hvad du taler om!", men det gjorde jeg altså... I Føtex kan man ikke bare sælge en iPad uden omsvøb. Man skal igennem en rituel stammedans af spørgsmål, svar, skemaer, boner osv. Først efter 3 ring på klokken dukkede en ung mand op for at ekspederer. Han bekendtgjorde med det samme at han ikke havde den store viden om iPad, men at der snart ville møde en ekspert ind. I lyset af fuglen i tasken valgte jeg ikke at afvente eksperten, og foreslog at vi skred til en hurtig handel. Han fandt det ønskede produkt, påbegyndte selve salget, som viste sig at kræve en kuglepen, som han ikke havde. Endnu en tur på lageret løste det problem. Nu kom skemaet frem. Navn, alder, skostørrelse.... alt blev noteret med meget sirlig skråskrift, næsten læseligt, for blot senere at konstaterer at filtpen ikke egner sig til gennemslagspapir. Det kunne jeg godt have fortalt manden! Hvorfor skriver man i hånden i en elektronik-afdeling? Løsningen var at udfyld alle kopier i hånden, super smart. Fuglen skræppede lejlighedsvis i tasken, så jeg ikke behøvede at være urolig for den. Jeg betalte og manden ville sætte prikken over i-et ved at hæfte skemaer og bon sammen. Dog var klipsemaskinen løbet tør for klips. Endnu en tur på lageret og retur med klips, som han ikke helt vidste hvordan man skulle sætte i. Jeg så til fuglen medens han fumlede med klipsene, og efter et par mislykkede forsøg lykkedes det af hæfte det hele sammen. Fugl, iPad og jeg kunne nu forlade butikken som en lykkelig familie.

Vel hjemme kom fugl på plads hos fugl, og for at at kunne holde lidt styr på hvem vi taler om, har jeg nu givet dem nye navne. Fugl hedder nu Fuglius og damen hedder Fuglia. Smart ikke? Måske ikke, men i mangel af bedre...

Jeg har også taget min nye iPad i brug. Det tog en krig at indlæse musik og billeder, men så var jeg også klar til at lærer den at kende. For en, som ikke har øvet sig med en iPhone, er det jo en ny verden. Det skal jeg nok få styr på, selv om det kommer til at tage lidt tid.

I denne uge vil jeg bruge tiden på at tæmme både Fuglia og iPad. Det bliver endnu en travl uge i Ledigland, kan jeg mærke allerede.

Se hvad jeg fik øje på

2012-01-24T21:03:00.001+01:00

Måske skulle man alligevel overveje at få sig et sæt pyntefælge! Jeg fik øje på disse skønne sager på parkeringspladsen ved Fakta i dag. De er enten et udtryk for overordentlig dårlig smag eller ekstraordinær god humor. Jeg vælger at tro det sidste og overvejer om fiatten kan bære dette fantastiske statement.

Published with Blogger-droid v2.0.2

Havefotografier til ny havebog søges

2012-01-09T20:12:00.001+01:00

Jeg er på jagt efter billeder til en havebog om kolonihaver. Jeg ved at rigtig mange havefolk også er udmærkede amatørfotografer, og derfor håber jeg at kunne finde billeder fra deres arkiver. Det er ikke vigtigt at alle billederne oprindeligt stammer fra en kolonihave, hvis bare man kunne forestille sig at de gør. Altså ikke noget med parcelhuse på osv.

Jeg er interesseret i både nærbilleder og overblik. Jeg leder også efter billeder med mennesker på, gerne alle forskellige aldersgrupper og begge køn. Billeder fra forskellige årstider er også velkomne.

Hvis du har taget gode billeder, og har lyst til at høre mere om projektet, så kontakt mig venligst, og jeg skal sende dig lidt mere information.

Husk at sende mig din email-adresse.

Min adresse er: rikkeobasi@gmail.com

Farvel til 2011

2011-12-31T10:57:00.002+01:00

Godt nytår!

Sikke et år vi har haft her i familien. Lad mig nævne et par højdepunkter.

Vinterens rejse til Ghana i februar var fantastisk. For første gang tog jeg Esther med til Afrika, og hun klarede udfordringen flot. Godwin var en super hjælper, og vi havde sammen den store glæde at fejre Fathers Homes 10-års jubilæum.

Vel hjemme igen gik Sorø Kommune og dermed også Stenlille Skole ind i en kæmpe spare-runde med skolesammenlægninger og fyringer på programmet. I den omgang blev jeg indstillet til fyring, som det så smukt hed. I virkelighen blev jeg placeret i kommunens pulje for tiloversblevent personale, og derfra blev jeg ikke samlet op igen. Jeg har ikke været på Stenlille Skole siden, men har modtaget krisepsykologisk behandling på kommunens regning. En overraskende god oplevelse. I oktober udløb min ansættelse, og jeg har siden været ledig. Til alt held har jeg i det meste af perioden siden sommerferien været beskæftiget på Borgerskole, hvor jeg har en deltids-tjans i ABA-teamet. Jeg har udsigt til at blive ledig på fuld tid igen midt i januar. Ikke så spændende.

I forbindelse med min ledighed blev jeg sendt på Straks igang-kursus hos Aktuel undervisning i Slagelse. Kurset løb over 4 uger med 20 timer om ugen. Magen til statsfinancieret spild af tid har jeg sjældent set. Jeg var der i 2 uger, før jeg fik forlænget mit vikariat på Borgerskolen, og kunne slippe uden om aktivering. Jeg gætter på at al den undervisning, som de to uger havde budt mig, kan komprimeres til en enkel dags effektiv undervisning. Jeg håber virkelig ikke at jeg skal på den igen i det nye år.

September måned bød på skolestart. Da jeg blev opsagt, var en af begrundelserne at jeg var u-uddannet. Det provokerede mig i den grad, og jeg gik derfor i krig med at undersøge mulighederne for at ændre på det. Langt hen ad vejen er det udelukkende et spørgsmål om papirer. Jeg søgte merit for linjefagene fysik/kemi og biologi og fik det umiddelbart. Senere har jeg også fået merit for praktik, og det betyder alt i alt at jeg skal læse 3 mindre fag, for at få en fuld meritlæreruddannelse, og kunne kalde mig uddannet. Således læser jeg nu psykologi på Univercity College Sjælland, Campus Roskilde (jeg skriver det hele fordi det lyder så tordende tåbeligt, at det næsten er fortjener at blive sagt i sin fulde længde). Jeg læser på e-læring, og skal derfor kun til Roskilde ganske få gange. Ud over at være ganske spændende at læse igen, så er det også en udfordring, når en studeigruppe på 7 medlemmer skal mødes på Skype for at koordinerer og løse ugeopgaver sammen. Jeg forventer at afslutte faget til foråret og skal til næste år tage to fag, for at blive færdig.

Kolonihaven nød godt af forårets lange sygemelding, og sjældent har jeg brugt så megen tid og så mange kræfter på havearbejde. Lægeordineret adspredelse. Det virkede faktisk rigtig godt, og jeg nød tiden i haven. Der blev også lagt en del kræfter i bestyrelsesarbejdet, og i fejringen af foreningens 100-års-jubilæum. Her mod slutningen af året gjorde vejret en ende på glæde over drivhuset, da en storm smadrede det godt og grundigt. Mange ruder blev knust, men værst af alt var at hele konstruktionen blev bøjet og bukket. Jeg havde selv opgivet at få det til at blive til drivhus igen, men Asger giver ikke så let op, og han udtænkte et snedigt system til at trække drivhuset i facon igen. Planen blev gennemført, og selv om der stadig mangler glas, så er der nu håb om at jeg også kan gå den nye havesæson i møde med planter under glas. Tak for hjælpen Asger.

Godwin er begyndt i 7. klasse, og er således officielt en stor dreng. Sammen med alle de nye fag i skolen kom også kristendomsklasse i fritiden. Han går til præst i Osted, og det er lidt af en udfordring med transport. Drengen blev udstyret med et rejsekort, og de fleste tirsdage tager han tog og bus hen over Sjælland. Han er ikke vild med arrangementer, men sådan er det med mange ting, når man er en teenager. Til foråret skal han ungdomsvelsignes. Jeg tager snart fat på festforberedelserne. Måske har du i årets løb spotte Godwin i Kvicklys reklamer, hvor han jævnligt optræder.

Esther går i vuggestue i Holdberghaven, og det er vi begge meget tilfredse med. Hun snakker løs, og det er nu til at forstå hvad hun siger. Efterhånden har de opgivet at få hende til at sove til middag, og jeg har derfor ikke meget tid sammen med hende om eftermiddagen, før hun må i seng. Hun er vild med sin dukke Bebe og med at cykle på sin løbecykel, men aller mest vild er hun med Godwin, som ind imellem er temmelig træt af hendes plageri. Esther kan ses i dette og det kommende års vinterkatalog fra Molo.

Det blev ikke til en rejse til sydens sol i sommerferien, selv om vi godt kunne have brugt en flugt fra regn og gråvejr. I stedet tog vi på Sommerkonference i Kolding, som vi plejer. Aldrig har den lille bil været så proppet, og jeg var da også nød til at holde pause under vejs, for at Godwin kunne komme ud og trække vejret. Godwin så vi ikke meget til. Han var på teen-lejren det meste af tiden, og selv om han ikke vil indrømme det, så hyggede han sig vist fint. Vi havde en våd og hyggelig uge, glæder os til alt det nye, når konferencen til næste år flytter til Randers.

Siden jeg købte kolonihaven, har jeg blogget om den. Det har ført til kontakt med en masse andre havemennesker, som også skriver om deres haver på nettet. I sommer tog et par af dem initiativ til blog-træf for havebloggere. Vi mødtes i Landbohøjskolens botaniske have, og nød en dag sammen med havevandring, havesnak og plante-bytte. Jeg havde ikke selv planter med, men kom alligevel hjem med en håndfuld potter i kurven under klapvognen og en bunke frøposer, som jeg vil forsøge mig med til næste år. Det var en god oplevelse, og vi deltager gerne igen en anden gang. Efterfølgende er det meget sjovere at blogge, for nu kender vi hinanden lidt bedre i Blogland for havebloggere.

Ind imellem alt det andet, som sker, forsøger jeg at få tid til at skrive. Jeg er kommet i kontakt med et e-bogs-forlag, og skriver på en bog om kolonihaver. Jeg er meget spændt på udgivelsen, og håber at rigtig mange vil tage imod det nye format. Selv har jeg aldrig tidligere købt en e-bog, men det bliver der nok lavet om på snart.

Da jeg var barn havde jeg fugle. Pludselig fik jeg lyst til at få en fugl igen, og nu bor en fin lille blå undulat ved navn Fugl oven på pengeskabet. Den er endnu ikke særlig tam eller kontaktsøgende, men den larmer og skræpper op og kan detekterer enhver fuglelyd i fjernsynet. Det er hyggeligt at have et husdyr, og en overskuelig opgave med Fugl. Esther var lidt bange for den i begyndelsen, men nu er hun den eneste, som fuglen ikke bliver skræmt af. Jeg håber at kunne tæmme dyret, så vi kan have lidt mere sjov ud af den. Ind til da vil vi bare nyde alle dens skøre påfund, lidt på afstand.

Hvis du stadig læser med, er du en af de mere ihærdige. Tak for det! I det kommende år vil jeg finde et job, en kæreste og energien til alle mine projekter. Jeg vil drikke mindre cola, spise flere grøntsager, invitere flere gæster, være en bedre ven, læse flere bøger, rydde op, tabe mig og finde meningen med livet. Hvis jeg ikke når det hele, vil jeg overføre det til næste år, hvor jeg sikkert også trænger til at forbedre mig. Faktisk tror jeg at jeg har rigeligt til resten af livet, men lad os nu tage det et år ad gangen.

Rigtig godt nytår!

2011-12-24T09:25:00.000+01:00

Jeg ønsker dig og dine en glædelig jul og et godt nytår!

Tak fordi du kiggede forbi. Jeg håber at du har lyst til at læse med til næste år også!

Jule-vente-hygge

2011-12-24T09:22:00.000+01:00

Måske mangler du en lille hyggelig aktivitet til at udfylde dagens ventetid med. Som tidligere år vil jeg gerne viderebringe et forslag til en sådan. I år faldt jeg over denne lille påklædnings-julemand. Selv er jeg ikke så vild med nisser, og synes at tanken om at sende Julemanden til månen er ganske indbydende.

Fortsat god juleaftensdag!

Grødtips

2011-12-23T13:10:00.002+01:00

I min familie har vi tradition for at spise risengrød sammen lillejuleaften. I begyndelsen var det vist et oprør imod julens overæderi og en mulighed for at min mor, bror og jeg kunne konspirere inden den store juleaften, med alle dens genvordigheder. Senere udviklede traditionen sig, og er nu det faste samlingspunkt for min mor, bror og jeg, som ikke holder jul sammen hvert år.

Ganske ofte er det mig, som står for grøden, og således også i år. Det leder mig frem til mine grødtips, som kommer her:

Kog grødrisene op i vand inden mælken sættes til. Brug cirka lige så meget vand som ris og kog det til vandet er inddampet næsten helt. Kom nu mælken i og fortsæt kogningen som sædvanligt, men med lidt mindre mælk end ellers. Dette lille trix forkorter kogetiden en del.

Sæt grøden over i virkelig god tid, gerne omkring middagstid, hvis den skal spises til aften. Kog den gode igennem og lad den derefter stå under låg på det slukkede komfur. En halv time inden spisetid ses til grøden, og der suppleres med mælk efter smag og behag.

Jeg har sat vores grød over, og den står nu op passer sig selv på komfuret.

Jeg ønsker alle en god og glædelig jul!

2011-12-18T18:11:00.001+01:00

Chantal og Francis Jackson har fået en datter!

Født d. 15. december 2011 klokken 9.08. Vægt 3.580 g, længde 51cm.

Velkommen til verden lille Lisa Aba Jackson.

Jeg glæder mig usigeligt til at lære dig at kende.

Kugler i uld - uldne kugler

2011-12-18T18:01:00.000+01:00

Ja, jeg kan godt selv høre at det lyder lidt skummelt, men det er det altså ikke. Jeg er faldet over dette års store trend; strikkede julekugler. Øjnesynligt skal man følge de norske strikke-guruer Arne & Carlos, som af uransaglige årsager har viet deres liv til skandinavisk strik. Deres bog Julekugler storhitter for tiden, og jeg vil selvfølgelig ikke stå tilbage for nogen, når det kommer til strik, så jeg satte mig for at lure dem kunsten af, vel at mærke uden at købe bogen. Det viste sig at en lille rundtur på nettet forsynede mig med rigeligt materiale til at producerer julekugler i autoriseret Arne & Carlos-design. Nu har jeg begået en håndfuld uldent julepynt, som jeg fluks vil forære væk til jul.

Nu overvejer jeg at købe bogen, så jeg kan lave en større variation af strikkede julekugler inden næste jul. Samtidig vil jeg også sætte mig for at pynte op til jul i det kommende år, noget som jeg i den grad har forsømt i år.

Læs mere her, og hug eventuelt grundopskriften her, og lav selv nogle fine design. De behøver jo ikke at være autoriserede.

Wordfeud på telefonen

2011-12-18T17:42:00.002+01:00

Jeg så et indslag i fjernsynet om et spil til telefonen forleden dag. Normalt lader jeg den slags gå ind af det ene øre og ud af det andet, men ikke denne gang. Det drejede sig nemlig ikke om et nyt fjollet spil, hvor man skal smide papirkugler i en skraldespand i modvind eller kaste vrede fugle efter grønne grise (begge spil, som jeg allerede har i min telefon uden at overrende dem). Denne gang viste de spillet Wordfeud, som er en telefon-udgave af det kendte brætspil Scrabble. Jeg downloadede spillet med det samme, og jeg må ærligt indrømme at jeg har spillet det lige siden. Jeg var godt advaret om at det ville være vanedannende, og det lyder da også værre end det er, for i virkeligheden kan man spille det hele tiden uden at brug hele tiden på det. Ja, smart ikke?! Jeg spiller gerne 4-5 spil på samme tid, og man behøver ikke at lægge nye ord lige med det samme. Man kan bruge et par minutter i ny og næ og lægger et par ord. Hvert træk skal bare foregå inden for 72 timer. Det kan jeg sagtens klare. Nu går jeg og glæder mig til at se hvad mine modstandere har fundet på, og når jeg har en ledig stund, grubler jeg over ord og bogstaver.

Jeg kan bestemt anbefale det, og hvis man kan få et par venner med på spillet, er det virkelig godt. Det er bare sjovere at spille mod en, som man kender, end mod en tilfældig modstander. Du kan læse mere her, og downloade spillet gratis. Hvis du vil slippe for irriterende reklamespots, skal du dog betale.

Jeg går under navnet ihiala, og jeg tager gerne imod en udfordring.

En servicemeddelelse

2011-12-18T17:10:00.001+01:00

Årets sidste Kvickly-katalog med Godwin i er på gaden. I denne omgang optræder han i undertøj. Af en eller anden grund kan de godt lide at få ham til at se lidt tvær ud. Personligt synes jeg bedst om de billeder, hvor han smiler eller griner. Det blev ikke i denne omgang, men mon ikke han får chancen igen til næste år.

Esther er også blevet fotograferet, dog ikke til Kvickly. Hun optræder i Molos kommende vinterkatalog. Man må dog ruste sig med tålmodighed, for det er først på gaden til august. For de utålmodige kan man også lede efter hende i denne vinters Molo-katalog. Der kan man finde hende i en yngre udgave. Det er lidt sjovt at der er næsten et helt år imellem optagelserne og kataloget. Jeg har allerede set det nye katalogbillede, og der er hun også rigtig fin. Der er noget at glæde sig til.

Værd at tænke over

2011-12-06T10:57:00.001+01:00

Jeg er normalt ikke så god til serier af billeder af dette eller hint, men jeg måtte alligevel se denne serie igennem. The 45 Most Powerful Images Of 2011, hedder serien, og den gjorde et stort indtryk på mig. Sikke et år vi har haft!

http://www.buzzfeed.com/mjs538/the-most-powerful-photos-of-2011

Så er den gal igen...

2011-11-27T18:32:00.001+01:00

...og denne gang i en optagelse fra porthuset ved Christiansborg. Vi er allerede på vej til Kvickly efter et par nye bukser til drengen.

Der skal ikke så meget til

2011-11-09T18:43:00.001+01:00

Kalejdoskop fra NETTO

En smagsprøve på kalejdoskopets formåen.

For en del år siden kom min mor hjem med en tryllestav i plast med olie og glimmer i. Det var en en fornøjelse for både gamle og unge, som dimsede med den det meste af den juleaften. Nu fås den type tryllestave i mange afskygninger, og i dag faldt jeg over denne udgave i Netto. Jeg lod mig friste til at købe et lille kalejdoskop med lys og glimmer og det hele. Det kan stadig glæde mit barnlige sind at sidde og vende og dreje røret, for at fremtrylle fantastiske og flygtige mønstre. Esther fangede det ikke helt, men det skal nok komme, for det skorter ikke på nysgerrighed, men på evnen til at holde kun et øje lukket.

Jeg kan godt anbefale kalejdoskopet til børn i alle aldre. Det kan erhverves for den nette sun af 39 kr til de hurtige. Hvis mange deler min begejstring, forsvinder de hurtigt fra hylderne igen. God fornøjelse!

PS. Billederne gør det ikke ære, men giver alligevel et lille indtryk af lyksaglighederne.

Published with Blogger-droid v1.7.4

Symaskinen på arbejde

2011-10-29T17:32:00.001+02:00

Det sker ikke så tit, så jeg er nød til at dokumenterer det. I dag har symaskinen været på arbejde. Jeg kan faktisk godt sy, men gør det bare ikke særlig ofte. Når det sker er det for det meste ting som gardiner og sengetøj, eller sager til ungerne. Således også denne gang. Nu er Esthers dukkeseng udstyret med madras, dyne og pude, og dukken kan sove lunt og godt. Desværre følges alt nyt legetøj med frustrationen ved at lærer at bruge det. Esther er lige nu tosset over at det ikke lige vil som hun vil. Dog er hun ret begejstret over at lege med dukken, så mon ikke det trods alt. Bliver taget til nåde igen.

Værket er i øvrigt produceret ud af skønne rester fra det tæppe, som Line lavede til Esther, da hun kom til verden. Nu kan dukken og Esther matche hinanden.

Published with Blogger-droid v1.7.4

Amerikansk inspireret trappe-pynt

2011-10-27T18:51:00.001+02:00

Jeg er klar over at det ikke er stor fotokunst, men jeg har alligevel lyst til at dele synet med jer på bloggen. Her er resultatet af en fælles familie-indsats: jeg skar, Godwin tog hjernen ud og Esther sagde: "argddd...!"

Faktisk er jeg ikke den store fan af importerede traditioner. Jeg mener at traditioner i ugangspunktet bør udøves i den kultur, som de er sprunget af. Når det er sagt, så må jeg dog bøje mig, når en tradition eftehånden integreres i min kultur. Derfor har jeg accepteret at vi ikke kommer uden om græskarmænd og des lige.

Nu står vores værk og lyser op på trappestenen, og det ser jo faktisk meget hyggeligt ud, må jeg indrømme.

Published with Blogger-droid v1.7.4

Ledighedsdag nr. 7

2011-10-25T22:53:00.001+02:00

http://www.aktuel-undervisning.dk/

Det er noget sært noget, det med at være ledig. Ud over det irriterende ved ikke helt at vide hvilken retning man skal gå i, bliver man også drevet rundt i manegen af diverse myndigheder, som forventer absolut lydighed i retur for en eller anden økonomisk ydelse. Det er vel i grunden helt i orden at man skal kunne dokumenterer sit behov for hjælp og sin villighed til at forsøge at bringe det behov til ophør. Dog kan man kan også gå for vidt. Her til aften har jeg forsøgt at udfylde et skema til kommunen. Det har kostet mig flere timer, over 20 sider printerpapir med tilhørende blæk, rent detektivarbejde i jagten på diverse dokumenter, opgørelser og bevillinger, og jeg er stadig usikker på om jeg har det hele. Jeg tror nok at jeg er nogenlunde færdig med at sammensætte en ganske anseelig bunke papirer, som for de flestes vedkommende findes digitalt, og sikkert lige om lidt igen digitaliseres på kommunen. Det virker ikke helt smart, og jeg føler mig stadig ikke sikker nok på min bunke, til bare at afleverer den i postkassen, men er tvunget til at tage fri fra mit meget fine straks-igang-kursus (mere herom senere), for at tale med de flinke medarbejdere på Borgerservice, og sikre mig at alt er indleveret rettidigt. Man vil jo nødig skyde sig selv i foden og gå glip af de ydelser, som man nu engang er berettiget til.

Faktisk er jeg lidt overrasket over det overblik, som jeg forventes at have over alle dele af min økonomi. Jeg går altså ikke lige og husker på hvilket beløb jeg modtager i boligstøtte, eller hvor meget min kvartalsvist opkrævede varmeregning beløber sig til på månedsbasis. Det har jeg nu undersøgt, dokumenteret og rapporteret til kommunen, men jeg kan altså stadig ikke huske tallene på stående fod. Kan andre mennesker mon det, eller lader vi bare som om alle sammen, fordi det føles pinligt at være så uvidende om sin egen situation? Du skal ikke svare, men måske bare lagre denne information, og bruge den til at stive dit eget selvbillede af, hvis du komme i en situation tilsvarende min en dag. Det håber jeg i øvrigt ikke for dig.

Da jeg for en uge siden troppede op på Jobcenteret for at meddele dem min ledighed, blev jeg modtaget vældig pænt. Der var ikke noget at brokke sig over på den konto. En af de øvelser, som man som ledig skal gennemgå, i hvert fald i min kommune, er at deltage i et straks-igang-kursus. Det skal i sagens natur iværksættes nærmest øjeblikkeligt, og jeg skulle da også stille den følgende mandag på Aktuel Undervisning APs i Slagelse, for at påbegynde et 4 ugers kursus. Målet er naturligvis at få mig ud af ledigheden, et mål som Jobcenteret og jeg i høj grad deler. Et delmål, betroede damen på Jobcenteret mig, er at undersøge, om jeg er i stand til at møde og deltage i aktiviteterne i tilfredsstillende udstrækning. En viden, som man jo måske kunne have erhvervet sig ved at ringe til løn- og personaleafdelingen i kommunen, som i flere år har haft mig på stald, men det ville næsten være lidt for let.

Jeg startede på kurset i går, og kunne hurtigt konstaterer at vi ikke alle 15 havde helt samme forudsætninger. Faktisk er jeg den eneste, som skal straks igang. De fleste andre har været ledige i op imod 30 uger, og har selvfølgelig en helt anden indfaldsvinkel til ledigheden og de medfølgende initiativer fra myndighedernes side, end jeg. Der er så mange undtagelser for mig i forhold til de andre deltagere, at jeg har droppet at huske på dem, og i stedet sætter min lid til de personlige samtaler, som er et vigtigt element på kurset. Det er i det hele taget temmelig frustrerende at være på det kursus. Den første dag gik i grove træk med at afstemme forventninger og lærer hinanden lidt at kende. Det er naturligvis fint at spørge deltagerne om deres forventninger, men hvis der ikke fra kursusudbyderens side er planlagt et indhold, er det godt nok svært at vide hvad man skal forvente. Da vi i fællesskab havde famlet os frem til en sky af forventninger, og den søde underviser bekendtgjorde at nu kunne hun bedre sammensætte et kursus til os, måtte jeg altså bryde ind i den kreative proces. Det er da ikke rimeligt at planlægge et kursus ud fra hvad deltagerne på stående fod har fantasi til at forestille sig. Der må da sidde nogle mennesker med et kvalificeret overblik, som har et mål med kurset og har sammensat et program, som vil berige deltagerne ud over deres egen forestillingsevne. Var det ikke ideen at vi skulle bringes videre fra det hvor vi nu hver især er strandet, eller er jeg helt forkert på den? Jeg forventer altså lidt mere. Resultatet af mit nødråb udeblev da heller ikke længe, for her til morgen blev der uddelt et program over kurset. Foreløbig er der fyldt indhold ind i 3 af 4 dage i denne uge. Resten af felterne står åbne endnu. Hmmm... Jeg er sikker på at dette kursus vil komme til at fylde på bloggen i den kommende tid. Spændende, som Niels Hausgaard ville have sagt!

Blogdogme

2011-10-23T13:02:00.000+02:00

Jeg har efterhånden læst med på rigtig mange blogs, og set rigtig mange bud på design og opsætning. Nogle blogs er enkle og lette at læse, medens andre er fyldt med alt muligt krims-krams og det kan være svært at finde det, som man egentlig gerne vil læse. Ud fra egne erfaringer og observationer har jeg nu formuleret et blogdogme, efter hvilket jeg vil forsøge at indrette mine blogs.

Det er ikke et forsøg på at fortælle dig, eller andre, hvordan du skal blogge, men kun tænkt som et eksempel på nogle regler inden for hvilke en blog kan skrives på en læsevenlig måde. Selve indholdet er helt op til den enkelte, og derfor slet ikke nævnt i mit dogme. Jeg skriver selv flere blogs, og dogmet er indrettet, så det dækker dem alle.

Du er meget velkommen til at spæde til med dine ideer og tanker. Jeg tror at der er meget at hente i dialogen. Vi vil jo alle sammen gerne have læsere på vores blog, så hvorfor ikke lytte til hinandens feedback.

Du kan også fortælle hvad du bestemt ikke bryder dig om. Hvad skal der til for at du springer en blog over og slet ikke læser med? Jeg dropper for eksempel gerne blogs med hvid skrift på sort eller med en meget kreativ skrifttype.

Efterår på Frølunde Fed

2011-10-17T00:31:00.001+02:00

Esther og Godwin på Frølunde Fed

Det er ikke så tit vi gør det, og det er i virkeligheden en skam, for der er virkelig skønt ved vandet. Søndagens fantastiske vejr blev nydt hos Bulder og Ruth på Frølunde Fed. Ungerne nød en tur på stranden, og jeg nød synet.

Godwin fandt en død sæl i tanget, og Esther kæmpede med at bevæge sig i flyverdragt og støvler i det bløde sand. Vi har med andre ord genereret endnu et hold dejligt barndomsminde. Dem samler vi på.

Published with Blogger-droid v1.7.4

Løftebrud og mængdelære

2011-10-16T08:57:00.002+02:00

http://www.matema10k.dk/index.php?id=768

Nu har jeg igen lagt øre til en journalist, som forsøger at fastholde en politiker på de løfter, som hans parti afgav i valgkampen. Den i øvrigt meget sympatisk udseende unge mand forklarede venligt journalisten at partiet ikke er løbet fra sine løfter, men i stedet har indgået nødvendige kompromisser i regeringssamarbejdet. Det er han bestemt ikke den første politiker, som har sagt efter valget. Faktisk er det meget trættende at lægge øre til journalister, politikere, interesseorganisationer og almindelige mennesker, som siger det samme.

Jeg er helt med på at man skal holde hvad man lover, og det er jeg helt sikker på at de fleste politikere også mener. Dog bliver man nød til at betragte tingen i deres rette sammenhæng. Når en politiker for eksempel i en valgkamp siger:" Vi vil afskaffe topskatten!", så skal det nok forstås ud fra en præmis om at det vil de gøre, hvis de fik ubegrænset magt over hele nationen. Det gør de heldigvis ikke, og uanset hvilken blok man hepper på, så har vi alle nok god grund til at glæde os over netop dette. Hvad politikeren i virkeligheden mener er nok at hvis de får magt til det, så vil de afskaffe topskatten. Eller de vil arbejde på at afskaffe topskatten. Det kan altså ikke med rimelighed kaldes løftebrud, hvis de ikke får held til projektet, så længe de har arbejdet på det med det udgangspunkt, som de fremlagde under valgkampen.

Og nu til mængdelære, som er en disciplin i matematikundervisningen, som jeg personligt ikke fandt særlig anvendelig, da jeg gik i skole. Nu ser jeg pludselig fidusen. Hvis vi betrageter partierne valgløfter som elementer i hver sin mængde, og lægger mængderne sammen i et regeringsgrundlag, så kan vi altså ikke forvente at regeringen vil gennemføre foreningsmængden af løfterne. I virkeligheden kan vi kun forvente at de gennemføre fællesmængden, som jo tydeligvis er betragtelig mindre. Det er urimeligt at gå til snart det ene snart det andet parti, og påpege at de ikke har gennemført dette eller hint, hvis det ikke befinder sig i fællesmængden af valgløfter, også kaldet regeringsgrundlaget. Alt hvad der ligger uden for fællesmængden er indsatsområder, som partierne kan forsøge at overtale andre til at være med på. Det kan da ikke være så svært at forstå!

Slut med løftebruds-retorik. Kom ind på banen med mængdelære. Vi vil hellere høre om alt det, som skal ske, frem for alt det, som stadig ikke er flyttet ind i fællesmængden, og således blevet ophøjet til politisk realitet.

Efterårsferiekataloget

2011-10-14T14:29:00.002+02:00

Så er Godwin igen i Kvicklys katalog. Denne gang kan det være lidt svært at genkende ham, for de har valgt et foto, hvor han kigger ned.

Han er ikke selv helt tilfreds, men det er nok fordi han så alle billederne på dagen, og der var faktisk rigtig mange gode, hvor han fik lov til at at smile og se op. Ganske ofte bliver han bedt om at se cool ud, og det er der ikke mange smil i.

Jeg synes at det er utroligt at han er blevet så lang. Han er efterhånden ret høj, og har da også overhalet de første (mindste) af mine voksne venner. Snart bliver det min tur, men der er nok alligevel et par år til endnu.

Sønnen på Christiansborg

2011-09-28T06:40:00.001+02:00

Godwin på Christiansborg

Ind imellem bliver Godwin tilbudt et job on location. Det er altid lidt sjovere end en almindelig optagelse i studiet. Denne gang var Christiansborg kulisse, og vi drog mod hovedstadens absolutte centrum. Vejret var fantastisk og ungerne i topform, så det blev en rigtig hyggelig oplevelse. Jeg kastede mig også ud i fotografens arbejde, dog bare bevæbnet med min telefon og med en næsten helt professionel model. De "rigtige" billeder var med 3 unger stillet flot op inde i porten, men jeg måtte altså lige have en billede med hjem af drengen på borgen. Her har han tage opstilling på en mur, og beskeden til mor er: "Husk lige hvilken uge dette tøj komme i Kvickly, for jeg skal altså have sådan nogle bukser!" Jeg går stadig og huske på en uge fra den sidste optagelse, og glæder mig over at der kommer tøj i butikkerne, som passe til min noget smalle unge, og som han er interesseret i at købe. Vi skal rigtig på vinterindkøb i Kvickly.

Vi lagde i øvrigt turen om ad Nationalmuseet for at låne de sanitære installationer inden turen igen gik mod Hjertet af Sjælland Sorø (et slogan fra min barndom, som ikke helt vil slippe min bevidsthed). Der kunne Godwin alene ud fra toiletternes beskaffenhed konkluderer at det var et nederen sted. Hmmm... mon ikke jeg en dag skulle tvinge ham til en ordentlig tur rundt i fædrelandets historie?

Published with Blogger-droid v1.6.9

Nyt familiemedlem

2011-09-14T17:50:00.000+02:00

Esther møder fugl

Da jeg var barn havde jeg fugle; for det meste undulater, men også flere forskellige parakitter. På det seneste har jeg har lyst til at få en fugl igen. Jeg kan ikke lige forklare hvorfor, og jeg er helt med på at det kan vise sig at blive meget besværligt. Alligevel har jeg idag hjemført en fin lille blå undulat. Den bor i sit bur oven på pengeskabet, hvorfra den har udsyn over hele stuen og kan sidde i fred for pilfingre og legetøj.

Endnu har den ikke noget navn, og den sidder mest helt stille og ser på sin nye verden. For et øjeblik siden kom dem med et par forsigte pip, og Esther så sig meget overrasket om. Hun har vist den en del interesse, men bliver hurtigt træt af at se på det tavse lille kræ. Med tiden bliver den sikkert mere livlig, og måske bliver Esther mere interesseret når dyret komme ud af buret. Godwins var nærmest underimponeret. Han kom hjem fra skole med en kammerat, som ventede uden for. Da han så buret sagde han til Mathias:"Kom lige med ind! Det kommer til at tage lidt tid. Min mor har købt en fugl." Det viste sig at det samme er sket hjemme hos Mathias, så nu kan de i fællesskab synes at fuglehold og voksne er forrykte. Mon ikke han med tiden synes at det er meget sjovt med en flyver? Det er jo ikke helt det samme som den hund, som han så brændende ønsker sig. Beklager!

Fugl

Jeg er i svære overvejelser om dyrets navn. Jeg ved jo ikke om der er brug for et drenge- eller pigenavn, så jeg tænkte at Curie var en godt bud. Så kan vi med tiden tage stilling til om det skal være Pierre eller Marie. Jeg ved det altså ikke helt. Har du et genialt eller hittepåsomt navneforslag, så læg endelig en kommentar. Jeg er meget åben over for forslag. Måske kan det senere give anledning til en afstemning.

Aftenskolelærer

2011-09-08T11:59:00.000+02:00

Forleden blev jeg ringet op medens jeg stod uden for ALDI. Telefonsamtalen handlede om et lille job som aftenskolelærer. Nu er jeg sørme blevet ansat som aftenskolelærer inden for faget IT. Jeg skal tilbyde 2 forskellige hold og ialt 4 kurser. Det er en helt ny udfordring og jeg synes at det lyder rigtig spændende.

Jeg har nu formuleret titler og kursusbeskrivelser, og kan nu bare vente på at de bliver annonceret. Det er lidt spændende om der bliver deltagere nok til at holdene oprettes. Det er jo fint at man selv i høj grad kan formulerer indholdet, men det duer kun, hvis man rammer et faktisk behov i målgruppen.

Aftenskolelærer; endnu et punkt på mit CV. Jeg leder stadig efter et dag-job, og har flere spændende ting i kikkerten. Desværre er vi rigtig mange om budet, men før eller siden hitter jeg nok noget.

Bare en tanke...

2011-09-04T13:19:00.001+02:00

Tænk hvis en mariehøne købte sit eget gør-det-selv-net i TV-shoppen... Det kommer vist ud af en krøllet hjerne med en skarp pen.

Tegningen er lånt her, en side som bestemt er et besøg værd.

Er det mon noget for mig?

2011-09-03T08:52:00.000+02:00

De fleste, som kender mig godt, ved at jeg for tiden leder efter nyt job. Jeg søger højt og lavt og har tilmeldt mig alverdens services, som dagligt bombarderer mig med information om nye ledige stillinger. Her til morgen havde StepStones Jobagent denne liste over jobs, som skønnes at passe til min profil. Denne gang tilbød den et job, som jeg ikke helt kunne undgå at bemærke med en særlig interesse. Danmark søger Statsminister figurerede som nummer to på min liste, lige efter Pædagoger til Børnehuset Strand! Jeg ved næsten ikke hvilken af disse jobs jeg nødigst ville have, men lad mig bare sige at Statsminister ligger godt placeret i feltet.

Jeg måtte naturligvis lige slå jobbet op, og der fandt jeg denne meget flotte annonce, som man kan søge på med et enkelt klik. Det undlod jeg dog at gøre. Jeg holder trods alt ret meget af mit lille land. Dog ville det sikkert tilfredsstille jobcenterets evige hønsen med mig; "Ja, jeg har søgt relevant beskæftigelse i denne uge, og føler mig derfor stadig berettiget til at være registreret som en artig ledig!". Her bør jeg måske gøre opmærksom på at jeg faktisk endnu ikke er ledig, og derfor rent teknisk er i beskæftigelse, omend opsagt. Alligevel skal jeg næsten dagligt klikke på en lille knap på en fin hjemme side, for at undgå at den offentlige kasse drænes for en net sum, anvendt til at sende mig en påmindelse med statsautoriseret, rødfrakket postomdeler. Der gik alligevel grænsen for digitaliseringen! "Når hun ikke har trykket på knappen dybt inde på vores hjemmeside, har hun sikkert slet ikke anvendt sin datamat, og vi kan derfor ikke forvente at træffe hende på almindelig mail (til 0 kroner i porto) eller på SMS (til moderat takst afhængig af abonnement). Nej så må vi gribe til grovere metoder: BREV!" Tænk lige over det - hvis jeg ikke gider at logge ind og klikke på den lille knap, tror du så at jeg er typen, som samvittighedsfuld tømmer min uden for boligen opsatte postkasse? Hmmm... Det er virkelig spændende at stifte bekendtskab med denne del af vores (kontrol)samfund. Måske skulle jeg alligevel søge det job...

For god ordens skyld må jeg hellere lige nævne at det drejer sig om en happening og en form for konkurrence. Læs gerne med. Det er bestemt ulejligheden værd.

Garnrester og bedstemortern

2011-08-20T12:11:00.003+02:00

Jeg ved godt at det er retro-trendy at hækle og strikke. Alligevel gør jeg det. Jeg forsøger for tiden at få orden på mit liv, et projekt langt ud over dette indlægs rækkevidde. En af de ting, som jeg nyder, er at bruge ting op. I årevis har jeg købt lidt ekstra af alt muligt fra strikkegarn til gavepapir, fra dåsemakrel til løse ris, og fra vaskepulver til hårbalsam. Nu er det nok, ja faktisk mere end nok. Det er for meget, og jeg er begyndt på at opbruge lageret. Jeg nyder at tømme en pose spagetti i sikker forvisning om at der er flere på hylden i NETTO. Jeg glæder mig over at pakke en gave ind i en rest gavepapir fra sidste årtusind, og nu hygger jeg mig altså med at hækle alt mit strømpegarn op til et tæppe i bedstemortern. Det skal blive godt for både pladsmanglen i huset og for det mentale lager, som i samme omgang får en tiltrængt overhaling.

Projektet forudsatte at jeg først lærte at hækle bedstemortern. Til den slags projekter er internettet utrolig godt. Man kan forsøge sig på youtube, men jeg ved ikke lige hvad "bedstemortern" hedder på engelsk, så jeg benyttede mig af DROPS fortrinlige side, og nu hækler jeg tern på fuld kraft. Det føles faktisk godt, og går overraskende let. Måske fordi jeg benytter den meget eksklusive hæklenål, som damerne i min lokale garn-biks overtalte mig til at købe. Det er den, som alle de virkelig entusiastiske hækledamer bruger!" forvissede de mig. Dem vil jeg jo nødig stå tilbage for, så nu har jeg den helt rigtige nål til alle mine rester. De er sikkert fuldstændig ligeglade.

Trænger du også til at få ryddet op, kan du jo hækle sammen med mig. Jeg ville normalt foreslå at du sender mig de rester, som du ikke selv har brug for, men det ville jo unægteligt konflikte med formålet med mit projekt, så det gør jeg ikke i første omgang. Måske vender jeg tilbage, hvis mine rester ikke rækker til et nogenlunde hæderligt slumretæppe.

Published with Blogger-droid v1.6.9

Esther på cykel

2011-08-08T10:13:00.002+02:00

I går holdt vi fødselasdag for Esther. Det var super hyggeligt. Tak til alle jer, som var med til at gøre det til en rigtig fin dag.

Her til morgen ville Esther cykle til vuggestue på sin nye løbecykel. Det lykkedes måske ikke helt, men hun gjorde et ihærdigt forsøg, og med tiden skal hun nok blive skarp til det.

Published with Blogger-droid v1.6.9

Esther fylder 2 år

2011-08-05T13:14:00.003+02:00

I dag fejrer vi Esthers 2-års fødselsdag. Der er ikke noget så hyggeligt som gaver fra morgenstunden. Esther pakkede den første ud inden havregrynene. Dukken faldt i god jord, og har nu sin første dag i vuggestuen.

Tillykke, skønne unge!

Published with Blogger-droid v1.6.9

Camping i solskin

2011-07-26T13:30:00.002+02:00

Nu er solen fremme og skydækket er hullet. Vores vasketøj er tørt efter 3 dage på tørresnoren. Esther kan lege uden gummistøvler på og Godwin triller op og ned af bakken sammen med de andre rødder fra Teenz. Det er sådan Sommerkonferencevejr bør være.

Jeg nyder at have folk omkring mig, og glæder mig over alle de samtaler, som opstår alle mulige og umulige steder; i køen ved opvaskebordet, i lyset fra en solcellelampe eller i cafeen efter aftenmøde. Det er godt at være her, og vi hygger os alle 3.

Published with Blogger-droid v1.6.9

Compact traveling

2011-07-23T18:19:00.002+02:00

Det er fantastisk så meget man kan stoppe ind i en punto! Man forundres til stadighed over hvor meget den lille bil kan rumme. I dag har vi rejst igennem fædrerlandet som snaglen med hus på ryggen. Telt, campingudstyr, høj stol, klapvogn osv. fyldte hele bilen, og jeg mener virkelig hele bilen. Godwin måtte sætte sig ind før de sidste tasker med tøj blev stuvet ind oven på ham. Han endte med at sidde helt dækket af bagage med kun et lille hul til hovedet. Jeg var helt bekymret over om han mon kunne få vejret. Esther sad med et ben på hver side af teltet, og jeg havde nok den bedste plads, selv om benpladsen i dagens anledning var begrænset en smule.

Ved Odense måtte vi holde pause. Godwin havde ond af sin meget fastlåste siddestilling. Resten af turen havde jeg svært ved at høre hvad han sagde, for hovedpuderne isolerede for lyden imellem for- og bagsædet. Frem kom vi, og det i næsten tørvejr.

Nu er teltet sat op med pløkker i alle stropper. Det blæser godt og regnen er vendt tilbage. Vi har været i byen, for bilen kunne ikke rumme bleer og forplejning i første omgang. Det er godt at være på camping, siger jeg til mig selv. Mest for at få det til at blive til virkelighed. Vi håber på bedre vejr, og der skal ikke ret meget til for at forbedre på sagen.

Published with Blogger-droid v1.6.9

Få det bedste ud af vejret

2011-07-22T17:32:00.001+02:00

Det kræver bare et enkelt kig ud af vinduet eller en simpel vejrudsigt i fjerneren at regne ud at det bliver en våd fornøjelse, når vi imorgen skal ligge i telt.

I skrivende stund forøge vi alle 3 at genvinde almindelig kropstemperatur. Vi har være i haven for at hente et telt, og det var en temmelig våd fornøjelse. Esther toppede hele sceancen ved at snuble i sin gummistøvler og lande på halen i en vandpyt lige uden for bilen. Nu er hun tør og i sin seng. Godwin tørrer i selskab med sin PSP. Selv forsøger jeg at bevare modet ved at skriver mig ud af krisen; endda med udsigt til alt vores udstyr, som ligger på gulvet i stuen. Vi forventer at stuve det i bilen i aften, men det kræver altså mindst 20 minutters opholdsvejr. Belært af dagen erfaring kommer der lige en ekstra trøje og flere sokker i bagagen.

Vejrudsigten varsler både regn og vind imorgen, så det skal nok blive spændende at etablerer vores lejr i det grønne. Måske kan jeg efterfølgende få en lille forretning ud af at sælge disse skønne mærker.

Sylt For En Sag

2011-07-18T14:04:00.002+02:00

Det er en stor fornøjelse at kunne præsenterer mit seneste initiativ Sylt For En Sag.

Sylt For En Sag går i alt sin enkelthed ud på at man udnytter sine evner og ressourcer til at hjælpe børn i Afrika. Alle kan være med til mindst et af de 4 trin: Plant - Pluk - Sylt - Sælg. Man kan finde og arbejde sammen med andre, eller man kan gøre det hele selv. Alle muligheder står åbne, og det er ikke spor svært at komme igang.

Du kan læse meget mere på Sylt For En Sag og du kan finde andre deltagere og måske udveksle opskrifter eller bær i vores Facebook-gruppe.

Jeg håber at rigtig mange vil være med. Sig det gerne videre!

Flere barndomsminder

2011-07-16T20:38:00.002+02:00

Godwins debut på stylter.

Esther med måsen i vandskorpen.

Dagens udflugt gik til Gerlev Legepark. Turen dertil skulle have taget cirka 20 minutter, men til min store frustration kørte vi næsten direkte ned i en kø på motorvejen. Hele turen til Gerlev kom til at tage 5 kvarter. Den helt urimelige kø var resultatet af, at et vejarbejde tvang al vest-gående ferietrafik ind i et enkelt spor. Det har min lille grønne fiat altså ikke tålmodighed til, og den var flere gange ved at koge over. Nu overvejer vi hvordan vi skal undgå en lignende situation på lørdag, hvor vi igen skal den vej.

Vi var de første i Gerlev Legepark, og også de eneste til over middag. Derefter kom en anden familie, og det var så det. Ikke den store forretning, skulle man synes. Parken byder på et imponerende udvalg af lege, som man bare kan kaste sig over. Godwin fandt hurtigt et stativ med stylter, og til min (og drengens) store overraskelse, kan jeg faktisk gå på stylter. Det er åbentbart ikke noget, som man glemmer igen. Godwin lærte sig det hurtigt, og blev lidt grebet af det. Vi brugte også en masse tid i sandkassen, som er udstyret med egen å. Hurtigt kom legen til at handle om at bygge en dæmning. Det var en rigtig god udfordring, og slet ikke så let, som man umiddelbart skulle forvente.

Der var tusind andre lege, som vi slet ikke nåede til. Vi må tilbage en anden dag, og gerne sammen med en masse andre, for det er altså sjovest, når der er nogle at lege med.

Published with Blogger-droid v1.6.9

Kalvehave Labyrintpark

2011-07-12T16:33:00.002+02:00

Godwin og Esther i centrum af den store labyrint.

Godwin ved flagstangen i den store labyrint.

I jagten på gode barndomsminder har jeg i dag haft begge mine unger med i Kalvehave Labyrintpark. Det er en stadig udfordring at finde på atraktioner, som har appel til både en teenager og en tumling, men det kunne Labyrintparken klare.

Vi var der tidligt, og Godwin kastede sig straks over et kæmpe skakspil. Derefter stod den på alle mulige labyrinter. For dem som læser med på min haveblog, kommer det næppe som en overraskelse, at jeg er ret betaget af labyrinter, og jeg må da også indrømme, at jeg er kommet hjem med en hel håndfuld ideer, som måske kan realiseres i den ene eller anden have på et senere tidspunkt.

Det lykkedes for os at finde alle bogstaverne, centrum og udgangen i den store sekskantede efeu-labyrint; Ret godt gået, når jeg selv skal sige det. Vi var mere end en gang ved at miste Esther, som ikke synes at genere sig ved at kravle under hegnene. Hun var dog ikke den eneste med hang til snyderi, men klapvognen krævede at vi tog den autoriserede vej, og det var en rigitg fin udfordring. Nu har vi diplom på at vi er Labyrintmestre. Det er altid godt at have papirerne i orden.

Hvis du leder efter en god ferieaktivitet, som henvender sig til alle aldre og til hovedet såvel som fødderne, så kan jeg på det varmeste anbefale Kalvehave Labyrintpark.

Published with Blogger-droid v1.6.9

Ikke længere uuddannet

2011-06-30T14:18:00.002+02:00

Jeg har netop fået brev fra Univercity Collage Holbæk (eller hvad seminariet i Holbæk nu kalder sig for tiden). De har i al deres visdom besluttet sig for at tildele mig merit for hele 2 linjefag på læreruddannelsen. Således er jeg nu officielt uddannet lærer i fagene fysik/kemi og biologi. Jeg siger tak og bukker. Det føles godt ikke at være uuddannet længere.

I formiddag var jeg på jobcenter, for at hitte ud af hvilke muligheder jeg har for uddannelse. Nu kan jeg strege nogle af mine 'hvisser' ud. Tilbage står dog stadig et par stykker, men jeg kan mærke at jeg får helt blod på tanden efter dagens glædelige besked.

PS. ja, jeg ved godt at man ikke kan læse brevet på billedet.

Published with Blogger-droid v1.6.9

Og så lige en gang til

2011-06-28T19:41:00.001+02:00

4 uger i træk er da meget godt, men nu går der nok lang tid før Godwin og Esther igen optræder i reklamerne. Jeg tror ikke at der er flere job i trykken. Måske bringer sommeren noget spændende, og nu har vi jo tid til at kører til det i ferien.

Verdens kedeligste blog

2011-06-21T09:12:00.001+02:00

I den senere tid har jeg bestræbt mig på ikke at skrive en masse brok på min blog. Normalt er det ikke noget problem, for der findes så meget andet at skrive om. Alligevel volder mig mig lidt problemer, for jeg har nu en masse opsparet brok, som trænger sig på, og ikke så meget andet at gå op i.

Min krisepsykolog siger at jeg sidder i en snekugle, og har svært ved at se helt klart fordi en eller anden har rystet på min verden og sat en snestorm igang. Måske har hun ret, for mit perspektiv har ændret sig på det seneste, og det er lidt svært at holde fokus.

For at spare verden for mine frustrationer, og mig selv for at svælge i dem på skrift, har jeg afholdt mig fra at skrive noget som helst af egentlig værdi eller substans i lang tid. Det har en enkelt kvik blogger sikkert allerede noteret sig. Ikke fordi min blog plejer at bugne af tænksomme betragtninger om verden, men alligevel.

Nu har jeg dog sparet lidt indestængt energi op, og vil lade det gå ud over de ganske få læsere, som endnu ikke helt har droppet af følge med her. Måske kan det lokke en enkelt tilbage i folden, og hvis det viser sig at gøre godt for min mentale helse, kan det blive et tilbagevendende fænomen; brok!

Når man ikke har så meget andet at tage sig til end at lytte til andres ytringer om dette eller hint, og man kombinerer det med en stor kærlighed til sproget, kan det ske at man falder over nogle særlige områder, som tilsyneladende har været forsømt i skolesystemet i længere tid. Her taler jeg ikke om den klassiske mangel på sammenhæng i ordsprog og faste udtryk. Det har tidligere været en passion for mig, men jeg forsøger at lade det være, for Godwin minder mig til stadighed om at folk i TV ikke kan høre mine belærende bemærkninger til deres ytringer. Nej, for tiden handler det helt enkelt om brugen af overflødige ord, især i nyhedsudsendelser. Lad mig komme med et par eksempler: "Dronningen hun er på officielt besøg i ..." eller "meningsmålingerne de viser at...". Ja, nu sidder du nok og tænker at det er banalt, men når man først får øre for lidt for mange hun og de, kan man næsten ikke undgå at blive irriteret. Prøv engang at lytte efter, når du næste gang holder dig opdateret med universets tilstand på TV, men pas på, for det kan godt være vanedannende. Hvis det ikke er nok sproglig udfordring, så kan man altid kaste sig over vokalerne. Der er enkelte værter, som døjer voldsomt med det. De taler ofte om framtiden, kraft-behandling eller bombe-springninger. Eller de har problemer med at kende forskel på at ligge og lægge.

Jeg kan godt selv høre det; jeg er en sprog-brokke-blogger. Måske er jeg den eneste i landet, som bemærker disse uregelmæssigheder. Måske er jeg den eneste i landet, som synes at det har betydning. Måske er jeg den eneste i landet, som stadig gidet at gøre opmærksom på det. Lige gyldig hvad, så er det sprogbrok med brok på i forsøget på at holde en vis standard i det danske sprog. Når det er sagt, vil jeg gerne tilføje at mit eget sprog bestemt ikke er uden fejl og mangler. Jeg luger dagligt i det, og forventer at have behov for det resten af mine dage.

At brokke sig over sproget er vist bare en lynafleder for alt det andet, som jeg har lyst til at brokke mig over. Jeg sidder lige nu og overvejer om jeg skal oprette en helt ny, og muligvis anonym blog, hvor jeg kan brokke mig til alle og ingen over alt og intet; en slags sikkerhedsventil på min mentale trykkoger. Lad dette indlæg være en prøveballon på en sådan blog. Hvis de virker, var det måske værd at overveje. Det er under alle omstændigheder billigere end psykologtimer.

Med tiden bliver det nok kedeligt,

2011-06-19T19:55:00.000+02:00

men jeg er ikke helt nået der til endnu! Det er stadig rigtig sjovt at se sine unger i ugens tilbudsaviser, så her får du lige denne uges uddrag af Kvicklys katalog; nu med både Esther og Godwin.

- eller et tilbud du bare må ha'

2011-06-11T18:16:00.001+02:00

For den opmærksomme læser af Kvicklys katalog kommer dette ikke som en overraskelse. For jer andre er dette bare en servicemeddelelse. Godwin er igen at finde i kataloget, denne gang i undertøj.

Nye sko til Hannah og Ruth

2011-06-09T07:52:00.001+02:00

Da vi var i Ghana tidligere på året, spurgte jeg Francis på Father´s Home hvad de ønskede sig. Han nævnte sko, gode brugte sko fra Europa. Det er svært at købe ordentlige sko i Ghana, og selv de nye sko er af en ringere kvalitet end vores gode brugte. Derfor satte jeg mig for at forsøge at hjælpe med at skaffe sko.

Kort tid efter at vi kom hjem, spurgt en pædagog i Esthers vuggestue om ikke der var noget, som de kunne gøre, for at give en hånd med arbejdet i Ghana. Med det samme kunne jeg svare at der var behov for sko. Sammen satte vi en lille indsamling igang. Jeg var lidt tøvende, for det er jo ikke nok at samle sko ind, de skal også transporteres til Afrika. Selv har jeg ingen aktuelle planer om at rejse, det er næsten umuligt at sende sådanne sager, og der er længe til næste bestyrelsesmøde, hvor vi sender repræsentanter ud. Problemet viste sig dog også at have en løsning, for Tanja, som jeg mødte i Ghana, fortalte at hun har planer om endnu en rejse ganske snart. Så skulle transporten være i hus.

Jeg hentede den første kasse sko i vuggestuen igår. Der er flere sko på lager, og børnehaven samler også ind. Dem får jeg i dag. På vej hjem gik jeg i den lokale genbrugsbutik, og spurgte om de eventuelt havde en kuffert på lager. De havde netop sorteret en kuffert fra fordi den var lidt rusten i beslagene i bunden. Den fik jeg med gratis, og da de hørte om formålet, fyldte de også et par sko i den. Fantastisk.

Om lidt vil jeg tage fat på at sorterer og pakke sko. Imedens vil jeg tænke lidt mere over det der med at gå i forud beredte gerninger. Jeg ville virkelig ønske at det blev en hverdags-erfaring.

Godwin i Kvickly-kataloget

2011-06-05T23:26:00.000+02:00

Se hvor fin han ser ud!

Man kan jo ikke andet end være stolt. Du kan se ham i denne uges katalog.

+1

2011-06-02T10:25:00.001+02:00

Har du også pludselig fået en ny knap på din blog? Jeg opdagede +1-knappen idag, og måtte naturligvis lige undersøge sagen. Det drejer sig om en ny type deling. Du kan læse meget mere her.

Mangler du lidt inspiration til hækleriet?

2011-05-26T12:58:00.000+02:00

Ok, jeg kan godt se at der er ved at gå håndarbejde i blokken, men jeg bliver lige nød til at dele denne idé med dig alligevel.

Forleden var jeg på nettet for at finde noget helt andet og faldt over disse skønne hæklerier.

Billederne stammer fra En meget spændende hjemmeside, som kombinerer matematik og hæklerier. Siden er bestemt et besøg værd. Her kan man se billeder af et hæklet koralrev. Det er virkelig imponerende.

Jeg måtte selvfølgelig selv afprøve metoden, og det er virkelig enkelt at lave nogle helt fantastisk former. Jeg hækler på livet løs, dog tror jeg ikke at jeg nogensinde får lavet noget som det jeg fandt på en anden hjemmesider.

Her er virkelig en, som er gået amok med at hækle hyperbolske figurer. Besøg siden og ser hvilke vilde sager man kan hækle. Jeg tror at jeg vil nøjes med at hækle en hyggeting til Esther. Jeg skal nok sætte et billede ind, når jeg bliver færdig.

Jeg er ikke helt sikker på hvorfor...

2011-05-24T18:10:00.001+02:00

... men disse strikkerier kan jeg altså slet ikke stå for. Der er flere hvor de kommer fra, så du får lige et link til aj-am, som selvfølgelig skal have æren for disse mesterværker.

Gad vide om ikke jeg har granrester nok til at strikke en fin trøje til Fiatten, hvis det skulle være.

Ved nærmere efterforskning på nettet fandt jeg et link om strikkegrafitti i Odense, hvor disse fantastiske billeder vist er fra. Man kan også læse mere på Facebook, selvfølgelig.

Så god som ny, næsten...

2011-05-19T21:15:00.000+02:00

3 dage unde PC er nok lige i overkanten for mig. Det er utroligt så hurtigt man kommer bagud med alt muligt, når computeren er på værksted.

I denne omgang har min været på besøg hos min bror, som har givet den en ordentlig overhaling. Nu er den både hurtigere og mere driftstabil. Jeg er virkelig taknemmelig for at Asger tager sig kærligt af den fra tid til anden.

Nu knokler jeg med at indhente det forsømte. Der skal skrives breve til kolonihavens medlemmer, laves dagsordner, skrives ansøgninger og søges på nettet på alt muligt fra krak til grønkål.

Heldigvis har jeg haft adgang til nettet på min telefon i mellemtiden. Det er dog ikke helt det samme med en skærm på 4x5 cm.

Mobilporto

2011-05-04T12:52:00.000+02:00

Jeg har netop opdaget noget utrolig fikst, nemlig mobilporto. Det er bare at sende en sms til 1900, så modtager man en kode, og så er det frimærke i hus. Det er da smart.

Det er lige sådan noget, som passer mig. Jeg ligger altid inde med frimærker, som ikke passer til den aktuelle takst. På denne her måde kan jeg til enhver tid købe mig et frimærke, som passer.

Mere om bedsteforældrer

2011-05-03T18:48:00.006+02:00

Det er godt med bedster, og især er det skønt, når de kan dække nogle af vores blinde vinkler. Idag kom Bulder for at lappe cykel sammen med Godwin. Drengen viste nu ikke den store interesse for foretagenet, men nu ruller cyklen igen med luft i ringene og olie i lejerne.

Bulder har i sin til lært mig kunsten at vedligeholde en cykel, men jeg må være ærlig og sige, at jeg ikke har slidt meget på den lærdom. I stedet udnyttede jeg anledningen til at skubbe på bedste-relationen og lod Bulder og Godwin hygge sig med lapperiet. Drengen er i den grad underforsynet med bedsteforældre. Han har et sæt i Afrika og en enkelt med fuldtidsjob og en travl kalender. Derfor er det skønt med Bulder, som har lidt bedre tid og evner inden for alle mulige områder.

Tak Bulder fordi du kom forbi. Jeg håber at cyklen kan gå igennem kontrollen i skolen imorgen.

Published with Blogger-droid v1.6.8

Momse på plejehjem

2011-04-20T13:02:00.003+02:00

Lille Esther og Olde-Esther

Min mormor er kommet på plejehjem. Hun har fået en fin lille stue på et flot og moderne plejehjem lige der, hvor hun helst ville hen. Som sådan er alt jo godt. Alligevel er det helt forkert. Min momse er jo sådan en, som arrangerer sjove udflugter i sommerferien, som tager med til forældredag på efterskolen, som står på post på natløbet. Hun er ikke sådan en, som sidder og mimre på et plejehjem. Altså ikke min barndoms momse. Min nuværende momse har brug for hjælp til personlig pleje, kan ikke huske hvem der var på besøg hvornår, og skal have repeteret reglerne i fisk 10 gange i løbet af et spil. En meget underlig konflikt imellem de to personer udspiller sig i disse dage i mit hoved.

'Jeg glæder mig ikke til at blive gammel!' udbrød Godwin, da vi satte os i bilen for at køre hjem. Det gør jeg faktisk heller ikke, men det sagde jeg ikke. Istedet sagde jeg et eller andet forblommet om at momse har det rigtig godt her, hvor de passer godt på hende.

Alderdom er noget vanskeligt noget. Da jeg var barn havde momse og mor hemmeligheder sammen for mig. Nu har mor og jeg hemmeligheder for momse. Hvornår skete det lige? Og hvorfor?

Published with Blogger-droid v1.6.5

Snart påske

2011-04-16T20:43:00.003+02:00

Jeg vil bare lige minde dig om at det er idag du skal læse det første kapitel i Påsken for begyndere, hvis du vil følge med i begivenhederne, som de er beskrevet i Bibelen.

Jeg håber at du vil hygge dig med bogen og ungerne.

God påske!

Published with Blogger-droid v1.6.5

Noget at tænke lidt over

2011-04-02T07:13:00.003+02:00

Den daglige rundtur i blogland bragte mig forbi Madam Bæks blog Et haveliv med sygdom. Nederst på forsiden står hendes motto, et citat af H N Andersen:

Viljen til at ville, avler evnen til at kunne.

Kloge ord, som jeg vil tage til mig, og lade simre i mine tanker idag.

I min jagt på ophavsmanden til dette meget fine citat, kom jeg forbi CitatListen, en side, som bestemt også er et besøg værd.

Afrikansk kik-kasse

2011-03-31T06:10:00.002+02:00

Jeg er ikke så god til at få samlet et fint album med rejsebilleder, postkort mm. når jeg har været ude at rejse. Jeg er heller ikke så god til at købe souvenirs i traditionel forstand. Tanken om at have ting fra Afrika helt ude af kontext i Danmark passer mig dårligt. Jeg ender altid med at købe lidt småting af praktisk karakter i stedet. Denne gang kom jeg hjem med sæbe til tøjvask, som sjovt nok lugter virkelig grimt her, men som var helt ok i Ghana; myggespiraler, som sikkert er banlyst af danske sundhedsmyndigheder, men som forhåbenlig har en gavnlig effekt mod myg; og et jubilæumsbanner malet af Moses på Fathers Home. Ikke just sager til sættekassen!

I stedet for et fint album og en masse nips har jeg nu lavet en lille samling af krims fra vores seneste rejse til Ghana, monteret den i en kasse og sat den på reolen. Nu kan jeg glæde mig over de minder, som den sætter igang, medens alle andre må nøjes med at undre sig over hvad sagerne mon skal betyde. Hyggeligt!

Published with Blogger-droid v1.6.5

Esther på trampolinen

2011-03-28T19:09:00.001+02:00

Hun er bare ikke til at stå for.

Published with Blogger-droid v1.6.5

Fastnettelefon

2011-03-26T09:17:00.001+01:00

Dette er bare en servicemeddelelse til dem, som kunne finde på at ringe til mig.

Måske har du forsøgt at få fat på mig på fastnettelefonen uden held. Måske har du endda lagt en besked på den fine af telefonselskabet installerede svarer uden held. Måske er du blevet rigtig godt og grundig træt af mig på den konto. I alle fald beder jeg om tilgivelse.

Jeg benytter slet ikke fastnettelefonen for tiden. Den har faktisk slet ikke været sat til i vores nye hus af den simple årsag, at der kun er stik i mit og Esthers soveværelse. Kombinationen sovende tumling og ringende telefon er ikke god, så jeg forsøger mig med en mobilløsning alene. Måske kommer der hul igennem på landledningen senere, når jeg får anskaffet en trådløs telefon, som ikke ringer i soveværelset. Ind til da vil jeg bede alle om at bruge mobiltelefonen.

Jeg håber virkelig ikke at du har ringet forgæves!

PS. SMS og email er så langt at foretrække frem for telefonbeskeder. Tak.

Godwins haveglæde

2011-03-20T22:15:00.000+01:00

"Nu er der noget ved at være ude i haven!" udbrød Godwin, da han smuttede ud for at hoppe på sin nye trampolin. Det er vist en fødselsdagsgave, som duer.

Tillykke med fødselsdagen søn!

2011-03-20T09:11:00.002+01:00

Godwin fylder 13 år, og skal selvfølgelig fejres med en WOW-sang.

Take it away, boy!

Pengeskabet

2011-03-19T16:49:00.002+01:00

Da jeg var barn, stod det i min mormors kælder, omgærdet af mystik. Hvad kunne der ikke gemme sig af spændende sager i dets mørke indre? Senere erfarede jeg at det rummede momses samling af sølvbestik, til fint brug. Det var den sommer, hvor vi var inviteret til frokost hjemme, og sølvtøjet stadig var i bankboksen. Vi endte med at spise med stumperne fra pengeskabet; en sardingaffel blandt andet.

I lang tid har skabet stået på depot hos min bror. Det er ikke sådan at flytte på, så jeg har ikke kunne få det hjem før nu, hvor vi bor ved jorden. Idag kom Asger så med det på traileren. Rutineret læssede han det af, og i fælleskab fik vi det bakset på plads i min stue. Nu sidder jeg her og glæder mig over det. Senere skal mine vigtige dokumenter gemmes i det, men lige nu skal det bare betragtes.

Published with Blogger-droid v1.6.5

Yoga for people who don´t want to get out of bed

2011-03-17T15:27:00.000+01:00

Thank you

2011-03-11T18:30:00.001+01:00

I anledning af 10-års jubilæet på Father´s Home optrådte en gruppe af børnene med dans til denne sang. Af en eller anden grund satte sangen sig fast inde i mig, og jeg har lyst til at dele den med andre.

Når børnene i Ghana synger "Thank you for giving to the Lord" har det en helt anden vægt, end når andre siger det. Der er tale om en flok børn, som har fået deres liv vendt helt om, fordi andre mennesker var og er villige til at give. Ingen af os kan tage æren for deres liv, men det er skønt at vide, at mit ringe bidrag medvirker til forvandlingen, og sangen minder mig om at det bliver værdsat helt op til de Hellige Haller.

Jeg kan umuligt stoppe med at støtte op om arbejdet på FHCM, når det så tydeligt har enorm betydning, og når det i den grad mødes af taknemmelighed til Gud.

Billeder fra Ghana

2011-03-10T19:37:00.002+01:00

Som lovet kommer her en lille serie af billeder fra Ghana. God fornøjelse.

Klik på den lille taleboble, hvis du vil læse en lille beskrivelse af billederne.

Hul igennem igen

2011-03-09T17:28:00.000+01:00

Biiip - biiip! En lille lyd, som fortæller mig at jeg nu igen er i forbindelse med resten af min digitale virkelighed. Fantastisk!

Jeg har fået mobilforbindelse igen, og jeg kan næsten ikke vente med at sende beskeder til nær og fjern; Min mor skal have en melding, min mormor en opringning. Mine venner en lykønskning og andre venner en hilsen. Hvor er jeg dog blevet afhængig af den lille elektroniske pakke i min lomme.

I de forgangne par dage har jeg følt mig helt uden for. Hvad gør jeg hvis de vil ringe fra Esthers vuggestue om pludselig sygdom? Eller hvis de forsøger at få fat i mig med et modeljob til Godwin? Hvordan skal jeg få fat på viceværten, kollegaen, fodboldtræneren? Svaret er ret enkelt, for det kunne bare ikke lade sig gøre. I virkeligheden helt lige som da vi var i Ghana i sidste uge. Der var jeg villig til at accepterer begrænsningen og de besværligheder, som følger med den. Her, i min egen verden, er jeg slet ikke så fleksibel. Her kræver jeg af mig selv om min omverden at alt virker, helst hele tiden, så da min kabeludbyder havde problemer med net og TV samtidig med at min telefonforbindelse var død, følte jeg mig bogstaveligtalt helt afskåret fra virkeligheden. Heldigvis er forbindelsen til Gud helt u-elektronisk, så jeg har brugt anledningen til at tale lidt mere med ham.

Måske er det godt med lidt elektronisk afholdenhed en gang imellem.

Ingen telefonforbindelse

2011-03-08T19:11:00.000+01:00

Lige nu ønsker jeg mig tilbage til en tid, hvor man fik fat på en dame, når man løftede røret, og hvor man kunne forvente betjening med det samme, selv om udbudet af service nok ikke var helt så stort som idag.

Under vores rejse har TDC lukket min telefonforbindelse. De har de sikkert haft god grund til, for her hjemme lå nemlig en regning og ventede på vores retur. Jeg betalte naturligvis øjeblikkeligt min regning via netbank, og forventede naivt at det ville resulterer i en hurtig genåbning af forbindelsen. Der tog jeg dog gevaldigt fejl. Idag fortalte en medarbejder i kundeservice mig at det taget 7 dage før betalingen registreres hos dem. 7 DAGE!!!? Gad vide hvad de skal med al den tid.

Man kunne nå at stikke mange stik i mange huller hos telefonisterne ved de gamle telefontavler på 7 dage.

Hvis du ønsker at komme i kontakt med os, kan du forsøge dig på nettet eller på Godwins mobilnummer. Jeg glæder mig til at komme på igen.

Hjemme igen

2011-03-06T15:54:00.002+01:00

Godwin og Esther på teressen på Father's Home, Takoradi, Ghana.

Så er vi hjemme igen. Det holdt hårdt, men vi er kommet helt hjem alle sammen; også bagagen har fundet vej til Sorø. Fantastisk. Nu arbejder vi på at komme ind i den danske rutine igen. Det er især en udfordring for Esther, som virkelig har taget den Afrikanske børneopdragelse til sig. Den går i store træk ud på at alle arbejder sammen for at undgå at børn græder. Hvis det skulle ske, løfter man dem op, giver dem slik eller underholder dem. Det kan godt være lidt svært at forstå at det ikke virker på samme måde her hjemme. Det afholder dog ikke Esther fra at forsøge at skrige sig til alt. Jeg håber at det snart går over igen.

Jeg vender tilbage med flere billeder og beretninger fra Ghana. Lige nu skal jeg fordøje indtryk og se på billederne.

En lille opdatering fra Afrikas varme

2011-03-02T12:41:00.000+01:00

Jubilaeet var et stort hit mad mange gaester, gaver og larm. Her elsker man et lydanlaeg med forvraengning og hyletoner. Ungerne optraadte med dans og sang, folk holdt taler og der blev samlet penge ind. Det var virkelig festligt, og jeg glaeder mig til at vise billeder fra dagen.

I soendags vinkede vi farvel til den danske delegation bestaaende af Joergen og Lena, Ingelise og Peter og Neel. Nu er der kun ungerne og jeg tilbage. Det har sin egen charme at vaere her alene, og jeg nyder den gode kontakt til boernene og foraeldrene (staben). Det er skoent at kende til tiderne for deres favorit tv/serier, at vide hvem, som altid glemmer at tage sko paa eller at genkende dagens menu paa duften fra koekkenet paa lang afstand. Med andre ord, saa nyder vi stadig at vaere her.

Godwin har igen vaeret lidt uheldig med moedet med den lokale bakterieflora. Et lille undseeligt saar paa venstre albue udviklede sig til en byld, og da drengen begyndte at beklage sig over smerter i armhulen og ikke ville bevaege armen, besluttede jeg at det var tid til et besoeg hos laegen. Der findes en laege af norsk oprindelse i omraadet, og Francis mente at han var det bedste bud paa god behandling. Manden arbejder for militaeret, og med et par telefonopringninger lykkedes det Vincent at opklare hvor dr. Carol befinder sig om tirsdagen. Turen gik derfor til Navy Base, hvor Godwin blev registreret som patient med eget kort og det hele. Efter en smule venten kom han ind til laegen, som tog skaderne i oejesyn og udskrev staerk pencillin og smertestillende medicin til ungen. En sygeplejerske hjalp med at rense saaret og lavede en fin forbinding. Nu, ca. et doegn senere, er han allerede i tydelig bedring, og jeg haaber at han bliver helt frikendt ved den roentgen/undersoegelse, som doktoren anbefalede som opfoelgning. Det er skal alvorlige sager. Godwin tager det paent, og er mest bekymret for om han skal have taget en blodproeve.

Paa klinikken moedte vi en amerikansk sygeplejeske, som er her som frivillig i 2 uger. Hun kom senere til Fathers home og jeg regner med at se hende igen i eftermiddag. Hyggeligt med sine egne gaester her i landet.

Vi flyver hjem her fra paa fredag. Vi skal rasende tidligt afsted fra Takoradi, og haaber at vaere hjemme omkring midnat natten til loerdag. Jeg glaeder mig til at se alle igen, og til at laegge nogle af alle vores billeder ud paa bloggen.

Vi ses!

Obasi i Takoradi

2011-02-24T16:15:00.000+01:00

Vi har nu vaeret her i naesten 2 uger, og er ved at vaere godt inde i rutinerne her paa stedet. Vi sover i Francis hus cirka 20 minutters koersel fra Fathers Home, og de fleste morgener koerer vi ind med ham. Godwin bruger formiddagene til at slappe af og se fjernsyn sammen med de boern, som ikke er i skole. Selv har jeg flere gang vaeret paa markedet eller i byen med de andre danske gaester.

Det er en anstrengende affaerde at foretage selv de mest simple ting, og en tur til banken kan let tage et par timer og en del frustrationer. Idag var vi f.eks. i banken for at konstaterer at deres IT-system er nede. Det betyder at man slet ikke kan haeve penge hos dem idag. Da jeg forsoegte i en anden bank, fik jeg bare besked paa at min bank ikke var til at faa fat paa. Heldigvis har jeg stadig lidt penge i tasken, saa jeg proever igen en anden dag.

Vejret er lidt atypisk for aarstiden, og selv om man skulle forvente hammatan og stoevet vejr, regner det jaevnligt. Francis er lidt bekymret for om regntiden har sat ind for tidligt i aar. Det ville vaere rigtig skidt for landbrugsproduktionen. Vi haaber at det kun er forbigaaende regn. Det umiddelbare resultat er en oeget maengde myg og fluer, til Godwins store irritation.

Esther er faldet godt til efterhaanden. Hun underholdes af ungerne, som elsker at slaebe rundt paa hende. Hun kaemper en brav kamp for at faa lov til at gaa selv, men efterhaanden har de laert at tage hende ved haanden i stedet for at loefte paa hende. Hun bliver sommen tider passet af de store piger eller af de voksne her. Det gaar fint, og hun hygger sig i et klaede paa ryggen af en af dem. Naar hun saa faar oeje paa mig, vil hun ned med det samme. Hun er en bestemt lille dame. Det er ikke let at faa hende til at sove til middag, men alt faar bedre naar det lykkes. Derfor sover hun lige nu under viften paa et af pigevaerelserne. Pigerne er stadig i skole, saa der er stadig lidt ro paa gangen.

Paa loerdag skal der vaere fest her. Der bliver gjort rent, sat i stand og syet toej paa livet loes. Alle knokler for at goere det til en rigtig festdag. Jeg glaeder mig meget. Dagligt oever koret, dansetruppen og alle de andre sig paa opgaverne til dagen. En skraedder har taget maa af alle boernene, og er ved at sy festtoej med logo paa til dem. Jeg har bestilt til Esther og Godwin ogsaa, saa de rigtig kan komme til at se godt ud. Man haaber paa et stort fremmoede, og har ryddet omraadet uden for porten for ukrudt, saa man kan parkerer. Vi har ogsaa laert en ny sang, som Moses har komponeret til jubilaeet. Lige nu oever han i tv-stuen, og vi kan hoerer det her paa kontoret. Jeg kan ikke lade vaere at nynne med. Jeg har oversat sangen til danske. Maaske kan vi ogsaa bruge den hjemme, selv om det jo slet ikke bliver det samme.

Jeg vender tilbage ved lejlighed. Det er ikke saa let med internet forbindelse, men det kan altsaa lade sig goere.

Nu i Takoradi

2011-02-17T15:43:00.000+01:00

Vi kom godt her ud, selv om vores bagage valgte at foelge en anden, og sikkert laengere rute. Mandag morgen ankom vi traette og ud mattede ti Accra. Francis og Issac hentede os oi lufthavnen, og straks oerte vi mod Takoradi. Turen her ud tog ca. 4 timer. Landevejen er ret god, men for at sikre trafiksikkerheden, har man forsynet den med en myriade af trafikbump, som goer turen temmelig ulidelig. Nu er vi installeret i Francis hus sammen med Tanja, som ogsaa er paa besoeg fra Danmark. Det er vaeldig hyggeligt, og hun viser mig rundt i byen, saa jeg ikke behoever at ulejlige Francis, som har uhyggelig travlt med at forberede jubilaeet. Idag er han i Accra for at hente Lena og Joergen. Jeg glaeder mig til at se dem, men jeg glaeder mig endnu mere til at se min bagage. Hvor bliver det godt med rent toej!

Godwin har fundet et slaeng af drenge, som han hele tiden er hos. De spiller bold, snakker om kaerester og spiller PSP. Jeg hoerer ham tale engelsk, og allerede nu har han forbedret sit sprog meget. Ret flot. Esther er meget overvaelet over alt det nye, og doejer med varmen og de anderledes spisetider. Hun er lidt klynket, men toer mere og mere, og er glad for boernene paa Fathers Home. De er ogsaa glade for hende, og hun faar ikke meget fred. Idag sover hun med Godwin medens jeg er paa markedet med Tanja. Begge unger klarer sig fint, og det bliver lidt af en omvaeltning for dem at komme hjem til vores lille husholdning.

Alt i alt nyder jeg at vaere her. Boern og voksne paa Fathers Home er skoenne, vejret er alt for varmt, vejene hullede og larmen enorm. Med andre ord, alt er som det skal vaere.

En lille hilsen fra rejsen

2011-02-13T18:39:00.001+01:00

Nu er vi endelig kommet afsted. Tue kørte os til toget, og nu sidder vi i lufthavnen i Kastrup og spiser pølser. Esther ser farlig ud, men jeg satser på at hun kommer af med sin forkølelse i varmen. Jeg glæder mig til at komme i luften og lukke øjnene. Imorgen vågner vi op i Afrika.

Published with Blogger-droid v1.6.5

Man bliver da aldrig for stor til Postmand Per

2011-01-25T16:53:00.002+01:00

... eller gør man? I så fald er Godwin ikke nået dertil endnu, men det kan ikke vare længe, for han kan snart ikke få plads til futterne mere.

Published with Blogger-droid v1.6.5

Nu med gardiner

2011-01-18T14:42:00.002+01:00

Vi har fået gardinstænger op, så nu hænger der fine gardiner i stuen. Selv om jeg ikke er sart, så bliver det nu alligevel skønt at kunne sidde helt uset i sin stue. Indtil nu har det været sådan, at der har været frit indsyn fra fortorvet, gennem havedøren til mit hjørne i sofaen. Nu er der gardiner, så i aften vil jeg sidde i skjul og nyde privatlivets fred. Gad vide om jeg husker at trække for?

Tak til mor for gardinerne og til Bulder for arbejdet med at sætte dem op.

Published with Blogger-droid v1.6.5

Father's Home på facebook

2011-01-17T08:46:00.000+01:00

Hvis du gerne vil vide mere om "vores" arbejde i Ghana, så er Facebook en rigtig fin mulighed. Her kan du følge med og holde dig opdateret.

Vi glæder os mere og mere til vores rejse!

Se min fine plante

2011-01-15T20:06:00.003+01:00

Jeg har lige haft besøg af Bulder og Ruth, og som traditionen byder, medbragte de indflytningsgaver. Vi fik brød og salt, som vist er et ønske om at man aldrig kommer til at mangle noget i det nye hjem. Der ud over fik vi også en lille plante. Ruth havde vist forsøgt at indkøbe en orkide eller noget andet smukt, men Bulder havde tabt sit hjerte til denne skønne stue-gran. Er den ikke fantastisk?!

Jeg er vild med skæve ting, så denne plante er lige noget for mig. Jeg håber at jeg kan holde liv i den, så den bliver endnu større. Måske kan den komme på sommerferie i drivhuset, hvem ved.

Tak Bulder og Ruth! Kom tit og se til planten og os.

Published with Blogger-droid v1.6.5

Der er gået Afrika i den

2011-01-10T07:46:00.001+01:00

Ok, jeg indrømmer at der er gået helt Afrika i den her hjemme. Det er svært at komme fra tanken om, at vi ganske snart skal besøge venner og kolleger i Afrika. Det skal blive så godt at se alle de mennesker, som vi allerede kender på Father´s Home, og alle dem, som er kommet til, siden vi var der for 4 år siden. Der er både nye børn og medarbejdere, og det skal blive så godt at få sat ansigter på navnene, som vi kender fra nyhedsbreve og anden information. Ekstra godt skal det blive at se dem, som vi kender og savner. Godwin glæder sig især til at gense drengegruppen, som han tidligere helt ubesværet har været en del af. Om mon ikke også han glæder sig til at gense pigerne....

Lige nu arbejder jeg på at få alle de praktiske detaljer til at falde på plads. Det er ikke så let, som forventet at købe billetter. Jeg havdet ikke forestillet mig det skulle blive et problem, men nu viser det sig at Ghana er et "high risk contry", og derfor kan man ikke bare købe billetter på nettet. De skal betales personligt i lufthavnen, hvis man vil købe dem dirikte fra BA. Det er jeg gået bort fra, og forsøger nu at få hjælp hos UNITAS, som tidligere har hjulpet med vores rejser. Jeg håber at få besked om det idag, så vi kan planlægge vores videre færd, fra vi lander i Accra. Det bliver jo lidt anderledes end når vi har rejst i grupper, og er blevet hentet i lufthavnen. Det forventer jeg ikke denne gang, så der skal tænkes lidt mere over detaljerne, så jeg ikke pludselig står i Afrika med 2 trætte unger og mere bagage end jeg er i stand til at flytte selv.

Du får lige den nye udgave af Afrika-sangen. Den gamle kender jeg så godt, at jeg næsten kan se videoen for mig, når jeg lytter til den. Den blev indspillet under Grøn Koncert det år, hvor jeg var med turneen. Det er godt nok længe siden. Den nye er også rigtig god, så lyt og lad dig inspirere.

Endelig gode nyheder

2011-01-04T12:29:00.002+01:00

Idag fik jeg endelig besked om at jeg kan holde et par uger af min opsparede barselsorlov i forbindelse med vinterferien. Det betyder at vi kan rejse til Ghana og deltage i 10-års jubilæet på Fathers Home.

Hold da op hvor er det fedt! Jeg glæder mig allerede helt vildt. Nu skal der købes billetter, arrangeres vaccinationer, bestilles forsikring og alt det andet, som skal til, før vi kan komme afsted.

Jeg er sikker på at Godwin bliver helt vild, når jeg fortæller ham det. Selv nynner jeg allerede verset fra Skorstenfejeren gik en tur::

"Så kom de til Afrika,

så kom de til Afrika, Afrika, Afrika...."

Godt nytår!

2010-12-31T13:44:00.002+01:00

Jeg håber at du også har lyst til at læse med i 2011.

Fat-ball-ring

2010-12-26T12:23:00.000+01:00

Se hvad jeg har fået i julegave. Er den ikke bare fin?

Jeg er sikker på at nogen har hygget sig gevaldigt ved at vælge den til mig. Nu hænger den i kolonihaven, som helt sikkert huser fugle med slunkne maver.

Hvis jeg var ansat i den producerende virksomhed, ville jeg nok arbejde lidt mere med at finde på et mere lækkert navn. Jeg får alle mulige mærkværdige indre billeder, når jeg hører hvad den hedder; Fat-ball-ring holder altså ikke lige..... eller er det bare mig???

Føl dig fri til at komme med et alternativt navneforslag på denne blog. Jeg tænker stadig.

Så kan du godt tage en pause!

2010-12-26T11:35:00.002+01:00

Jeg har måske fundet kilden til den strenge kulde. Imorgen vil jeg ringe og bede dem om at stoppe nedkølingen.

Published with Blogger-droid v1.6.5

Jule-diorama

2010-12-24T08:07:00.000+01:00

Mangle du en hyggelig aktivitet til børnene i den lange ventetid, så er dette måske en idé. Det eneste man skal gøre, er at printe, klippe ud og lime dette fine jule-diorama (nyt ord for mig).

Der findes også andre og mere avancerede dioramaer på hjemmesiden. De kræver ikke farveprint, men skal farvelægges af ungerne selv.

En anden rigtig god aktivitet er jo at gå til julegudstjeneste. Det ene udelukker heldigvis ikke det andet, så jeg anbefaler en kombination.

Rigtig god fornøjelse!

2010-12-24T07:37:00.001+01:00

Familien Obasi ønsker dig

en rigtig god og glædelig jul,

og et fredefyldt og velsignet nytår!

Jeg håber at du har lyst til at læse med i det kommende år også.

Billedet er lånt fra eaosewing.wordpress.com, en meget fin blog, som jeg varmt kan anbefale.

Uden for en isbar?

2010-12-16T14:41:00.001+01:00

Måske....

Published with Blogger-droid v1.6.5

Flyttedag

2010-12-12T20:06:00.001+01:00

Esther sover på vores nye værelse. Godwin pusler i kælderen med ledninger og sager. Vaskemaskinen er igang med det første læs. Der er havergryn et stadig ukendt sted i køkkenet, er jeg sikker på. Jeg sidder i sofaen, og kigger ud af min havedør, lidt mere synlig for offentligheden, end jeg bryder mig om, men dog i min egen sofa. Med andre ord: vi er flyttet, og kaos skal nu tæmmes medens vi genfinder os selv i alt det nye.

Vi har fået god hjælp idag, og stor tak for det. Det er slet ikke til at overskue alene. Alligevel er der stadig en masse rod og sager i vores gamle hjem. Det kommer til at tage lidt tid, men det har vi vist også. Jeg har endnu ikke hørt om at der skulle være en ny lejer på tatetet til nr. 18. Desværre!

Om lidt vil jeg forsøge at hitte tandbørsterne, og få sendt Godwin og jeg tidligt i seng. Vi er helt udkørte, og han er vist ikke helt rask.

Published with Blogger-droid v1.6.5

så flytter vi

2010-12-04T18:20:00.001+01:00

Idag har jeg flyttet de første kasser og møbler ind på Møllevænget. Asger tilbød at hjælpe mig med at slæbe og køre, og det tog jeg taknemmeligt imod. Nu står der lidt arbejde og venter på mig, både her og der. Kasserne skal pakkes ud for at de kan fyldes igen. Der er stadig meget at flytte, før jeg er klar til at rykke over med ungerne.

Lige nu sunder jeg mig, og klynker lidt over min ømme ryg, men om lidt tager jeg fat igen. Det gælder bare om at få det overstået.

Published with Blogger-droid v1.6.5

Frost og biler

2010-11-29T21:11:00.001+01:00

Igår hjalp Asger mig med at hente bilen hjem fra stationen. Derefter hjalp jeg ham ud med reservedunken. Idag kørte fiatten ikke i frostvejret, og her til aften har Asger sat en lader på min bil. Hvor er det besværligt med biler og frostvejr, og hvor er det godt med en god bror.

Published with Blogger-droid v1.6.5

Godwin i Kvickly-kataloget

2010-11-26T16:31:00.001+01:00

Det nye Kvickly katalog indeholder dette fine billede af Godwin. Ser han ikke bare godt ud?

Han ser måske lidt for cool ud, men det er alligevel sjovt at se ham i kataloget, og jeg er vældig stolt af ham!

En hel lille skat

2010-11-21T08:04:00.002+01:00

Jeg pudser ikke så tit. Mest fordi jeg ikke har så meget at pudse på (ud over snottede næser i overmål), men jeg satte mig alligevel for at pudse mine fine messingstager forleden. Godwin har fattet interesse for dem, og går meget op i at der skal være lys i dem. Derfor besluttede jeg mig for at give dem en ordentlig overhaling. Jeg kæmpede mig ned i årringe af stearin, og passerede på vejen farver, som jeg husker fra min barndom. Stagerne boede tidligere hos min mor. På bunden af herligehederne kom et par små skiver frem. De gjorde ikke meget stads af sig, men jeg blev alligevel nysgerrig, og pudsede dem med. Det viste sig at være et par 2-øre placeret i bunden af stagerne for at undgå smeltet stearin helt ned til foden. Naivt forestillede jeg mig at de måtte være ældgamle, og pudsede videre, for at tage inskriptionen i øjesyn. Til min store overraskelse er de præget i 1970 og '71. Hvem er det lige, som er ældgammel nu?

Published with Blogger-droid v1.6.5

Vi skal flytte

2010-11-14T15:05:00.003+01:00

Det er ikke fordi det huer mig med flyttekasser, hovedrengøring og den efterfølgende kaos og søgen efter alt, men vi skal flytte. Vi har fået et fint lille rækkehus ikke så langt herfra. Vi skal flytte inden jul, og lige nu virker det temmelig uoverskueligt.

Hvis du ligger inde med en af følgende sager, som du ikke længere skal bruge, så sig endelig til. Jeg er på udkig efter et køleskab (gerne med frys), et spisebord med hollandsk udtræk, havemøbler, klædeskabe og et cykelstativ. Sig endelig til.

Jeg glæder mig til at vise mit nye hjem frem.

Published with Blogger-droid v1.6.5

Lalandia, Nakskov og Køge

2010-11-09T18:54:00.000+01:00

Sikke en weekend! Det var planen at Kirstine, Christian, Godwin, Esther og jeg skulle på weekend til Tyskland. Kirstine havde inviteret os med på et lille ophold, og vi glædede os. Desværre blev Christian syg, så planerne blev ændret, og turen gik i stedet til Lalandia i Rødby. Heldigvis var han ikke mere syg end at han legede fint med Esther.

Godwin var begejstret for AquaDome, som han ustandselig kaldte AquaDoom, hvilket nok i virkeligheden var et meget mere passende navn. Selv holdt jeg kun til ca. en halv time i tropisk plastik-hede, fremmede semi-påklædte mennesker invaderende min intimsfære og et støjniveau, som ville gøre The Roling Stones misundelige. Det faktum at jeg selv var iført badedragt blegnede i sammenligning med alle de andre skrækkelige omstændigheder, og det blev kun til en kort tur i babybassinet og et smut i boblebadet. Jeg vil undlade at komme ind på de hæslige omklædningsfaciliteter, den mangelfulde skiltning, som gjorde det umuligt at finde puslerum før man havde badet barnet i det almindelige baderum, eller det alt for store antal gæster, og nøjes med at konstaterer at der nok går en rum tid, før jeg igen vil forsøge mig med AquaDome.

Heldigvis gik kun en meget lille del af vores tid i Lalandias forlystelseskompleks. Vi satte os for at se på egnens attraktioner, men kunne hurtigt konstaterer at udvalget var stærkt begrænset. Den flinke mand i informationen oplyste os venligt om at vi da kunne tage til Nakskov og se på ubåden. Da det var det eneste tilbud, kørte vi de 30 km mod vest i et mylder af meget store traktorer med roevogne i pendulfart. Det var lidt af en udfordring at finde den rette mole, men en kæmpe ubåd oppe af vandet er ikke lige til at skjule, så vi fandt den. Under vejs krydsede vi et øde havneområde, som var værdigt til en socialrealistisk Erik Clausen-film. Vi kørte igennem kæmpe pytter, over jernbanespor og forbi et lager at vindmøllevinger, for til sidst at holde bag en fabriksbygning og en samling gamle togvogne. Ved molen lå ubåden, stor, sort og rusten; beboet af måger og udstyret med trapper til nysgerrige gæster. Vi lokkede Godwin til at klatre op på båden, selv om museet, som viste herligheden frem var lukket. Det var en kort og kold fornøjelse, men nu kan vi da prale af at vi har set ubåden i Nakskov. Vi lagde også turen omkring Sankt Nicolai Kirke, og der fik vi en overraskelse. Det er en ualmindelige smuk kirke, og bestemt et besøg værd, hvis man er på de kanter. Desværre blev det lidt af et lynvisit, for der var kun 15 minutter til barnedåb, da vi ankom. Nakskov er iøvrigt en rigtig fin lille by med smalle stræder og gamle huse. Jeg ved ikke lige hvad jeg havde forestillet mig, men nok ikke det. Måske tager jeg der til en anden gang. Det er ikke utænkeligt.

Vi forlod Lalandia og vores meget kompakte feriehus søndag morgen efter en rigtig hyggelig weekend. Kirstine var allerede kørt tidligt for at nå hjem til en anden aftale. Vi lagde hjemvejen om ad Købe og drak the hos min mor. Super hyggeligt. Vel hjemme igen må jeg konstaterer at Esther er for ung til Lalandia, jeg er for gammel og Godwin er lige tilpas, men lidt for ung til at tage afsted selv. Hvis vi skal der ned en anden gang bliver det nok med en kammerat til ham, så jeg ikke behøver at tage med i badeland.

Tak for en rigtig fin weekend, Kirstine. Det var alle tiders at være på tur med jer.

NSE II

2010-11-09T18:18:00.000+01:00

Under vores besøg på NSE for en god uge siden talte vi med en gammel lærer fra dengang; Mugge hedder han (selv om Godwin mente at det ikke var noget navn. I virkelighen passer det bedre til Godwin end til Mugge, som var i perlende humør). I løbet af samtalen, som overraskende hurtigt blev rigtig spændende, og ikke dvælede ved dengang og de gode gamle dage, kom vi til at tale om hvordan man husker ting. Jeg kom til at tænke på, at mit Samsø er en dynamisk ting. Da jeg kom tilbage til øen, som jeg ikke har besøgt i mange år, var det som om den pludselig voksede. I min erindring har den været komprimeret til at passe til en lille del af min livshistorie, men ved genbesøget voksede den til naturlig størrelse, og minderne blev lige så langsomt foldet ud; både befordret af øen, naturen og skolen, men også af samtalerne og de andres beretninger. I en weekend tillod jeg Samsø at overtage igen, og det var rigtig skønt. En slags drømmeland, som straks giver mig lyst til at flytte der over igen; lyst til at deltage i en ubekymret tilværelse, forenklet af havet omkring det lille samfund; lyst til at lade mig begrænse for at genvinde overblik og kontrol med min tilværelse, som ellers kan virke uoverskuelig og kompliceret til tider. Besynderligt hvordan en ø kan gøre det.

På vej hjem pakkede jeg lige så stille Samsø tilbage i sin kasse i mit mentale bibliotek, sammen med en lille håndfuld nye minder, satte kassen på plads lige imellem den med min skolegang på Sorø Private Realskole og den med året på Danmarks Internationale Kollegium og EFG Jordbrug. Der står den trygt og godt ind til næste gang vi drager mod Samsø. Til den tid håber jeg at jeg kan vise min ø frem til Godwin, som ikke var med i denne omgang. Jeg ved at han ikke kan overtage mine minder, men måske kan jeg få held til at indoktrinerer ham lidt til at holde af stedet også.

25-års jubilæum på NSE

2010-11-02T19:15:00.001+01:00

Jeg er endnu ikke færdig med at fordøje weekendens oplevelser fra Samsø, så jeg vil nøjes med at dele et par af Mette Lenes skønne billeder, og nævne at vi havde en fantastisk weekend. Jeg må vende tilbage med et par tanker, når indtrykkene fra NSE og øen har bundfældet sig igen.

Rundkørslen ved Apotekervej

2010-10-27T14:31:00.000+02:00

http://www.sn.dk/Ny-rundkoersel-kraever-sit-foerste-offer/Soroe/artikel/91009

Det tog under et døgn fra man åbnede for færdsel igennem den nye rundkørsel og til dette syn. Godt gået!

Da jeg flyttede til Sorø, krævede det 2 lyskryds og en enkelt rundkørsel at komme ud af byen. Nu er forholdene forbedret, og man skal forcere intet mindre end 3 lyskryds og 4 rundkørsler på samme strækning. Det kan godt være at trafikken bliver mere glidende, men det kræver lidt af en slalom-tur at komme igennem. Jeg er godt nok træt af den tur, og især om morgenen er det surt. Alle skal tilsyneladende ud til motorvejen eller mod nord, og vi er ikke helt enige om hvordan man bedst kører ind og ud af rundkørsler, hvordan der skal vises af, overhales eller skiftes vognbaner. Måske skulle man tage sig et par køretimer igen. Det skader vel aldrig at blive opdateret. Især ikke hvis det sikre en imod ture som den på billedet.

I fremtiden

2010-10-26T23:25:00.003+02:00

Jeg er temmelig glad for min nye telefon, til trods for at den allerede er byttet en gang og derefter repareret. Idag har jeg opdaget en ny fortræffelig egenskab ved den. Den kan, sikkert som så mange andre moderne telefoner, modtage sms og sende emails. Det er ikke så imponerende i sig selv, hvis det ikke lige var fordi den faktisk kan forudsige fremtidige emails også. Ja, man tror det næsten ikke, men idag opdagede jeg en ny kategori i min indbakke. 'I fremtiden' står der. Andre kategorier som 'søndag' eller 'igår' blegner jo helt ved sammenligning med ' i fremtiden'! Hvor fantastisk. Og tænk sig; den forudsiger at jeg i fremtiden vil blive inviteret til fødselsdag hos Henriette. Jeg kan så til gengæld, for det må da være påkrævet i denne situation, forudsige at jeg vil deltage i fejringen.

Det er da fantastisk. Gad vide hvornår beskederne overgår til 'idag' så jeg kan svare på dem med ro i sindet.

Published with Blogger-droid v1.6.3

Lines

2010-10-20T15:05:00.000+02:00

Arcade Lines

Kender du dette lille spil? Det er meget hyggeligt, men også lidt af en tidsrøver. Måske noget til de lange mørke vinteraftner...

Flere brune dukker i danske institutioner

2010-10-16T08:18:00.002+02:00

Jeg troede faktisk i første omgang at der var tale om en joke, da jeg hørte at Institut for Menneskerettigheder kræver flere brune dukker i de danske institutioner. Jeg kunne dog ikke lige komme i tanke om nogen passende anledning til en sådan joke, og lyttede i stedet nærmere efter nyhedernes rapport om sagen.

Sagen er at Institut for Menneskrettigheder og BUPL sammen anbefaler at dukkerne i landets børnehaver afspejler den etnisk mangfoldige Danmark. Læs eventuelt med her.

»Så vil de danske børn opleve, at verden er mangfoldig. Og dem, som ikke er danske, bliver afstivet lidt i deres selvværd«

Jeg siger tak, men mine børn, til trods for deres hudfarve, er skam helt stive i deres selvværd. Og hvis de ikke er, så har det nok en mere kompleks forklaring end deres farve alene. Er det iøvrigt ikke lidt frækt at antage, at brune børn ikke er danske børn? Hvad med de adopterede og de "blandede"? Selv om de er genetisk "fremmede", er de etnisk danske. De lever "på dansk", hvad så end det betyder. De taler sproget og vokser op i en dansk kultur.

Med vanlig overlegen venstrehumor kommenterer Karsten Lauritzen sagen således:

»Hvis det er sådan, Institut for Menneskerettigheder bruger sin tid, så har jeg – i en tid med store underskud på statens finanser – lige fundet et oplagt sted at spare.«

Ja, for der er jo allerede skåret ind til benet alle andre steder, siger jeg bare! Heldigvis byder LEGO ind med en fin kommentar:

»For over 30 år siden, da vi begyndte at producere minifigurer, besluttede vi, at alle skulle være gule, og det har vi egentlig ikke tænkt os at lave om på. Vi går ikke så meget op i hudfarve,«

Måske skulle de alligevel overveje at lave dem grønne i stedet. Så ville slet ingen kunne føle sige mere "rigtige" end andre.

Hvis institutionerne skal ud og indkøbe farvede dukker, så gør jeg lige opmærksom på at det er en besværlig affære. Jeg har tidlige forsøgt mig med noget lignende, og opdagede at det ikke er så let at finde brune dukker, som ikke ligner en sminket hvid fra en gammel Dirch Passer-film. Mange dukker laves i én form, og alene farven på materialet afspejler etniciteten. Det virker på ingen måde troværdigt at en sort dukke har kaukasiske træk, og lige så grotesk bliver det da, hvis man forsøger sig ud i en asiatisk variant over samme tema. Der er både forskellige farver og træk at tage hensyn til, husk det! Jeg er også spændt på hvordan man vil afgøre hvor mange der skal være af hver slags. Det kan jo ikke blive helt det samme antal i alle dele af landet, eller kan det?

Personligt tror jeg at børn leget med de dukker, som ser sødest ud, og dem, som de er vandt til. Så for min skyld kan man da godt indkøbe en broget skare af dukker, men ungerne går nok i første omgang stadig efter dem, som de kender.

Mon ikke den etniske integritet skal rodfæstes lidt dybere end i børnehavens legetøjskasse.

Login på Stenlille Skole

2010-10-11T20:17:00.001+02:00

Forleden lavede jeg denne lille action-video, som viser hvordan det foregår, når vi lærere på Stenlille Skole foretager vores daglige login. I denne video har jeg filmet fra jeg tænder en PC i lærerarbejdtsrummet og indtil et bilag fra intra kommer ud af printeren.

Hvis man regner på det, og forestiller sig at man kan nedbringe tideforbruget til ca. 1 minut, vil man kunne spare tid svarende til en hel læreransættelse pr. år. Det er da værd at tænke lidt over.

Velkommen hjem

2010-10-11T19:26:00.001+02:00

Til min nye telefon. I princippet er jeg rigtig glad for min SonyEricsson X10 mini pro, men virkeligheden er at jeg allerede har fået en ny en gang, og det er den, som har været til reperation nu. Jeg satser på at det kun er begyndervanskeligheder, for jeg savner den virkelig, når jeg ikke har den. Nu kan jeg så gå igang med at sætte alle indstillinger, som jeg gerne vil have dem. Som min mor siger:'Den tid, som er gået godt, kommer ikke skidt tilbage!'

Published with Blogger-droid v1.6.3

Den korteste vej mellem to punkter

2010-10-10T07:32:00.004+02:00

Gå ind på Google.maps. Tryk på "få rutevejledninger". Skriv "Tokyo" i A og "New York" i B. Vælg "hent rutevejledning". Scroll ned til punkt 21 i rutevejledningen.

Inden du følger vejledningen, bør du nok smøre dig en stor madpakke, og anskaffe dig sådan en:

Tak for en skøn dag!

2010-10-10T07:09:00.001+02:00

Igår fejrede jeg min fødselsdag sammen med en flok af kvinderne i mit liv. Det var bare så hyggeligt, og det bliver ikke sidste gang jeg gør det på den måde.

Selv om en del ikke kendte hinanden i forvejen, blev der en livlig snak omkring bordet, og jeg hyggede mig stort.

Tak til jer alle sammen. Det var virkelig en dejlig dag og aften. Nu vil jeg forsøge at indhente den forsømte søvn, så jeg kan være nogenlunde frisk til mandag. 2 timer rækker jo ikke langt i det store søvnregnskab.

Idag er det min fødselsdag!

2010-10-09T14:02:00.002+02:00

... og det vælter ind med lykønskninger på Facebook. Et lidt overfladisk medie, men fantastisk til fødselsdage. Det er virkelig dejligt med de mange hilsner, og så kan man jo altid bruge tid på at besvare dem senere, hvis man ikke synes at et fælles takkehilsen rækker.

Find flere striber her.

Fotomodel

2010-10-06T20:08:00.004+02:00

Mandag blev jeg ringet op fra 1.kid Modelmanagement. De havde et jobtil Godwin! Fantastisk, i betragtning af at ungerne var til prøvefotografering før sommerferien, og at vi ikke har hørt mere til det siden. Jeg måtte naturligvis gøre opmærksom på at frisuren ikke helt står mål med den på billedet, men kunden ville alligevel gerne booke drengen.

Idag drog vi så sammen til København, hvor alt vigtigt i denne branche åbenbart foregår. Godwin var i fin form, og blev fotograferet sammen med to andre skønne unger. Det lød som om de hyggede sig rigtig godt med arbejdet, og selv om Godwin efterfølgende klagede over ømme muskler fra samme stillinger i lidt for lang tid, var han glad og tilfreds. Folkene i det fine fotostudie roste modellerne, og med lidt held bliver der nogle rigtig gode billeder ud af det.

Hvis du er nysgerrig, lige som jeg er, kan du holde øje med Kvickly-reklamerne i uge 48, hvor han forventes at figurere. Jeg så ikke resultatet af anstrengelserne idag, så jeg holder udkig efter ham i de adresseløse forsendelser i begyndelsen af adventstiden. Sig endelig til, hvis du spotter ham før mig.

På vej i bilen til København kom jeg til at tænke på, at det er alt for længe siden, at jeg har været på tur med Godwin uden Esther. Jeg havde sat barnestolen om bag i bilen, og kørte med Godwin på forsædet, som i "gamle dage". Hvor var det bare hyggeligt. Det må vi gøre lidt oftere. Esther hyggede sig hos Majbritt og Augostino imedens. Tak for hjælpen!

Gruk

2010-10-05T20:41:00.001+02:00

Der er én ro, og den beror på,

at du er tro mod det du tror på.

Peit Hein

Jeg har en svaghed for Peit Heins gruk, og dette, bragt i erindring af Statsministerens åbningstale, er et af de rigtig gode. Simpelthen fordi det er sandt.

Norsk genser

2010-09-28T17:21:00.001+02:00

Endnu et strikkeprojekt er afsluttet, og Esther er nu udstyret med en helt fantastisk fin norsk genser. Jeg strikker kun, når det er koldere ude end inde, så nu er jeg begyndt igen, og først på listen stod denne trøje. Den var næsten strikket færdig, da foråret kom, så jeg har bare strikket det andet ærme færdigt og monteret hele balladen. Det lyder så let, men faktisk var det det sværeste ved hele projektet. Der skulle både syes på maskine og klippes, før jeg kunne sy det hele sammen.

Jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet, og Esther er så fin i trøjen. Nu bruger jeg resterne til at strikke en hue, som passer til. Måske bliver den færdig inden vinteren for alvor sætter ind.

Det var godt at jeg valgte at strikke i størrelse 2 år, for selv om hun kun er et enkelt år nu, så kan hun sagtens få glæde af den allerede, og jeg ville nok ærgre mig gul og blå, hvis den var blevet for lille.